Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Forlagsdirektør overvejer videreførelse af lukningstruet netleksikon

Hvis Gyldendal vil give Den Store Danske fra sig, og hvis det lykkes at skaffe ekstern finansiering, kan man godt forestille sig, at Danmarks næststørste forlagsvirksomhed, Lindhardt og Ringhof, går ind og redder og viderefører projektet.

DEN STORE DANSKE ENCYCLOPÆDI.
DEN STORE DANSKE ENCYCLOPÆDI.

Hvis Gyldendal vil give Den Store Danske fra sig, og hvis det lykkes at skaffe ekstern finansiering, kan man godt forestille sig, at Danmarks næststørste forlagsvirksomhed, Lindhardt og Ringhof, går ind og redder og viderefører projektet.

Det siger Lindhardt og Ringhofs administrerende direktør, Lars Boesgaard, efter at Gyldendal har meddelt, at der bliver lukket og slukket for Den Store Danske.

»Når man tænker på, hvor mange forfattertimer, redaktionsstimer og fondsmidler, der er brugt på det her, synes jeg, at det er virkelig ærgerligt, at Gyldendal ikke har formået af finde en måde at få det til at leve på. Det er synd, at Den Store Danske forsvinder i en tid med fake news og forurening med alverdens mærkelige oplysninger,« siger direktøren, der sin tid som direktør på Gyldendal tog initiativ til dén løbende opdaterede digitale udgave af Den Store Danske Encyklopædi, der fik navnet Den Store Danske. Den Store Danske Encyklopædi udkom i 22 trykte bind samt en række supplementsbind fra 1994 til 2006. Den Store Danske har været på nettet siden 2009, men det har ifølge Gyldendal ikke været nogen god forretning.

»Forskellige forretningsmodeller, herunder brugerbetaling og annoncefinansiering, har været forsøgt, uden at det er lykkedes at sikre et tilfredsstillende økonomisk grundlag for værket,« lød forlagets begrundelse i sidste uge for at sige farvel til Den Store Danske.

Lars Boesgaard siger, at det »ikke en triviel opgave« at tjene penge på noget, der, som Den Store Danske, ligger på nettet.

»Derfor er en videreførelse af Den Store Danske et projekt, der kræver samarbejdspartnere. Om det så er sponsorater eller direkte støtte fra staten, det kan jeg ikke lige gennemskue, men jeg synes, vi i Danmark burde kunne finde en løsning, hvor man kan søge trygt, og det kunne være kanonsjovt at undersøge, om Lindhardt og Ringhof kunne finde ud af at drive det videre. Men jeg bilder mig ikke ind, at det bliver en let opgave.«

Lars Boesgaard understreger, at han ikke savner en blot og bar »vedligeholdelse« af Den Store Danske.

»Det er der ikke noget sjovt ved. Det sjove ville være, hvis man kan lave et nyt, stort national projekt,« siger Lars Boesgaard, der mener, at man i givet fald skulle tage Den Store Danske til »et nyt niveau« og satse på at skabe en version 3.0 af værket.

»Vi kan ikke slås direkte med international Wikipedia, det er håbløst, men vi kunne forme en vision om at skabe et digitalt leksikon, der var second to none med hensyn til dansk og nordisk kultur, geografi, videnskab og så videre, og hvor forskere fra universiteterne og andre uddannelsesinstitutioner satte en ny ambition. Men det er klart, at det ikke gratis,« siger Lars Boesgaard.

Det har ikke været muligt at træffe Gyldendals administrerende direktør, Stig Andersen, for en kommentar.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.