Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Forfatterdrøm eller forfattermareridt?

Er forlaget mellemgaard en gave til skrivelystne danskere eller et firma, man helst skal holde sig fra? En pensioneret professor føler sig elendigt behandlet, men forlagschefen afviser kritikken: »Konceptet kører på, at vi gerne vil hjælpe forfatterne,« forklarer han.

Mange danskere drømmer om at udgive rigtige bøger og sælge dem i rigtige boghandlere. Og forlaget mellemgaard vil gerne hjælpe. Men er det det rigtige sted? Foto fra Arnold Busck i Købmagergade: Asger Ladefoged
Mange danskere drømmer om at udgive rigtige bøger og sælge dem i rigtige boghandlere. Og forlaget mellemgaard vil gerne hjælpe. Men er det det rigtige sted? Foto fra Arnold Busck i Købmagergade: Asger Ladefoged

Gorm Winther er professor emeritus ved Aalborg Universitet. I foråret 2016 udgav han en bog om dansk-grønlandske forhold, »Dansker – luk døren forsigtigt efter dig«. Bogen udkom på forlaget mellemgaard. Det har Gorm Winther fortrudt. Eller som han skrev i en kronik, der blev bragt i Berlingske 9. februar i år:

»Jeg står nu i den absurde situation, at jeg på trods af, at jeg har lavet dette værk på 382 sider, intet kan få at vide om bogens økonomi.«

Mellemgaard bad Gorm Winther om enten selv at betale 15.000 kr. til forlaget eller skaffe bevillinger på dette beløb til dækning af faglig vurdering, vidtgående redigering, grafik, trykkeomkostninger og markedsføring. Han skaffede derefter nogle fondsmidler og indgik en forlagsaftale, hvoraf det blandt andet fremgik, at førsteoplaget af bogen forventedes at blive på 700 eksemplarer, men siden har han følt sig desorienteret. Eller som han på et tidspunkt skrev i en mail til forlagsredaktør ved mellemgaard Jens Eichler Lorenzen:

»Jeg kan ikke se, hvad det reelle oplag er, og jeg kan ikke se, hvad I betalte (...) for at få bogen trykt, endsige se, hvilke aktiviteter der har været omkring de øvrige ting, I påstår, I har lavet. Forholdene omkring tilskud, salg på indtægtssiden og de reelle omkostninger på den anden side er særdeles uigennemsigtige.«

Gorm Winther er angiveligt ikke den eneste, der ikke kan gennemskue, hvad der foregår på mellemgaard. I en mail, som en forfatterkollega skrev til ham, efter at han havde læst kronikken i Berlingske, stod der ifølge Gorm Winther blandt andet:

»Jeg udgav selv en bog hos mellemgaard i 2005 og kan fuldstændig genkende mønsteret. Forlaget kommunikerede stort set ikke om noget som helst, udgivelsen var forsinket otte måneder, og da bogen først udkom, var det i billigudgave, hvor aftalen var i hård indbinding. Og for at det ikke skal være løgn, udkom den umiddelbart før jul, hvor det nærmest kunne være lige meget – og uden at fortælle mig det først. Der kom en kasse med 25 eksemplarer 23. december, og det var så beskeden til mig om, at den var udgivet.«

Spørgsmålet er så, om forfattere overhovedet rent juridisk kan kræve det, som Gorm Winther kalder »fyldestgørende oplysninger om forholdene bag beregningen af deres vederlag«, herunder dokumentation for, at deres bog rent faktisk er trykt i det antal eksemplarer, det i henhold til forlagsaftalen skal trykkes i. Det mener Gorm Winther, at de kan. Det mener mellemgaards chef, Kaj Sørensen, ikke, at de umiddelbart kan. Derfor får Gorm Winther heller ikke de oplysninger, han ønsker.

»Vi udleverer ikke fakturaer,« siger forlagschefen.

»Vi udleverer ikke interne bilag. Heller ikke til forfattere. Hvad bliver så det næste, vi skal udlevere?«

Kaj Sørensen henviser dog samtidig til, at Gorm Winther og andre forfattere, der måtte være utilfredse og/eller nysgerrige, i henhold til ophavsretslovens paragraf 57 stk. 2 kan få de ønskede dokumenterede oplysninger, men kun hvis de selv betaler for en revisor.

»Men denne ret har Gorm Winther foreløbig ikke ønsket at benytte sig af,« siger Kaj Sørensen.

Et andet af Gorm Winthers kritikpunkter går på, at han ikke kan se, hvor meget lanceringsarbejde forlaget har lavet. »Det lader sig ikke kontrollere«, hævder Gorm Winther, der ikke har set sin bog anmeldt i nogen dansk avis. »End ikke de annonceaviser, som mellemgaard henviser til på sin Facebook-side.«

Berlingske har opgjort, af der i Politiken, Berlingske og Morgenavisen Jyllands-Posten i de seneste 12 måneder har været bragt én anmeldelse i alt af en titel fra mellemgaard. Forelagt disse punkter skriver mellemgaard-redaktør Jens Eichler Lorenzen i en mail til Berlingske, at forlaget rent faktisk får omtalt sine udgivelser.

»Det er meget sigende, at du bringer tallet af anmeldelser i tre store dagblade, for det viser jo netop, hvor snævert et syn du har på bogmarkedet. Er der da ikke andre seriøse medier, der skriver om kulturstof her i landet? Vi får anmeldelser og omtale i mange medier, f.eks. regionale dagblade, lokale aviser, blogs, TV og radio.«

Jens Eichler Lorenzen skriver også, at »nu er anmeldelser jo heller ikke det eneste saliggørende, og derfor er vi lige så glade for al den positive omtale, vores forfattere får, når de f.eks. lader sig interviewe af et medie. Vi vil også gerne tilføje, at en af vores børnebogsforfattere vandt Bogslugerprisen 2017 (en pris, hvor eleverne i Ringkøbing-Skjern kommunes 5.-klasser kårer den bedste nyere danske børnebog ud af 15 nominerede, red.), og at vores særdeles velanmeldte roman »Knacker« er ved at blive filmatiseret af Fridthjof Film – en produktion, der er en af årets største og mest ambitiøse. Endelig sælger vi også oversættelsesrettigheder til udlandet. Vi finder det derfor dybt provinsielt at sige, at mellemgaards bøger lever et stille liv, blot fordi de ikke har figureret i københavnerpressens spalter.«

Graden af og kvaliteten af lancereringerne af de udgivne bøger er der med andre ord stærk uenighed om. Til gengæld er der enighed om, at mellemgaard er det, man kalder et »medfinanseringsforlag«. Det siger forlaget også selv. Eller som der står på dets hjemmeside:

»Forlaget mellemgaard tilbyder at hjælpe forfattere og forfatterspirer med at virkeliggøre deres drøm om at få udgivet deres manuskript. Ofte henvender værkerne sig imidlertid til ganske snævre målgrupper, og det kan betyde, at en udgivelse kun er mulig, hvis forfatteren er med til at finansiere en del af udgivelsen ved at bidrage med et tilskud eller fondsmidler, sponsorater eller lignende.«

Typisk skal forfatterne altså, ligesom Gorm Winther, selv indskyde en sum penge i udgivelsen. Men skal der andet end medbragte penge til for at få udgivet en bog på mellemgaard? Sker det, at der er nogle af de indsendte, medfinansierede manuskripter, der ikke bliver udgivet?

»Der er noget, der bliver afvist, hvis det er for langt eller for ulæseligt,« siger Kaj Sørensen og tilføjer:

»Vi har også afvist bøger af voldtægtsforbrydere og andre kriminelle, og vi har afvist en bog med muhammedtegningerne.«

Men kan et manuskript blive afvist alene med den begrundelse, at det ikke er specielt godt?

»Vi har ikke noget præcist procenttal på, hvor meget vi siger nej til, men vi er jo et medudgiverforlag, så konceptet kører på, at vi gerne vil hjælpe forfatterne.«

Hvor lang tid går der, fra man har indsendt et manuskript, til man får svar på, om I vil udgive det?

»Der kan gå fra et døgn og frem, det er forskelligt. Vores erfarne redaktører læser nogle af kapitlerne igennem, og de er jo vant til at kigge på manuskripter. Men vi bilder ikke forfatterne ind, at vi har læst det hele.«

Morten Visby, der er formand for Dansk Forfatterforening, siger om mellemgaards åbenhed eller mangel på samme:

»Det handler ikke om, at forfatterne skal ind og rode i firmaets fakturaer. Det handler om, at mellemgaard og andre medudgiverforlag ikke kan drive forlagsvirksomhed, uden at der følger nogle forpligtelser med i form af gennemskuelighed og reelt samarbejde. Man kan ikke blot plukke de elementer af litterær udgivelse, der passer ind i forretningsmodellen. Hvis forfatteren bærer en del af risikoen gennem medfinansiering, må han eller hun også have adgang til en vis indsigt i, hvordan udgivelsen er skruet sammen.«

Morten Visby siger videre, at for at kunne vurdere, om der er sammenhæng mellem det budget, der ligger til grund for medfinansieringen, og det forlagsarbejde, som mellemgaard for sin del skal investere i projektet, er det nødvendigt med klarhed omkring økonomi og produktion.

»På et traditionelt forlag behøver forfatteren ikke nødvendigvis have detailkendskab til forlagskalkulen, men når man selv skyder penge i projektet, er det en anden sag. En del forfattere har gode erfaringer med mellemgaard, men vi oplever, at rigtig mange har svært ved at få indsigt i helt basale forhold omkring deres udgivelse såsom oplag og salg.«

Tilbage til Gorm Winther. På spørgsmålet om, hvad han nu vil gøre, siger han:

»Mellemgaard sendte et budget, der skabte forventninger om et forlag, der ville arbejde for at få bogen lanceret med en rimelig indtægt til forfatteren for de 700 bøger. Mellemgaard har ikke senere kunnet leve op til sit oppustede budget og har ikke villet vise mig et fyldestgørende regnskab. Derfor må sagen gå videre ved de rette instanser.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.