Læsernes bogpris

Forfatter og politiker: Nogle mente, at jeg var en del af en større konspiration

Er der for få politikere, der skriver bøger? Hvad kan man som politiker bruge skønlitteratur til? Vi interviewer de nominerede forfattere til Læsernes bogpris. Kaare Dybvad Bek er indstillet for debatbogen »De lærdes tyranni«.

Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Hvad var det for en historie, du gerne ville fortælle i din bog?

»Historien om, at Danmark er et fantastisk samfund, som mange misunder os. Men at vi alligevel hoppede på ideen om den kreative klasse, som gik stik imod vores samfundsmodel. Det skabte et mere ulige, mere akademisk og mere centraliseret land, hvor vi forestillede os, at vi skulle sidde og tænke, og så kunne kineserne producere ting, og vi kunne ringe efter en polsk håndværker, hvis vores toilet gik i stykker. Men det er også en historie om, at det er den røde blok i dansk politik, der omfavner den kreative tankegang, som skaber mere ulighed. Konsekvensen af den tankegang er, at den røde blok ender som en interesseorganisation for de universitetsuddannede i de store byer, som det er sket i mange europæiske lande allerede.«

Hvornår vidste du, at din bog skulle hedde lige det - »De lærdes tyranni«?

»Jeg diskuterede ideen med en ven, og han nævnte koblingen til Grundtvig og hans ide om, at lyset ikke blot er for de lærde, men lige så meget for dem, der arbejder ude i marken. Den kreative klasse og ideen om at alle skulle være teoretikere er jo et brud med hele vores dannelsestradition tilbage fra Grundtvig. Og så havde jeg min titel.«

Du er socialdemokratisk folketingsmedlem. Giver det at være politiker nogle andre grænser for, hvad man kan skrive, end der gælder for andre?

»Helt klart, man bliver gransket og motivforsket mere. Nogle mente, at jeg var en del af en større konspiration inden for Socialdemokratiet, og det er langt fra virkeligheden. Jeg skrev bogen »Udkantsmyten«, før jeg blev valgt, og selvom den handlede om nogle af de samme problemer, kan jeg mærke en tydelig forskel. Sådan skal det nok også være, jeg er jo en del af magtapparatet nu.«

I »De lærdes tyranni« langer du blandt andet ud efter den kreative klasse. Hvilke overvejelser gjorde du dig om at træde på potentielle partistøtter?

»Den voldsomme reaktion på min bog har for mig været et tegn på, at det var nødvendigt at tage diskussionen. I løbet af sidste sommer nåede Politiken og de andre aviser at trykke flere ord om min bog, end der var ord i selve bogen, og det tyder på, at det har været et tabu, der skulle brydes, særligt omkring uddannelsespolitikken. Selvfølgelig er der også partifæller, der har haft reelle indvendinger, og dem lytter jeg til, men man kan nok ikke være enig med alle.«

Er der for få aktive politikere herhjemme, der skriver den slags debatbøger, eller hvordan ser du det?

»Jeg synes, vi er en pæn gruppe i Socialdemokratiet efterhånden. For mig er det vigtigt at kunne tage en diskussion, der rækker ud over næste samråd. Tilbage i tiden mestrede fx Ritt Bjerregaard og Bertel Haarder at veksle mellem de ideologiske bøger og det konkrete politiske arbejde på Christiansborg, og det tror jeg har givet dem mulighed for at påvirke samfundsudviklingen.«

Hvad med skønlitteratur - er det noget, du kan bruge som politiker?

»Det har betydet meget for mig. Jeg blev sikker på, at jeg var socialdemokrat, da jeg læste Jeppe Aakjærs »Vredens børn«, og jeg er generelt meget inspireret af det folkelige gennembrud. Men også meget af den nyere litteratur giver politisk perspektiv. Peder Frederik Jensens bog »Læretid« satte virkelig nogle tanker i gang om, hvad arbejdet betyder i vores samfund i dag, og det sidder så i bagkataloget, når vi i andre sammenhænge diskuterer arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitik.«

Hvad har været din seneste store læseoplevelse?

»Det europæiske forår« af Kaspar Colling Nielsen læste jeg i foråret. Både tidsbillederne og karaktererne er meget velskrevne, og netop fordi den ikke er særlig realistisk, får man nye perspektiver på nogle af de problemer, vi diskuterer til dagligt.«

Hvilken bog har du læst flest gange?

»»Frydenholm« af Hans Scherfig læser jeg omtrent hvert andet år, og jeg bliver hver gang imponeret over det sprog og den bidende sarkasme, som Scherfig leverer. Det er i min bog det bedste, der er skrevet på dansk.«

Berlingske uddeler Læsernes bogpris i samarbejde med Danmarks Biblioteksforening.  Afstemningen kører indtil 7. april, og prisen uddeles 12. april. Du kan stemme herunder eller på bibliotek.dk, litteratursiden.dk samt på bibliotekernes hjemmesider.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.