Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Forfatter langer ud efter ældre danske mænd i The Guardian: »De tror, ingen nogensinde har taget skade af et klap i deres forbandede røv«

Forfatteren Dorthe Nors fortæller i The Guardian om danske mænd, der er rasende over #MeToo-kampagnen og synes, at et »et klask bagi« aldrig har skadet nogen.

»Jeg vælger at lade være med at give andre en klask bagi, medmindre de ønsker at jeg gør det. Men ifølge disse ældre mænd er frisindet et privilegium. En ret. Deres ret.«
»Jeg vælger at lade være med at give andre en klask bagi, medmindre de ønsker at jeg gør det. Men ifølge disse ældre mænd er frisindet et privilegium. En ret. Deres ret.«

Udenlandske medier skriver - ofte henført - om dansk hygge, men det er ikke ligefrem det, som den danske forfatter Dorthe Nors onsdag skriver om i et fyldigt og fyndigt indlæg i den britiske avis The Guardian.

Under overskriften »Hvis Danmark er så frisindet, hvorfor var landet så så sen til at tage del i #MeToo?« fortæller den 48-årige forfatter om en tilbagevendende oplevelse ved middagsselskaber:

Hun får en ca. 60-årig bordherre, og når konversationen falder på #MeToo-kampagnen, så er det som at puste gløder til ild.

»En veluddannet mand, i nogle tilfælde indflydelsesrig, og så mig, en kvindelig dansk forfatter, som er en elskværdig og snakkesalig borddame, og så dukker emnet #MeToo op. Hvorefter hans opfattelse af mig ændrer sig, og jeg bliver en skraldespand for hans vrede,« skriver Dorthe Nors, der der sidste år var nomineret til den prestigefyldte Man Booker International Prize for hendes roman “Spejl, skulder, blink”, som i disse dag udkommer i USA.

En af disse vrede bordherrer indledte samtalen med at sige: »Kvinder spiller altid ofre, men de rigtige ofre er mændene«. Dorthe Nors skriver, at hun mistede mælet, mens manden, der var klædt i ulastelig nystrøget skjorte, fortsatte med ordene: »ingen har nogensinde taget skade at et klap i deres forbandede røv.«

Herefter blandede en anden mand ved bordet sig i samtalen ved at slå fast, som Nors skriver, at »mænd har behov for at sprede deres sæd, og kvinder er forpligtet til at forstå dette behov.«

Senere sagde en af de noble bordherrer, at kvinder kan tage magten fra mænd »bare med deres krop«. Hvis de skilter med deres ynder, så beder de selv om det, de burde dække sig til, lød forklaringen.

Der var, skriver Dorthe Nors, ikke tale om patriarker fra Mellemøsten, men indfødte sønner af frisindets hjemland: Danmark.

Dorthe Nors kalder disse oplevelser chokerende og mener, at reaktionerne fra disse »modne og indflydelsesrige« mænd netop har rod i det danske »fænomen« frisind. Hun mener, at netop frisindet paradoksalt nok er årsag til, at #MeToo kom senere til Danmark end andre lande, fordi nogle (mænd) ser kampagnen som en trussel mod frisindet, som danskerne ser som en særlig dansk værdi - frisind er på den nationale kanon over danske værdier.

Sex som frit valg

Forfatteren er selv vokset op med frisindet, som indebærer en naturlighed i forhold til sex, at alle har retten til at bestemme over deres egen krop, at alle - mænd og kvinder - har ret til at nyde sex, så længe det ikke overskrider nogen af parternes grænser.

»De, som nu insisterer på, at ingen tager skade af et klap bagi, tog selv del i den seksuelle frigørelse i 60erne og 70erne. De nød det som en dansk smørrebrødsbuffet, hvor der er frit valg. Nu mener de, at #MeToo er ude på at ødelægge frisindet. Hvis du ikke er enig, så er du en puritansk snerpe af den slags, som vi danskere har tradition for at gøre oprør mod,« skriver Dorthe Nors og tilføjer:

»I min version er frisind en gave, som giver mig ret til at være et seksuelt væsen. Jeg kan sige enten ja eller nej til et seksuelt forhold. Jeg vælger at lade være med at give andre en klask bagi, medmindre de ønsker at jeg gør det. Men ifølge disse ældre mænd er frisindet et privilegium. En ret. Deres ret.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.