Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Forening beskylder ny film for at mobbe handicappede

Landsforeningen Læbe-Ganespalte frygter, at Anders Thomas Jensens kommende film, »Mænd & høns«, kan føre til øget chikane af mennesker med læbeganespalte. Det afviser filmens producent, Kim Magnusson. Han mener, at filmen hylder livets mangfoldighed.

Mads Mikkelsen, Nicolas Bro og Søren Malling i »Mænd & høns«, som Landsforeningen Læbe-Ganespalte opfatter som handicapmobning. Foto: Rolf Konow
Mads Mikkelsen, Nicolas Bro og Søren Malling i »Mænd & høns«, som Landsforeningen Læbe-Ganespalte opfatter som handicapmobning. Foto: Rolf Konow

Mange danske biografgængere har allerede grinet ad forfilmen til Anders Thomas Jensens kommende film, »Mænd & høns«, der har premiere i næste måned. I forfilmen kan man se A-kæden af danske skuespillere, heriblandt Mads Mikkelsen, David Dencik, Nikolaj Lie Kaas, Nicolas Bro og Søren Malling, slås med udstoppede høns og slå hinanden i hovedet.

Nogle biografgængere har dog haft svært ved at se det morsomme ved det faktum, at alle filmens hovedkarakterer er udstyret med læbeganespalte, der i større eller mindre grad præger deres udseende.

»Da jeg så traileren til filmen, tænkte jeg: Åh nej. Når ens barn er født med læbeganespalte, så fylder bekymringen for mobning og drilleri enormt. Min datter er fire år, og jeg forventer ikke ligefrem, at de andre børn i børnehaven skal i biografen og se filmen. Men jeg kan godt få ondt i maven ved tanken om, hvor mange oneliners der kommer til at florere – og hvor længe de hænger fast,« siger Pernille Gustafsson, mor til en fireårig pige, der er født med læbeganespalte.

Fremstilles som tilbagestående og dumme

Formanden for Landsforeningen Læbe-Ganespalte, Flemming Grothen, mener slet og ret, at traileren nedgør personer med læbeganespalte, og har derfor forfattet en skrivelse til både filmselskabet bag filmen og Det Danske Filminstitut, der har støttet filmen med ti millioner kroner.

»Det er tydeligt, at man har ønsket at understrege karaktererne som tilbagestående og dumme ved at påføre dem en læbeganespalte og derved sætte et uheldigt og forkert lighedstegn mellem læbeganespalte og intelligens,« siger Flemming Grothen, der understreger, at han ikke ønsker at anfægte instruktørens ret til at lave film, som han vil.

»Vi er på ingen måde imod, at læbeganespaltede bliver portrætteret i film, men vi ønsker, at de fremstår som mennesker og ikke som elefantmænd med mentale problemer,« siger Flemming Grothen med henvisning til skuespillernes udtalelser.

Formanden for Landsforeningen Læbe-Ganespalte er nemlig ked af den måde, som filmens instruktør og skuespillere er blevet citeret i diverse interview om filmen, ikke mindst at ordet »hareskår« bliver brugt i stedet for »læbeganespalte« eller »læbespalte«, som er de betegnelser, som foreningen selv bruger og ønsker at fremme i offentligheden.

Blandt andet brugte magasinet Coverman overskriften »Onani, sodomi og hareskår« på et interview med filmens medvirkende.

»Hareskår er en gammel betegnelse, som de fleste bruger af ren uvidenhed, men som opfattes som sårende af læbeganespaltede. Man føler, at det sætter lighedstegn mellem noget primitivt og dyrisk og det at have læbeganespalte,« siger Flemming Grothen.

Filmen er et »eventyr«

Direktør for M & M Productions, Kim Magnusson, afviser helt, at »Mænd & høns« gør nar af mennesker med læbeganespalte.

»Nej, tværtimod. Filmen forsvarer og hylder livets mangfoldighed,« siger Kim Magnusson.Han mener ikke, at filmen er med til at fremme brugen af ordet hareskår, da ordet ikke nævnes i traileren.

»Og det bliver kun sagt én gang i filmen på en ikke nedsættende måde og i reference til et dyr. Ordet fremgår ikke i filmens pressemateriale eller andre steder, så filmen fremmer ikke brugen af ordet »hareskår«,« siger Kim Magnusson.

På spørgsmålet, om det nogensinde var med i filmselskabets overvejelser om filmen, at den kunne opfattes som sårende for en større gruppe af mennesker, svarer Kim Magnusson, at filmen er et »eventyr«.

»Filmen er en fabel uden for tid og sted, et eventyr hvor budskabet tydeligt er, at alt liv er unikt og smukt. Det er en opfordring til at værdsætte forskellighed og acceptere det anderledes,« siger han.

På Det Danske Filminstitut siger direktør Henrik Bo Nielsen, at filminstituttet principielt ikke fungerer som censurmyndighed over for de filmkunstnere, der søger støtte.

»Kunstneren er fri til at bruge alle de virkemidler, som han mener er nødvendige for at fortælle historien. Filminstituttets job er at sikre den frihed. Endelig mener jeg ikke, at den pågældende film er nedladende over for handicappede. Faktisk mener jeg, at filmen har de stik modsatte intentioner.«

»Mænd & høns« har dansk premiere 5. februar, og derfor har ingen af kritikerne set andet end filmens trailere. Det levner derfor også rum til at håbe, at filmens skildringer af læbeganespaltede kan have en positiv effekt.

»Jeg har ikke set filmen. Men når nu den er her, så håber jeg, at der i snakken om den bliver plads til at gøre folk klogere på virkeligheden. De, der ikke lige kender et barn eller en voksen med læbeganespalte, ved ikke ret meget om problemstillingen. Så jeg håber, at folk tør spørge og få den rigtige historie. Det er vigtigt,« siger Pernille Gustafsson, moderen til en fireårig pige med læbeganespalte.

Opfatter du ordet »hareskår« som nedladende? Følg debatten på Berlingskes Facebookside på facebook.com/berlingske.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.