Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

For første gang er Danmark med på »journalistdødsliste«

For første gang er Danmark med på Committee to Protect Journalists liste over lande, hvor journalister er blevet dræbt, som følge af mordet på den svenske journalist Kim Wall sidste sommer.

Krigen i Syrien (her i byen Afrin i Nordsyrien) har indtil videre kostet fire syriske journalister livet. / AFP PHOTO / Bulent Kilic
Krigen i Syrien (her i byen Afrin i Nordsyrien) har indtil videre kostet fire syriske journalister livet. / AFP PHOTO / Bulent Kilic

Der er lande, der er højrisikable for journalister og pressefotografer at arbejde i. Ifølge verdensorganisationen Committee to Protect Journalists blev 46 journalister sidste år slået ihjel i 17 forskellige lande, og for første gang er Danmark med i det farlige selskab af lande, som følge af mordet på den svenske journalist Kim Wall sidste sommer.

Ifølge organisationen Committee to Protect Journalists, der har hovedkvarter i New York, blev 46 journalister sidste år slået ihjel af krigshandlinger og mord i lande som Irak, Syrien, Mexico.

Irak og Syrien topper listen over farlige lande, idet der sidste år blev dræbt otte journalister i hvert af de to lande. I Mexico, hvor kampen mod narkobanderne hyppigt koster menneskeliv, blev seks journalister slået ihjel sidste år.

Andre farlige lande for pressefolk er Afghanistan, Indien, Filippinerne, Rusland, Somalia og  Yemen, og i bunden af listen, hvor en enkelt journalist er blevet dræbt, finder man lande som Bangladesh, Brasilien, Colombia,  Maldiverne, Malta, Pakistan, Sydsudan og Danmark.

»Det er tragisk, at Danmark skal optræde på en liste, hvor journalister på arbejde er blevet dræbt. Det skaffer os ind i et selskab af lande, hvor vi bestemt ikke har lyst til at være, når det handler om journalisters sikkerhed,« siger Dansk Journalistforbunds næstformand Tine Johansen, der dog påpeger, at Danmarks tilstedeværelse på listen ikke skal opfattes som, at det generelt er blevet lige så farligt at være dansk journalist som i de øvrige lande på listen.

»Det er en enkelt tragisk hændelse, vi alle kender til, som er årsagen. Men det er normalt ikke farligt at være journalist i Danmark,« siger Tine Johansen til Berlingske.

Af CPJs opgørelse fremgår det, at 262 journalister blev fængslet sidste år, heraf 73 i Tyrkiet. I indeværende år er syv journalister blev slået ihjel, heriblandt fire, der er blevet dræbt under krigshandlinger i Syrien.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.