Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Folketeatret fornyes for 36,5 millioner kroner

En stor ombygning af Folketeatret i København bliver indledt i foråret 2014. Det indebærer både en fornyet facade samt opgraderede foyerer.

I en stor ombygning får Folketeatret blandt andet ny facade. Illustration: Folketeatret
I en stor ombygning får Folketeatret blandt andet ny facade. Illustration: Folketeatret

Et ønske om at gennemføre en ombygning af Folketeatret bliver nu realiseret. Midler fra A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til Almene Formaal og Realdania gør det muligt at renovere Folketeatret i København. Projektet kommer til at koste 36,5 millioner kroner, og fokus er især på facade og publikumsforhold.

»Vi har haft et ønske om at åbne facaden op ud mod byrummet og gadebilledet, så teatret kan byde publikum velkommen. I dag er facaden meget lukket, og det første, man møder, når man kommer ind, er en mur. Det er meget lukket af for omgivelserne. Vi synes ikke, det virker venligt over for publikum og byen,« siger Folketeatrets bestyrelsesformand, Jytte Andersen.

Ifølge planerne bliver den nuværende grå facade erstattet af en mere transparent indgang. Teatrets to publikumsfoyerer vil undergå en større forvandling. Når ombygningen er færdig, vil publikummer kunne få skænket pausedrinks på 1. sal med udsigt til Nørregade. Desuden vil en ny trappe blive etableret fra stueniveauet til 1. sal.

»Vi vil ikke miste Folketeatrets sjæl. Teater skal se ud på en bestemt måde. Der skal være sæder, som man husker dem. Vi gør ikke noget ved selve teaterrummet. Det synes vi er smukt, og det vil påvirke sjælen i teatret. Det skal opgraderes, men også bevares som et traditionelt teater,« siger Jytte Andersen.

Byggeriet indledes i foråret 2014 og forventes færdiggjort i efteråret 2015. Teatret gennemfører sæson 2014/2015. Der bliver således tale om to byggefaser fra maj-oktober 2014 og igen fra april til september 2015.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.