Copenhagen Pride

»Før vi rejser, googler vi, hvor sikkert det er at holde i hånden«

I år fokuserer Copenhagen Pride på lesbiskes levevilkår. Vi har talt med tre kvinder i tre forskellige aldre om deres liv.

Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Det hele blev virkeligt gennem en forelskelse«

Emilie Bessing er 23 år, læser litteraturvidenskab på Københavns Universitet og arbejder som produktionsassistent på P1. Hun er kærester med Harriet og bor i kollektiv i et hus på Amager.

Emilie Bessing fotograferet i hendes hjem på Amager, lørdag d. 12 august 2017.
Emilie Bessing fotograferet i hendes hjem på Amager, lørdag d. 12 august 2017.

»Jeg havde længe vidst, at jeg skulle springe ud på et tidspunkt. Alligevel gik jeg ligesom rundt som katten om den varme grød. Jeg kunne og turde bare ikke sige: »Jeg er til kvinder, og sådan er det«.
For halvandet år siden mødte jeg Harriet. Der blev jeg helt sikker på, at det ikke bare var noget, jeg gik og bildte mig selv ind.

Det er en underlig ting, at man som homoseksuel skal annoncere sin seksualitet først. Det er på en måde et ekstra skridt. Men for mig handlede det først og fremmest om at være vildt forelsket, og så kom alt andet i anden række. På den måde har det betydet meget, at det hele blev virkeligt gennem en forelskelse.

Vi kender hinanden helt vildt godt på alle planer og er interesserede i mange af de samme ting. Jeg faldt for hendes helt vilde begejstring for selv de små ting i livet. Hun er så klog og det mest interessante menneske, jeg nogensinde har mødt, så der var bare ikke nogen vej tilbage.

Før vi skal afsted på en rejse, googler vi, hvor sikkert det er at holde i hånden der, hvor vi skal hen. Sidste år var vi i Estland, hvor man helst skal tænke sig om, før man går hånd i hånd på gaden, men der skete heldigvis ikke noget. Da vi så landede i trygge Danmark, var der nogen, som råbte noget åndssvagt efter os. Selv om Danmark er et godt land at være homoseksuel i, må vi ikke glemme, at der stadig er problemer.

Madrid er kendt for at være en god homo-by, og da vi denne sommer gik ind i byens homo-område, var det faktisk ret dejligt at være et sted, hvor vi var en del af det normale. I København føler jeg ikke, at vi er i fare, men vi får ofte mærkelige blikke fra fremmede.

Harriet er fra England, og når vi bor i Danmark, er jeg meget på hjemmebane. Vi vil begge to gerne læse vores kandidat i udlandet, for så vil vi måske føle, at vi er lige meget hjemme i den by, vi ender i. Og så vil vi også bare gerne ud på eventyr sammen.

Vi har en drøm om at flytte til Sydsverige og bo på en ødegård, for vi elsker naturen, og den ro vi finder der. Som det ser ud lige nu, ved vi heller ikke, hvad Brexit kommer til at betyde for Harriets muligheder for at bo i Danmark, så på den måde er det også bare lidt nemmere i Sverige.

For nogle måneder siden kom vi til at tale om homoseksuelles rettigheder i Danmark og googlede emnet for at få den historiske tidslinje på plads. Jeg blev meget overrasket over, at det ikke er flere år siden, at homoseksuelle fik flere rettigheder her i landet.

Det er farligt, hvis vi råber hurra over, at det nu er muligt som homoseksuel at blive gift og glemmer alle de problemer, der stadig er. Vi skal blive ved med at bevæge os fremad og forsøge ikke at glemme vores minoriteter. Det er vigtigt, at vi hele tiden sørger for at forbedre os som samfund«.

»For vores børn er det det trygge og vante at have to mødre«

Katrine Kunst er 37 år og i gang med en erhvervsPhD på CBS i samarbejde med TDC. Hun er gift med Ann-Sofie og mor til Alfred på snart fire og Bertil på to år, som hun bor sammen med på Vesterbro i København.

Katrine Kunst på Copenhagen Business School, lørdag d. 12 august 2017.
Katrine Kunst på Copenhagen Business School, lørdag d. 12 august 2017.

»Vi mødte hinanden i byen for seks år siden. Jeg havde ikke været i et forhold med en kvinde før, men vi blev forelskede, og så gik der kun lidt over et år, før vi blev gift.

For tiden leder vi efter et andet sted at bo, og når jeg snakker med ejendomsmæglere, siger de for eksempel: »Det kan du lige gå hjem og vende med din mand«. Og så tænker jeg: »Gud ja. De går selvfølgelig ud fra, at jeg har en mand«. Det gør ikke noget, men det er lidt en reminder om, hvordan jeg selv plejede at tænke, og om, hvor langt der er igen, før alternative familieformer er en helt almindelig del af samfundet.

Forældre vil deres børn det bedste og ønsker dem en problemfri fremtid, og derfor tror jeg, at mine forældre blev lidt bekymrede for, om det ville blive svært for mig, og om jeg ville kunne stifte familie. Nu kan de jo se, at det ikke er svært.

Vi ville gerne have børn, og derfor var der ret hurtigt nogle kæmpe store beslutninger, vi skulle træffe. Det var en ret lang proces med mange snakke frem og tilbage. Vi startede et sted, og så tog vi en kæmpe cirkel rundt og endte samme sted. Det var noget med at følge sin mavefornemmelse.

Min kone har altid gerne ville være mor, men det har ikke været vigtig for hende at være biologisk forbundet med sine børn. Jeg har derfor været gravid med vores sønner med hjælp fra en anonym donor. Hun har været total sej til at gå ind i forældrerollen. Jeg er ikke sikker på, at jeg ville kunne gøre det så godt selv. Det er på ingen måde sådan, at hun er en sekundær mor. Hun har sgu taget flere lortebleer, end jeg har.

Da vi fik vores første søn, blev jeg totalt genforelsket i hende. Jeg tror, at den følelse kommer fuldstændig uafhængigt af, hvilke gener der er repræsenteret. Det handler mere om det at se sin partner som forælder. Man er to forældre - ikke nødvendigvis to genpuljer, der bidrager på hver sin måde til at præge børnene.

En dag hvor Alfreds mama skulle aflevere ham i vuggestuen, sagde han: »Jeg har ikke nogen far, jeg har en mor og en mama«. Min kone spurgte, om det var okay, og så sagde han ja. Nu går han i børnehave og leger mor og far og børn. Han prøver rollerne af, men har aldrig virket sur eller ked af ikke at have en far. Men selvfølgelig er det noget, som vi er forberedte på, at der kan komme spørgsmål til på et tidspunkt.

På vores søns børnehavestue er der en anden regnbuefamilie, en solomor og to skilsmissefamilier. For børnene er det helt almindelige familieformer, så længe de opfatter det som trygt. For vores børn er det det trygge og vante at have to mødre. Det er, hvad man er vokset op med, som er ens udgangspunkt, og jo mere åben man kan være om det jo bedre.

Jeg er klar over, at det ikke er alle steder i verden og måske heller ikke i Danmark, at man kan leve, som vi gør uden at møde modstand. Jeg føler mig meget privilegeret.

»Vi er befriet fra de gammeldags kønsroller, og det ser jeg som en kæmpe fordel«

Chris Poole er 65 år og professionel musiker og komponist. Hun arbejder desuden med forebyggelse af vold og underviser i psykisk selvforsvar. Hun er gift med Susanne og bor både i København og på Møn.

pride ChrisPoole1, 1mb
pride ChrisPoole1, 1mb

Jeg kommer oprindeligt fra USA og fik min uddannelse som musiker der, men kunne ikke se, hvor jeg karrieremæssigt og politisk kunne gøre noget positivt. Jeg havde en fornemmelse af, at der var et sted ude i verden, hvor jeg kunne trives bedre som kunstner og kvinde. Jeg tog ud for at finde det sted og endte i Danmark.

I midten af 1970erne var Danmark Europas jazz-hovedstad. Der var et internationalt miljø inden for rytmisk musik, som jeg var meget tiltrukket af. Jeg mødte spændende mennesker, og jeg blev engageret i kvindebevægelsen samtidig med, at jeg arbejdede som musiker.

I USA var jeg allerede kvindepolitisk aktiv. Jeg havde lesbiske veninder, men på det tidspunkt havde jeg ikke opdaget, at jeg selv var lesbisk. Det var jeg lidt sen til at finde ud af, og jeg sprang derfor først ud, da jeg var i midten af 20erne og boede i Danmark.

Min politiske interesse har altid taget udgangspunkt i de ting, jeg oplever. Det er vigtigt at kigge ud i verden, men man skal også tale ud fra sine egne erfaringer. Jeg kan se, høre og mærke på min egen krop, at vi er kommet langt, men der er lang vej endnu, når vi taler om ligestilling i Danmark og i resten af verden.

Jeg har oplevet at blive spyttet efter på gaden og råbt af, når jeg har gået sammen med en kæreste på gaden i København. Det er ikke sket de seneste år, og jeg føler mig tryggere i dag. Det skyldes dels, at der er lidt mindre af den slags chikane på gaden, men også at jeg ved, hvordan jeg skal tackle det. Gennem selvforsvar har jeg lært teknikker og strategier, der forebygger krænkelser og vold, så jeg ikke behøver at frygte at blive diskrimineret, når jeg går med min kone i hånden.

Vi skal være stolte over, at Danmark var det første land i verden, som gav homoseksuelle muligheden for at gifte sig på rådhuset. Det er fantastisk, og der er sket mange ting i de år, hvor jeg har boet i Danmark, men der er stadig problemer. På arbejdspladserne føler alt for mange homoseksuelle ikke, at de kan være åbne omkring deres seksualitet, og homoseksuelle bliver stadig udsat for chikane og vold, når de går hånd i hånd. Derfor har vi brug for Priden.

Jeg mødte Susanne for 18 år siden, og for otte år siden, blev vi gift for at fejre vores kærlighed. Jeg faldt for hendes ærlighed, energi og handlekraft. Hun er en person, man kan stole på. Og så er hun utrolig smuk.

Det at være lesbisk er stort, men det er også bare en del af et kompleks liv, og jeg er også mange andre ting. Jeg er meget glad og stolt over at være lesbisk. Man taler ofte om problemerne ved at være homoseksuel, men jeg mener, at der er store fordele ved det. F.eks. kan man i hverdagen organisere sig efter, hvilke evner man har, hvad man har lyst til og resten må man forhandle sig til. I vores forhold har vi frihed til at tilrettelægge vores hverdag på en måde, så vi er befriet fra de gammeldags kønsroller, og det ser jeg som en kæmpe fordel.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.