Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Flygtninge-kunstværk af Ai Weiwei får hård kritik: »Ren populisme«

Den berømte kinesiske kunstner Ai Weiweis installation på Charlottenborg med 3500 redningsveste fra bådflygtninge får hård kritik af tidligee kunstprofessor: "billedmæssigt formsprog, der er så primitivt og tilbagestående , at det kun kan tolkes som ren populisme".

Politisk kunst eller staveplade symbolik? Ai Weiweis installation, hvor 3500 migrant-redningsveste fra Lesbos fylder vinduerne på Charlottenborg ud mod Nyhavn vækker debat. Foto: Linda Kastrup.
Politisk kunst eller staveplade symbolik? Ai Weiweis installation, hvor 3500 migrant-redningsveste fra Lesbos fylder vinduerne på Charlottenborg ud mod Nyhavn vækker debat. Foto: Linda Kastrup.

3500 redningsveste hænger tæt sammenstakket ud af vinduerne på Kunsthal Charlottenborg ved Kgs. Nytorv i København. Vestene er alle opsamlet fra flygtninge og migranter, der er kommet i land på den græske ø Lesbos, og tilsammen udgør de værket »Soleil Levant« af den berømte kinesiske kunster Ai Weiwei. Et værk, der indvies tirsdag den 20 juni på FNs Internationale Flygtningedag.

Temaet i kunstværket er der således ikke meget tvivl om. Spørgsmålet er så om det politiske tema er så tydeligt, at det overdøver kunsten? Kunstmaler og tidligere professor på Kunstakademiet, Jesper Christiansen er stærkt kritisk overfor Ai Weiweis værk og mener, at budskabet fylder så meget, at det nærmer sig »Staveplade symbolik«, skriver han i en status på Facebook.

»Ikke nok med at den overfladisk trækker veksler fra mediernes overskrifter, men den gør det også i billedmæssigt formsprog, der er så primitivt og tilbagestående , at det kun kan tolkes som ren populisme. Når det handler om bådflygtninge, så ser man ægte »autentiske« redningsveste, eller kunstneren lader sig fotografere som strandet flygtning på bredden på Lesbos. Det er staveplade symbolik så tydeligt skåret ud i pap, at hvis en gymnasieklasse havde emneuge om bådflygtninge ville den ikke kunne slippe afsted med en opgaveløsning, der var så ringe,« lyder det i Facebook-opdateringen.

Jesper Christiansen har ikke ønsket at uddybe sine synspunkter overfor Berlingske, men vil gerne refereres for sit standpunkt. Han har tidligere udtrykt et anstrengt forhold til Ai Weiweis kunst, »da den i mine øjne er nærmest parasitisk i dens trang til at tære på alverdens aktuelle ulykker og problemer,« lyder det.

Fra Kunsthal Charlottenborgs side henviser direktør Michael Thouber til, at kunsten netop gerne må tage fat i tidens store spørgsmål.

»En del af samtidskunstens force er jo, at samtidens kunstnere lever nu og beskæftiger sig med den samtid ,som du og jeg også er en del af. Og flygtningekrisen, eller den humanitære krise, som Ai Weiwei kalder den, er et af de emner, der optager allerflest i de her år, og derfor er det helt naturligt, at kunstnere beskæftigere sig med den. John Kørner, som  vi åbnede en udstilling med i lørdags, har også et kæmpestort værk med en flodbølge, man kan gå ind i ,som kredser om emnet, og det samme gøre en lang række kunstnere. Ai Weiwei har sit billedsprog og andre har et andet, og at det ikke  falder i Jesper Christiansens smag,, det kan jeg jo ikke sige noget til,« siger Michael Thouber, der til gengæld glæder sig over debatten.

»Facaden er jo vores mest besøgte galleri - og det er et sted, hvor vi møder folk uforberedte. De har ikke løst en billet. Det er en stor del af formålet med at bruge den facade. At få samtidskunsten ud til endnu flere, og få nogle af de dilemmaer og også  poetiske og politiske værker ud til folk. Men når det sker ud til så stort et offentligt rum, så giver det meget mere debat - på godt og ondt. Og det har sådan set været ambitionen, lige siden jeg kom ind i det her hus,« siger Michael Thouber.

Kinesiske Ai Weiwei er internationalt anerkendt og var i mange år kendt for sin opposition i forhold til det officielle Kina, og den kinesiske samfundskritik indgik i hans værker og bragte ham på kant med styret. I 2011 blev han fængslet i 81 dage uden retssag og fik frataget sit pas, som han først fik tilbage i 2015, hvorefter han flyttede til Europa. Her har netop asylpolitik og den humanitære krise i forhold til flygtningen og migranter optaget ham de seneste år. Flere danske institutioner  har mærket til hans politiske aktivisme.

Først i efteråret 2015, hvor Lego røg ind i en international »shitstorm«, da legetøjskoncernen afviste en stor samlet ordre til et Ai Weiwei kunstværk i Australien, med henvisning til, at man ikke ønskede at indgå i et politisk projekt. Og i januar 2016 måtte kunstmuseet Aros fjerne kunstværket »Yu Yi« fra sin udstilling, da Ai Weiwei ikke ønskede at udstille på et dansk museum i protest mod den danske asyllovgivning- på det tidspunkt var det smykkeloven, der vakte international opsigt.

Ai Weiwei regnes i dag for en af  verdens mest indflydelsesrige kunstnere og har værker udstillet på en del af verdens største museer, men det er ikke første gang, at han får kritik for at være mere budskab end kunst. Da han sidste år efter et besøg hos migranter på Lesbos blandt andet udstillede sig selv liggende i strandkanten i samme positur som den ikoniske døde syriske flygtningedreng blev det kritiseret for at være mere kitsch end kunst. En kritik han tog roligt:

»Folk har lov til at have den holdning, de har. Min indstilling er at forsvare menneskelig værdighed. Jeg ønskede at vise min bekymring for de menneskers situation og forsøge at hjælpe dem,« sagde han på det tidspunkt til Financial Times.

I sit indlæg på Facebook gør Jesper Christiansen også opmærksom på, at  det altid er de sympatiske sager, det handler om, når Ai Weiwei forklarer sin kunst: »Jeg har læst og hørt mange interviews med kunstneren og i dem er jeg aldrig stødt på særlig meget om kunst, det er altid den " godgørende sag" der er i fokus,« skriver Jesper Christiansen, mens Michael Thouber netop ønsker mere fokus på indholdet i værket.

»Jeg er glad for, at Jesper Christiansen sætter gang i en debat. Jeg kunne bare godt ønske mig, at han gjorde det på værkets præmis og i stedet for kun at diskutere form, så diskuterede det, værket handler om - at vi står overfor en kæmpehumanitær krise i Europa, som der ikke har fundet en løsning på.  Nogen bliver nødt til at råbe op, og det gør Ai Weiwei med det her værk. Så jeg håber folk i København hen over sommerferien får noget at tænke over,« siger Michael Thouber.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.