Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
PÅ SPIDSEN

Flere kvinder uden kvoter

Lars Rix, kulturredaktør
Lars Rix, kulturredaktør

Er dansk film et rendyrket macho­univers, befolket af gamle mænd i nye biler uden ret meget andet på hjerte end »Klovn - The Movie« og »Klassefesten 3«? Og er de kvinder, der får albuet sig frem i forreste række, nogenlunde lige så hårde i filten og afrettede?

Diskussionen om ligestilling i dansk film – og ikke mindst prisen for den – har fået ny næring i denne uge, hvor det kom frem, at blot tre danske film planlagt til premiere i 2017 ud af i alt 26 er af en kvindelig instruktør. Ret tankevækkende – ikke mindst set i lyset af, at netop ligestilling i den danske filmbranche har været et brandvarmt tema meget længe og blandt andet har udmøntet sig i en rapport fra Det Danske Filminstitut (DFI) og en række konkrete tiltag fra organisationen Danske Filminstruktører. Tiltag som skulle fremme ligestillingen i filmbranchen. Lige lidt har det tilsyneladende hjulpet.

Lad os slå fast én gang for alle, at det faktisk er et problem, at ligestillingen er så skæv, som den er. Og nej, det er ikke et problem, der handler om kvalitet. De film, der bliver lavet af mænd, er nøjagtig lige så gode - og dårlige, om man vil - som dem af kvinder. Det handler derimod om typen af film, der får premiere, og så naturligvis det meget kønsstereotype univers, der stadig hersker i så udpræget grad i filmverdenen. Specielt inden for ac­tiongenren og de store blockbuster-produktioner hænger man så tungt i klicheerne, at det nærmest er ufrivilligt komisk. James Bond-filmene er et klassisk eksempel på dette, og vi skal vel helt tilbage til Lara Croft-filmene for at finde en rigtig kvindelig actionhelt i hovedrollen i en af de store internationale produktioner. Hvorfor? Fordi der mangler nogle til at bryde mønstrene og nogle, der udfordrer traditionen og det sikre valg i forhold til publikum.

Dansk film burde gå forrest her, men det er desværre ikke tilfældet. Vi er sovset lige så meget ind i kønsklicheerne som Hollywood. Se blot på den kommende uge, hvor den store danske premiere til Biografklub Danmark-segmentet er en såkaldt »krimikomedie« om to håndværkere – midaldrende mænd fra Jylland naturligvis – der er kørt sur i deres ægteskaber og derfor hyrer en lejemorder, der skal gøre det af med konerne. Alene oplægget skriger til himlen og hænger fast i noget, hvor vi for længst burde være kommet videre.

Men selv om en nem løsning på problemerne kunne være noget så enkelt som en indføring af et kvotesystem, så virker det ikke som det rette greb, hvis kvalitet stadig skal være det bærende parameter i støttesystemet. Og det skal det. Det handler mere om at få flere kvindelige instruktører uddannet og dernæst hjælpe dem med at banke dørene ind med deres ideer og projekter i langt større grad, end det sker i dag. Den opgave bør man tage fat på i alle led i den danske filmbranche nu og her.

Kun på den måde vil vi naturligt få gjort op med klichéerne og luftet noget af mandehørmen ud af biograferne.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.