Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Filmstjerne på egne præmisser

Med sit helt eget slalomløb ind i filmens verden har 25-årige Sarah-Sofie Boussnina kørt sig selv frem i forreste række med en hovedrolle over for Anders W. Berthelsen i »Comeback«. Hvor kom hun lige fra?

Den danske komediepremiere »Comeback« lever op til sin titel, når det gælder instruktør Natascha Arthy, der siden »Fighter« for otte år siden har lavet TV-serier. Den er også et comeback for de to karakterer i filmen.

Her møder vi Anders W. Berthelsen, der spiller en midaldrende stand-up-komiker, der har set bedre dage og større scener. En dag får han uventet besøg af sin teenagedatter (Sarah-Sofie Boussnina), som insisterer på at bo hos ham. Da han står med det ene ben ude i sin gamle bil på vej på turné, hopper hun med, og den fraværende far og den konfronterende pige nærmer sig med små skridt hinanden, men det er ikke let at komme tilbage.

Sarah-Sofie Boussnina spiller teenagedatteren. Først på året så vi hende som vrangvillig besøgsven i TV-serien »1864« og sidste år som forsømt rigmandsdatter i »Fasandræberne«, som hun blev nomineret til en Bodil for bedste kvindelige birolle for.

At se verden med andre øjne

Boussninas har ikke gået på en af statens skuespillerskoler. Hun har banet sig sin helt egen vej ud af teenageværelset i Svendborg og frem gennem geledderne i dansk film. Hendes far er fra Tunesien, hendes mor er fra Danmark. Hun er født i Esbjerg og boede i Svendborg, fra hun var fire år gammel.

»Siden jeg var helt lille, har jeg altid kunnet lide at fortælle historier og høre historier. Jeg faldt i søvn til lydbånd hver aften, hvis min mor ikke læste for mig. Jeg fandt på mine egne historier, hvor jeg skabte nogle figurer, som jeg også spillede.

Jeg voksede op i Svendborg, hvor jeg ikke faldt særlig godt til på den privatskole, som jeg gik på. Det gav mig ekstra lyst til at prøve at træde i andre karakterers sted, og så begyndte jeg at spille børne- og ungdomsteater. Jeg var meget ung og havde ingen penge, så det var en måde at se på verden med andre menneskers øjne,« siger Sarah-Sofie Boussnina, og fortsætter:

»Da jeg blev 15 år, begyndte jeg at tage timer hos skuespiller Tina Kruse Andersen i Odense. Til at begynde med sagde hun da også nej, da min mor ringede til hende, men jeg fik lov til at møde Tina, og derefter sagde hun ja. Jeg har tilbragt mange weekender hos hende med at læse alt fra Shakespeare over Ibsen til Anton Chekhov, hvis persongallerier jeg var mest vild med. Vi arbejdede med forskellige karakterer, som jeg kunne vælge iblandt både kvinder og mænd – det var ikke særlig resultatorienteret«.

Blev voksen på Lærkevej

Allerede i gymnasiet fik Sarah-Sofie Boussnina i 2008 en gennemgående rolle i TV-serien »Lærkevej«. Da hun fik at vide, at hun skulle være med i anden sæson året efter, tog hun en rask beslutning, stoppede på Svendborg gymnasium efter 2.G og flyttede til København.

»Hele mit liv var skolearbejde og filmarbejde, for jeg måtte jo ikke have skriftligt fravær. Det sociale forsvandt, og det var ikke særlig sjovt. Jeg ville også have fået et gennemsnit, der ikke kunne bruges til noget, hvis jeg fortsatte, så jeg valgte at stoppe. Min verden blev meget større, men den blev også mere skræmmende. På »Lærkevej« blev jeg ringet op flere gange om dagen, og det var lidt af en omvæltning, da det pludselig stoppede. Jeg troede jo, at jeg nu var 100 procent skuespiller, men det er først det seneste år eller to, at jeg faktisk er blevet det.

I begyndelsen arbejdede jeg på kaffebar ved siden af rollerne. Jeg er ikke for fin til noget som helst arbejde, men det illustrerer meget godt, hvordan det er at forsøge at slå igennem som skuespiller. Jeg har bare altid haft det sådan, at hvis det ikke lykkes, så finder jeg et job. Men jeg ved, at det lykkes, for jeg vil,« siger Boussnina.

Tiden på »Lærkevej« skubbede den usikre teenager fremad.

»Når du på den måde bliver smidt ud i arbejdet, bliver du hurtigt voksen, og din usikkerhed forsvinder ligeså langsomt. Jeg knyttede mig især til Annette Støvelbæk og Laura Drasbæk. Som ung skuespiller eller skuespiller i det hele taget handler det om, at man kan slappe af og være til stede, og det kan man, hvis omgivelserne er ekstra omsorgsfulde.«

Venlige og fjendtlige kommentarer

Siden fik Boussnina hovedrollen i ungdomsfilmen »Bora Bora«, der stadig lever stærkt i minderne hos danske teenagepiger. Sarah-Sofie Boussnina får ofte tilråb à la »det er Bora-pigen«.

»Noget, der ikke var så rart i begyndelsen, var når folk, man møder i byen, hader det, du har lavet. Der er ikke grænser for, hvad visse mennesker siger, når de er fulde. Jeg prøver at lade være med at gå op i det, men til at begynde med var det svært. De første gange blev jeg vildt ked af det, for jeg var ikke voksen nok til at slappe af med det. Man er bare nødt til at forlige sig med, at man har gjort sit bedste, og så må andre synes, hvad de synes. Verden skal ikke gå under, fordi du møder en på gaden, der siger, at du er talentløs,« siger Boussnina.

Trods tre forsøg kom hun kun til anden runde i sit forsøg på at komme ind på landets skuespillerskoler.

Foto: David Leth Williams
Foto: David Leth Williams

»Jeg ville sindssygt gerne prøve uddannelsen og have haft nogle år, hvor jeg kunne udvikle mig uden at være resultatorienteret og samtidig udvikle mig rent menneskeligt. Det skete bare ikke, og siden har jeg fået rigtigt mange tilbud om gode roller. Så længe jeg selv synes, at man bliver bedre og gør noget for at gøre sig selv bedre, kan det ikke gå galt. Hvis der er en periode, hvor jeg ikke arbejder, tager jeg timer hos en skuespiller, for jeg vil gerne rykke mig hele tiden.«

Til gengæld har Boussnina stået i den fineste mesterlære.

»I begyndelsen var jeg vildt ked af ikke at komme ind, men jeg lærer jo sindssygt meget af at spille over for garvede skuespillere. Jeg ses stadig med Bent Mejding, selv om det er to år siden, at vi indspillede vores scener til »1864«. Jeg var ret spændt på at møde ham, fordi vi aldersmæssigt lå langt fra hinanden, og man ved jo aldrig, hvordan kemien vil være, men han har taget mig meget under sine vinger og har givet mig mange råd. Vi spiste sammen efter optagelserne og kunne tale om replikkerne, skuespil og kærlighed og meget andet, og det er rart at have en mentor. Bent Mejding har stået i mange af de samme situationer, som jeg gør i dag. Man kan ikke på samme måde få brugbare råd fra ens egne venner, der laver noget helt andet,« siger Boussnina.

Hun har også lige været med i tredje sæson af »Broen«, hvor hun primært har spillet over for Nicolas Bro, hvilket hun opfatter som »sindssygt privilegeret«. Han gav hende blandt andet et råd om at smide alle hæmninger, når det gjaldt kroppen, og det gav hende modet til at spille Kimmie i »Fasandræberne.«

»Der lærte jeg at smide absolut alt og være 100 procent til stede uden at være bevidst om kroppen. Kun tænke i nuet og tænke på, at det skal være ægte. Jeg er stolt af den rolle og af, at alle følelser er ægte. Hvis du ikke er til stede, kan du ikke mærke impulser. Så bliver spillet ikke ægte, og folk vil se det ægte. Jeg kunne for alvor mærke, at jeg ikke længere var en usikker teenager.«

Den dystre kant

Sarah-Sofie Boussnina vil hellere tage med vennerne på en brun bodega på Vesterbro end tage til gallapremiere.

»At dyrke det overfladiske gør ikke noget for min kerne,« siger hun.

Skuespilleren sætter pris på at have et godt hold omkring sig – agenten, der har fulgt hende, siden hun var 17 år, familien og kæresten, der er forsanger i rockbandet Julias Moon, som hun bor sammen med.

»Min opvækst i to kulturer og mange rejser har gjort mig åben af natur. Jeg føler, at jeg forstår mange slags mennesker, men det, som interesserer mig mest, er historier med en melankolsk – nogle vil sige dyster – kant. Jeg ved ikke, om det er godt, men sådan er min smag bare. Min far har en privatskole for børn med adfærdsproblemer, og historier om den slags børn og unges udfordringer er interessante.

I »Fasandræberne« talte det til mig at gøre opmærksom på, at man godt kan have det ad helvede til, selv om man kommer fra en rig familie. Det er der mange, som ikke lige går og tror, og så er man med til at lukke deres øjne op for, at verden hænger sammen på den måde,« siger Sarah-Sofie Boussnina.

Hun forsøger at vise noget nyt i hver eneste rolle, og hun satser på at udvide sit repertoire med et manuskript til en kortfilm og planer om snart at spille teater, ligesom hun i et lille års tid har haft en agent i Hollywood, der allerede har inviteret til flere casting­seancer. Konkret nyt om teater og udlands­eventyr må vi dog vente med – men ikke ret længe at dømme efter farten i talentet Sarah-Sofie Boussnina.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.