Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Filmkritikere savner dygtige danske mænd på lærredet

Filmkritikerne har haft så svært ved at finde nominerede til årets Bodil-pris for »Bedste mandlige hovedrolle«, at man reducerer kandidatfeltet. Derimod bugner det med kvindeligt talent.

Mens skuespillerinderne i den grad har leveret varen i det seneste års danske film, har der været langt mellem snapsene, når man kigger på de mandlige skuespilpræstationer på lærredet. Det mener Danske Filmkritikere, som netop har løftet sløret for, hvem der dyster om årets Bodil-statuetter.

Ifølge filmkritikerne er der kun fire egnede bud på titlen som »Bedste mandlige hovedrolle«, og derfor har man undladt at komme med et femte bud, som man ellers plejer. Derimod vrimler det med kvindeligt Bodil-potentiale.

»Vi er uhyre glade for, at det efter nogle magre år for kvindelige skuespillere nu ser bedre ud. Det bugner med talent i både kategorien for hovedroller og biroller. Vi håber, det fortsætter de næste mange år. Til gengæld fandt vi kun fire værdige mandlige hovedroller – det håber vi ændrer sig lynhurtigt,« siger Jacob Wendt Jensen, filmanmelder på Berlingske og formand for Danske Filmkritikere, i en pressemeddelelse.

Filmene »Stille hjerte« og »Kapgang« topper med hver fem Bodil-nomineringer. Blandt budene på »Bedste kvindelige hovedrolle« finder man hele tre skuespillerinder fra »Stille hjerte« - nemlig Danica Curcic, Paprika Steen og Ghita Nørby. De to øvrige nominerede er Bodil Jørgensen for sin præstation i »All Inclusive« og Sonia Suhl for rollen i »Når dyrene drømmer«.

Førnævnte Danica Curcic kan ende med at få pladsproblemer hjemme på kaminhylden. Ud over at være i spil i hovedrolle-kategorien er hun nomineret i »Bedste kvindelige birolle« for rollen i »Fasandræberne«, så måske kan hun forlade Bremen Teater i København lørdag 28. februar med en Bodil i hver hånd.

De fire, der trods filmkritikernes generelle mande-kritik er sluppet gennem nåleøjet og kæmper om »Bedste mandlige hovedrolle«, er Mikael Persbrandt, Villads Boye, Henrik Birch og Uffe Rørbæk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.