Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Interview

Filminstruktør: »Alle familier har en skævhed«

Den debuterende filminstruktør Ulrik Gutt-Nielsen viser sit eget smertelige forhold til sin far frem i dokumentarfilmen »Min far og de dyre damer«, der tirsdag kan ses på DR1. For hvis man ikke tør give af sig selv, hvordan skal man så kunne røre andre?

Ulrik Gutt-Nielsen på besøg hos sin far, Lars Nielsen. Tirsdag aften viser DR1 dokumentarfilmen »Min far og de dyre damer«. Foto: Sophia Juliane Lydolph
Ulrik Gutt-Nielsen på besøg hos sin far, Lars Nielsen. Tirsdag aften viser DR1 dokumentarfilmen »Min far og de dyre damer«. Foto: Sophia Juliane Lydolph

»Det her er min familie, der fejrer min fars fødselsdag.

Men ingenting er, som det burde være.

Min familie betyder alt for mig.

Jeg havde aldrig troet, at det her ville ske for os.«

Sådan indleder Ulrik Gutt-Nielsen sin film »Min far og de dyre damer«, der kan ses tirsdag aften på DR1. Her fortæller han historien om sin families deroute, da moderen dør og faderen, der lider af Parkinson, kort efter begynder at ændre personlighed og blandt andet bruger tusindvis af kroner, som han ikke har, på udenlandske kvinder, som han finder på internettet.

Hvad sker der? Hvor meget skyldes faderens sygdom? Og hvad stiller man i den situation op som pårørende, både i forhold til at sætte grænser for sin far og i forhold til at tackle den sorg, der opstår, når den engang så lykkelige familieenhed pludselig splintrer i kaos og mistro.

»Min far og de dyre damer«, der havde ur-premiere under CPH DOX i november under titlen »Fremtidsvej«, går helt tæt på både faderens handlinger og efterfølgende fornægtelse og på Ulrik Gutt-Nielsens afmagt som søn.

Den afmagt der i filmen får ham til at kaste med computerens tastatur og kalde sin far et svin, fordi det netop er gået op for ham, at faderen stadig sender penge til fremmede kvinder, selv om han allerede har formøblet deres barndomshjem.

En scene som mange ville have fundet grænseoverskridende at vise hele Danmarks befolkning i bedste sendetid, men ikke Ulrik Gutt-Nielsen.

»Det er blufærdighedskrænkende og tåkrummende, men det er i det tåkrummende, at udviklingen sker. Det er dér, folk virkelig kan tage stilling til dilemmaet og sige, »hvad ville jeg selv have gjort i den situation?« Hvis det ikke rammer en nerve, bliver det ikke vedkommende for dem, der kan genkende situationen eller beslutningen. Så det er den pris, man skal betale,« siger Ulrik Gutt-Nielsen i bilen på vej ud mod faderens lejlighed i Søborg.

Sandheden i mobilen

»Alle familier har et knæk. Et eller andet problem. En tosset svigerfar, en skilsmisse eller nogen, der er syge. Den perfekte, glade og lykkelige familie uden problemer findes ikke. Jeg holder meget af den britiske BBC-tradition med at fortælle sandheden og opsøge friktionen, fordi det er i modsætningerne, at sandheden bedst kommer frem. Jeg er overbevist om, at hvis man er ærlig og viser det hele, så vil publikum også honorere det. Publikum værdsætter at få sandheden at vide.«

Den tilsyneladende perfekte, glade familie er ellers det, som barnet og teenageren Ulrik har indfanget med sit videokamera på de mange arkivoptagelser, der sætter den aktuelle situation mellem far og søn i perspektiv. Her er hverdag og fest. Risengrød og taler. Fødselsdag. Juleaften. Traditioner. FDF.

Også faderens lille lejlighed i Søborg, et solidt stenkast fra barndomshjemmet på Fremtidsvej, er fyldt med minder. Bøger, mapper, billeder, dimser. Inden vi sætter os med en kop kaffe, skal vi lige høre et stykke march musik – det er sønnen Asger, der spiller.

Alligevel er det, som om virkeligheden er forsvundet for Lars Nielsen. Den virkelighed, der foregår lige her og nu, og som koster så mange penge og kvaler. »Jeg gjorde jo bare det, jeg følte var nødvendigt,« som faderen siger.

»De der sorte tøser, det var jo ikke så slemt. Jo, det var slemt, fordi jeg hævede pengene, men jeg havde jo dårligt styr på dem i forvejen, og jeg hævede kun dem, der var til at hæve. Jeg var ikke inde i banken og stjæle nogen. Men det var dumt – det er så en anden sag,« siger han.

»Det værste var, at de snød mig, Det der med at de skulle bruge 500 eller 1.000 kroner til en syg mor. Jeg spekulerer på, hvorvidt jeg kunne lade mig snyde igen, for jeg er jo til en vis grad stadig levende.«

Intet er forbudt

»De skriver jo stadig til dig,« konstaterer Ulrik Gutt-Nielsen. Knastørt. Og tager Lars Nielsens gamle mobiltelefon op og går ind i »beskeder«.

»Hvem er det her? Gina har ringet til dig. Gina er filippiner og bor i Kuwait og er en af dem, der vil have penge. »Love please call me now«. »My love you send me now 400 kroner because of my wife problem. I love you«. »Call me now, I wait,« læser han op og viser beskederne frem.

»Jeg har været inde at læse og sendt dem videre til mig selv plus nummeret, og så har jeg ringet til dem og sagt, at de skal lade være med at skrive mere,« siger han.

Ulrik Gutt-Nielsen er for længst nået over det punkt, hvor han synes, den opførsel er grænseoverskridende. Og hans far synes at have accepteret, at hans familie blander sig i hans gøren og laden.

»Men jeg er i virkeligheden ikke meget for det. Det er jo ikke altid, at kommentarerne kommer lige belejligt,« siger Lars Nielsen, mens Ulrik Gutt-Nielsen giver igen, at det er faderen selv, der har lært ham at handle, som han gør.

»Jeg har fået en ret fri og fantasifuld opdragelse fra dig. Jeg ved ikke, om det med at kigge i folks SMSer er derfra, men det med at få lov til at sige, hvad man synes, og ikke mindst hvad man føler, det har jeg fra dig. Jeg har faktisk en replik, som desværre ikke er med i filmen: »Jeg har lært af min far, at man godt må græde i det offentlige rum.«

»Nej, der er ikke noget, der er forbudt her,« medgiver Lars Nielsen.

Vend mig ikke ryggen

De mange følelser, der bliver vist i filmen, har dog ikke gjort forholdet mellem far og søn stærkere.

»Desværre ikke,« konstaterer Ulrik Gutt-Nielsen uden betænkningstid.

»Jeg synes, at min far er utilregnelig. Vi har haft så meget konflikt, at der er noget tillid og intimitet, vi ikke har mere, så nu handler det mere om praktiske ting. Vi er ikke kommet tættere på hinanden.«

»Men muligheden er der i hvert fald,« siger hans far. Stille. Som om han godt ved, at det nok ikke bliver tilfældet.

Selv om han ikke synes at erkende, at han har handlet forkert ved at bruge alle sine penge på fremmede kvinder og sætte sig selv og sin familie i en presset situation, er han klar over, at hans handlinger risikerer at få konsekvenser ud over de økonomiske.

»Jeg synes ikke, jeg er ensom. Men jeg er måske bange for at blive det. Jeg kan godt sidde herhjemme og småsnøfte og synes, at det er synd for mig. Men på den anden side kan jeg ikke være det bekendt. Jeg har jo et godt liv, trods alt.«

Til premieren gik Lars Nielsen derfor på scenen og sagde, at han håbede, at folk ikke ville vende ryggen til ham, efter at have set filmen.

»Jeg tænkte: »Det er frygteligt. Tænk, hvis alle de mennesker, der sidder og ser den, siger »er Lars sådan?« Det ville jeg nødigt have. Derfor begyndte jeg med at sige noget om det. Jeg håber, der er nogen, der holder fast ved mig og siger, at det kan godt være, jeg er en skidt karl, men jeg er hans far alligevel. Jeg har jo ikke slået nogen ihjel.«

Find din klangbund

»Alle vil gerne have, at tingene bliver bedre. At der er en happy ending eller i hvert fald en ændring,« siger Ulrik Gutt-Nielsen, da vi taler sammen efter besøget hos hans far.

»Det er bare ikke sådan. Han vil ikke ændre sig eller tage ved lære. Den der refleksion: »Det skulle jeg aldrig have gjort,« den kommer aldrig. Det er derfor, mennesker omkring ham bliver så trætte. Fordi man bliver ved med at håbe.«

»Jeg kan godt finde på at sige, »kan du ikke selv se, at det er løgn og latin?«, og så siger han »jo«. Men han mener ikke »jo«, for det sker bare igen. Vi har haft stormøder om økonomi og aftaler, og alligevel bliver han ved,« siger Ulrik Gutt-Nielsen.

Han kalder det interessant, at faderen til premieren sagde »nu håber jeg ikke, at I vender mig ryggen«.

»Der var ikke noget med, at »nu håber jeg ikke, at min børn ikke har lyst til at se mig igen, eller at de har haft det for hårdt i det her forløb«. Der er kun ham selv. »Jeg håber ikke, at I ser det her om MIG og tænker, at JEG ikke har været et godt menneske«. Det er dét, der er fokus. Man får ikke den der omsorg fra ham. Det er svært at sige, men det gør man ikke.«

Alligevel har Ulrik Gutt-Nielsen ikke noget behov for at gøre sin far til en skurk.

»Det er ikke kommunen, der svigter, eller min far der er ond, eller mig der er en dårlig søn. Virkeligheden er altid kompliceret. Hvis man hører en enkel forklaring på en voldsom begivenhed, så er den næsten altid løgn.«

Han håber, at de, der ser filmen, vil bruge den til at reflektere lidt over deres egne liv.

»Jeg vil gerne have, at folk tænker over, hvilke valg de træffer i tilværelsen, hvem de er, hvor de står, og hvor de gerne vil hen. Hvor deres etiske standpunkt er.«

Han synes ikke selv, at han er den ultimative søn.

»Jeg synes, jeg har svigtet, mens andre siger til mig, at jeg har gjort det godt og virkelig holdt ud. Det har været et dilemma, og så er det vigtigt at vide, hvem man er og have et fundament inden i sig selv, når man ikke længere kan have det i familien. En klangbund, der siger, om det, man gør, er rigtigt eller forkert.«

»Min far og de dyre damer« bliver vist på DR1 tirsdag kl. 20.30.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.