Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Filminstituttets direktør siger farvel efter ti år på posten

Henrik Bo Nielsen skal være ny administrerende direktør for museumskoncernen ROMU i Roskilde.

»Forretningsmæssigt, teknologisk og publikumsmæssigt er alt blevet anderledes. Men taler vi om film som kunstbegreb, står filmen som værk uforanderligt midt i det hele,« siger filminstituttets direktør Henrik Bo Nielsen, der nu skal have nyt job efter ti år på posten.
»Forretningsmæssigt, teknologisk og publikumsmæssigt er alt blevet anderledes. Men taler vi om film som kunstbegreb, står filmen som værk uforanderligt midt i det hele,« siger filminstituttets direktør Henrik Bo Nielsen, der nu skal have nyt job efter ti år på posten.

Henrik Bo Nielsen, Det Danske Filminstituts administrerende direktør gennem de seneste ti år, har i dag meddelt bestyrelsen, at han ønsker at fratræde sin stilling for at påtage sig en ny opgave som administrerende direktør for Museumskoncernen ROMU.

Berlingske spurgte ham hvorvidt en seneste tids alvorlige udfordringer for dansk film, hvor blandt andet det normalt høje publilkumstal har været faldende, har spillet en rolle for beslutningen, men det afviser han.

»Dansk film har altid stået i store udfordringer, og vi har længe været i fuld gang med forberedelserne til medieaftalen til næste år, et arbejde som jeg havde regnet med at skulle færdiggøre, før jeg begyndte at se mig om efter noget andet. Men så kom der en bold flyvende gennem rummet og den var tilpas interessant til at jeg rakte ud efter den. Men udfordringer er generelt ikke noget, jeg viger tilbage for,« siger Henrik Bo Nielsen.

Fra hans tiltrædelse for ti år siden til i dag, er virkeligheden for dansk film blevet en helt anden.

»Forretningsmæssigt, teknologisk og publikumsmæssigt er alt blevet anderledes. Men taler vi om film som kunstbegreb, står filmen som værk uforanderligt midt i det hele. Viften af filminstituttets aktiviteter blevet meget bredere i de ti år jeg har været her, men kernen er heldigvis den samme,« siger Henrik Bo Nielsen.

I en pressemeddelelse beskriver han samme periode som en udvikling hvor filminstituttet er gået fra relativt få støtteordninger til at “dække næsten hele viften af billedbårne fortællinger”, og hvor også husets aktiviteter inden for formidling, forskning, museum og digital arkivering har undergået store forandringer.

“Nu er en række forhold omkring driftsøkonomi, organisation og et stort projekt vedrørende digitalisering af filmarven godt i vej, så det er med nogenlunde god samvittighed, at jeg har ladet mig friste af nye opgaver som museumsdirektør for ROMU. Det er ti spændende museer og udstillingssteder med et varmt og stærkt engagement fra tre kommuner – det glæder jeg mig til at tage fat på," siger Henrik Bo Nielsen.

Formanden for Det Danske Filminstituts bestyrelse Anders Kronborg udtaler i pressemeddelselsen:

"Det er med beklagelse, jeg har modtaget meddelelsen om, at Henrik Bo Nielsen stopper som direktør. Filminstituttet skal – både som kulturinstitution og forvaltningsmyndighed – sige farvel til en meget kompetent leder. Dansk film er i konstant udvikling – kunstnerisk, teknologisk, publikums- og forretningsmæssigt, og Henrik Bo Nielsen har leveret en imponerende indsats i en periode med væsentlige udfordringer. En ny filmaftale skal på plads i løbet af det næste års tid, og vi vil savne Henriks overblik og erfaringer. Men processen er sat sikkert i gang, og jeg ser frem til samarbejdet med bestyrelse, direktion, Filminstitut, branche med flere om at skabe de bedst mulige rammer for dansk filmkultur og billedbårne fortællinger fremover."

Henrik Bo Nielsen fratræder sin stilling i det tidlige efterår. Bestyrelsen har besluttet at konstituere vicedirektør Claus Ladegaard som administrerende direktør, indtil der er fundet en varig løsning.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.