Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Festival er legeplads for ny teknologi

Midt imellem rock og bajere render et lille forskerhold rundt og promoverer et moderne digitalt fotoalbum på Roskilde Festival. Det skal være her fordi det er et perfekt community til at lege med et projekt, som de er overbeviste om en dag bliver noget de fleste af os bruger. Måske endda på niveau med Facebook og MySpace.

Synes du af og til, det kan være kedeligt at bladre billeder i Mormors fotoalbum. Måske fordi det er svært at forestille sig, hvor billederne egentlig er taget henne eller bare, hvornår de er taget?

Det har et forskerhold nu fundet en løsning på.

DTU Informatik og Lancaster Universitet rejser i øjeblikket rundt på Roskilde Festival og præsenterer et koncept de ser en stor fremtid i. Faktisk er de overbeviste om, at de fleste af os en dag vil stifte bekendtskab med deres koncept, fordi vi alle i nær fremtid render rundt med en kamera og GPS i vores telefon.

Med deres gratis produkt og en moderne mobiltelefon – de fleste nye mobiltelefoner i dag har kamera og GPS - kan du lægge dine mobiltelefonbilleder online og samtidig koble dem til et fikspunkt på et landkort, tilgængeligt for alle andre på nettet. Dermed kan du ikke bare se billedet, men også præcis hvor det er taget.

»Hvorfor er det interessant at se billeder fra et sted uden at vide, hvem der har taget dem? spørger Reuben Edwards, der arbejder med kommunikationssystemer på universitetet i Lancaster, og svarer selv:

»Det er interessant, fordi man så kan forestille sig, hvordan det er eller var på det givne sted, når man ser billederne. Har man endda flere billeder liggende, kan man pludselig trække nogle koblinger, og så sker der noget. Det handler om at dele dine oplevelser med andre mennesker, og det der er unikt er, at du kan se det i en kontekst. I dette tilfælde en festival,« siger Reuben Edwards.

Fremtidens teknologi
Han er sikker på, at metoden hører fremtiden til, fordi den på sin vis er trukket ud af samme formel som sociale netværk som Facebook, MySpace og Youtube er funderet på. Nøgleordene er at brugeren er i centrum, at det er let tilgængeligt og at det bygger på hele filesharingskonceptet, hvor man deles om alle filer, der lægges på nettet. Ligesom de tre førnævnte sociale netværksportaler.

»Det her lægger sig op af kommende teknologi. Det ses allerede ved Nokia Share. Vi er i øjeblikket ved at udvikle ideerne og se, hvad der er cool og hvad ikke er.«

Ved Reubens side sidder Harri Pennanen, Nokias øverst ansvarlige for mobilselskabets relationer til universiteter over hele verden. Han er med fordi firmaet er interesseret i at se, hvad projektet kan ende med, men der er ikke tale om ejerskab. Ved siden af sidder Kristian Kristensen og Jakob Eg Larsen, begge fra DTU Informatik. Det er dem, der har udviklet ideen sammen med Reuben Edwards, og de slår straks en ”succes-kræver-mange-brugere”-myte til jorden.

»Det her handler ikke om, hvor mange der bruger det, det handler om at gøre folk opmærksomme på, at det er der,« siger Kristian Kristensen, mens Jakob Eg Larsen nikker.

Afprøvet på børn
Gruppen har i øjeblikket fem personer, der render rundt og skyder løs af billeder på festivalen, mens de spreder budskabet om det gratis produkt, der i øjeblikket udelukkende er på forskningsstadiet. Det afgørende er, at være klar den dag, det går stærkt.

I øjeblikket er det Roskilde Festivalen, der agerer forum for forskningen, men af hjemmesiden kan man se at også Wray Fair-festival i 2007 og Nokia Games Summit i Lissabon 2007 har været benyttet til projektet. Det samme har sidste års Roskilde Festival i 2007. Der er ingen grænser for, hvor eksperimentet kan bruges.

»Vi har afprøvet det her til firmaevents, og så har vi afprøvet det med skolebørn, som vi gav et kort kursus for herefter at se, hvad de kunne finde på at tage billeder af. Det var meget interessant at se, hvad de valgte at tage billeder af, for det handler på mange måder om erfaring og om at tage billeder af det, man gerne vil se igen,« siger Reuben Edwards og bakkes op af Kristian Kristensen:

»Man skulle ikke tro det, men man har heller ikke brug for mange mennesker, der tager billeder for at få et fyldigt billede af et event. Der skal faktisk kun få personer og deres billeder til for at give oplevelsen. På den måde er dette koncept meget simpelt og kræver ikke de store ressourcer at gøre levende.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.