Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Fem kunstværker, der har sat sindene i kog

Det har vakt en storm af protester, at den tyske kunstner, Katharine Grosse, har malet et naturområde i Mindeparken i Aarhus rødt som led i kunstmuseet Aros’ store 2017-satsning, ”THE GARDEN – End of Times, Beginning of Times”. Her er fem andre kunstværker, der gennem tiden har sat sindene i kog.

Kunstneren Marco Evaristti udstillede i 2000 ti guldfisk i ti blendere tilsluttet strømnettet, som publikum kunne starte og lave indholdet til guldfiskesuppe.
Kunstneren Marco Evaristti udstillede i 2000 ti guldfisk i ti blendere tilsluttet strømnettet, som publikum kunne starte og lave indholdet til guldfiskesuppe.

Guldfisk i blender

I 2000 udstillede den dansk-chilenske konceptkunstner Marco Evaristti installationen ”Helena” med 10 guldfisk i blenderglas. Med et tryk på blenderens kontakt kunne publikum aflive fiskene. Allerede inden åbningen anmeldte Dyrenes Beskyttelse museet, som efterfølgende fik en bøde på 2000 kroner for overtrædelse af dyreværnsloven.
I 2000 under udstillingen på Trapholdt blev en guldfisk blendet. I 2002, da værket var udstillet i Chile, forsøgte en gruppe aktivister at bortføre guldfiskene, og i 2006 trængte ukendte gerningsmænd ind på et museum i Østrig, hvor de blendede én af fiskene og bortførte resten og smadrede alle blenderne.

I 2000 udstillede kKunstneren Marco Evaristti viser sammen med fire andre kunstnere kritisk samtidskunst på Trapholt i Kolding. Evaristi udstillede ti guldfisk i ti blendere, som publikum kunne starte og dermed lave indholdet til guldfiskesuppe. Musuemsdirektoer Peter S. Meyer viser her kunstværket.

Rødt isbjerg

Marco Evaristti har ogås en forkærlighed for at farve ting røde, bl.a. et isbjerg, en geyser og her er han i gang med toppen af Mont Blanc.
Marco Evaristti har ogås en forkærlighed for at farve ting røde, bl.a. et isbjerg, en geyser og her er han i gang med toppen af Mont Blanc.

Siden har Marco Evaristti bl.a. vakt debat, da han i 2004 Grønland med 3.000 liter rød maling og sammen med 20 hjælpere malede et isbjerg i fjorden ved den vestgrønlandske by Ilullissat rødt. ”Vi har alle ret til at dekorere naturen, for den tilhører os. Dette er mit isbjerg, det tilhører mig,” sagde han dengang til AP. Evarristi har i det hele taget en forkærlighed for rødt. I 2015 hældte rød frugtfarve i geyseren Strokkur på Island og foranstaltede et gigantisk lyserødt springvand.

Et navn for en gris

Kunstneren Kristian von Hornsleth foran billeder af nogle af de ugandiske landsbyboere, der har taget hans navn mod at få en gris eller en ged.
Kunstneren Kristian von Hornsleth foran billeder af nogle af de ugandiske landsbyboere, der har taget hans navn mod at få en gris eller en ged.

Forargelsen var til at tage og føle på, da kunstneren Kristian von Hornsleth i 2006 overtalte 307 indbyggere i den ugandiske landsby Buteyongera til alle at tage hans efternavn Hornsleth mod som betaling af få en gris eller en ged. Billeder af de nynavngivne landsbybeboere skulle indgå i en udstilling med titlen ”We want to help you, but we want to own you”. Formålet vmed værket var ifølge Hornsleth at vise, hvor let det er at købe sig til, hvad man har lyst til.

Udstoppede hundehvalpe

Kunstneren Michael Brammer fik hug i offentligheden, da han udstillede fire hundehvalpe, som han selv havde fået aflivet og udstoppet.
Kunstneren Michael Brammer fik hug i offentligheden, da han udstillede fire hundehvalpe, som han selv havde fået aflivet og udstoppet.

Michael Brammers værk ”Tro, håb og kærlighed med venner” indgik i 1994 i en kunstudstilling i Nikolaj Kirke med temaet gavmildhed. Værket bestod af et stort, rødt plexiglashjerte med en pil igennem omringet af fire udstoppede hundehvalpe.
Da det kom frem, at Brammer havde købt hvalpene på nettet og fået dem aflivet og udstoppet hos en konservator, affødte det voldsomme reaktioner med grædende demonstranter og forargede politikere og interesseorganisationer. Men der var også forståelse for baggrunden for værket: Berlingskes kunstkritiker, Torben Weirup skrev bl.a.: ”Det er en syg ting, Michael Brammer har gjort, men den afspejler et sygt samfund, der udnytter dyr til den yderste grænse – og også over den.”

Sommerfuglekunst

En sommerfugl lander på hovedet af en galleriasistent under Damien Hirsts udstilling af værket »In and Out of Love« med levende sommerfugle. Op mod 9.000 sommerfugle døde under den 23 uger lange udstilling.

Den verdensberømte kunstner, Damien Hirsts værk med titlen ”In and our of Love” på Tate Modern i London i 2012 hævdes at have kostet op mod 9.000 sommerfugle livet, hvilket bragte britiske dyrevenner op i det røde felt. Kunstværket bestod af to vinduesløse rum, fyldt med levende sommerfugle. Men sommerfuglene led en krank skæbne, når publikum trådte på dem eller verfede dem af tøjet. Så hver uge i de 23 uger, værket var udstillet, måtte der fyldes ca. 400 nye sommerfugte ind i rummet. Damien Hirst er også kendt for sine værker med døde dyr, enten hele eller opskåret, støbt ind i formalin og plastic. Bl.a.har Arken i flere år haft to halve Damien Hirst-køer udstillet.

Damien Hirst ved et andet sommerfugleværk, »I Am Become Death, Shatterer of Worlds 2006« - lavet af sommerfuglevinger.
Damien Hirst ved et andet sommerfugleværk, »I Am Become Death, Shatterer of Worlds 2006« - lavet af sommerfuglevinger.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.