Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Farvel falafel, hej hestekød

Berlingskes madredaktør Søren Frank har spist og drukket sig gennem Roskilde Festivalens spraglede landskab.

Det overdækkede Roskilde Food Court huser 19 stande, der er placeret rundt om borde og bænke. Herudover er der blandt andet 20 mobile food trucks til at stille festivalgængernes sult. Foto: Ólafur Steinar Gestsson
Det overdækkede Roskilde Food Court huser 19 stande, der er placeret rundt om borde og bænke. Herudover er der blandt andet 20 mobile food trucks til at stille festivalgængernes sult. Foto: Ólafur Steinar Gestsson

Der er unægtelig sket noget siden min første Roskilde Festival i 1979 – og her snakker jeg ikke bare om, at billetprisen er steget fra 110 kr. til 2.020 kr. og deltagerantallet fra 40.000 til 130.000. Jeg husker, at en af gutterne fra min camp dengang kom begejstret fra en bod, som solgte »african sandwich« med pitabrød. Fyldet viste sig at være friterede kikærteboller, og således smagte jeg min første falafel (Shawarma Grill-house på Strøget åbnede først året efter).

I dag er mangfoldigheden af madtilbud på festivalen anderledes stor. Ikke mindst er det sjovt at gå på opdagelse i den overdækkede Roskilde Food Court, hvor 19 stande er placeret rundt om borde og bænke, ikke helt ulig de fantastiske hawker centers man finder i i for eksempel Singapore.

Food courten var dog desværre ikke åbnet endnu, da jeg ankom til festivalpladsen onsdag ved frokosttid, så for ikke besvime af sult kastede jeg mig i stedet over en af festivalens 20 mobile food trucks: Logans, som sælger breakfast rolls – et baguette med fyld af to spejlæg med bacon og pølser (pris 60 kr., hvilket mere eller mindre er standard for en Roskilde-servering).

Helt sikkert fornuftig føde, hvis man havde haft tømmermænd, og hvis maden havde været bedre saltet. Men knap så god en idé med to løbende æggeblommer i en sandwich, viste det sig, for i løbet af ingen tid var mit lange hvide skæg blevet gult – ja, jeg havde faktisk æg helt ned ad armene, så jeg måtte fluks finde en håndvask ved et af lejrens famøse urinaler.

Da food courten åbnede, kastede vi os over de tre på forhånd mest hypede boder. Først TaTar-sandwichen, som er blevet kendt efter et par pop ups på Kødbyens Madmarked: en relativt bastant bolle med en skefuld tatar, som desværre viste sig lige så uegnet som sandwichfyld som ægget. Jo mere, man bed i bollen, som langt fra er den mest spændende, jeg har smagt, jo mere flygtede den rørte, fint luftige tatar ud af siderne på sandwichen.

Hestekød i bøffen

Det siger sig selv, at vi også måtte smage cowboytoast med hestekød fra Roskilde dyrskues stand under titlen »Uden hest ingen fest«. Det viste sig at være en udmærket, men også relativ klassisk bøfsandwich med bløde løg og agurkesalt lagt mellem to skiver glimrende toastbrød, som på én gang var sejt blødt og sprødt i kanten.

Hestefesten udeblev dog for mit vedkommende: Jeg har fået sublim hest flere gange i Italien, men her kunne det lige så god have være en anden af vores firbenede venner, der var røget i farsen, som jeg aldrig ville have gættet var lavet på hest.

Der var hverken kø foran tatar- eller hestestandene, men det var der til gengæld foran Madklubbens stand med steak bearnaise-sandwiches. En blød brioche-bolle med fyld af overraskende sprød salat og tyndhøvlet gennemstegt oksekød sejlede rundt i bearnaisen, så skægget endnu engang blev gult.

»Er det nu, vi skal være heste?«, tænkte jeg ved mig selv, for det gennemstegte kød havde en sødlig tanke, som ledte tankerne i retning af stalden rundt om hjørnet, derhjemme hvor jeg bor.

Nok med bøf i bolle, jeg stillede mig op i den endnu længere kø foran Kiin Kiins stand. Klogt nok, at verdens eneste michelin-stjernede thairestaurant havde skrevet Street efter sit navn, for der var selvfølgelig en verden til forskel på maden her på pladsen og hjemme i gourmeten på Nørrebro.

Ikke desto mindre var Pad Krapow, Thailands svar på vores biksemad med dagens tredje spejlæg, nok rundturens bedste bud på et civiliseret måltid for mit vedkommende. Også selv om jeg har fået den bedre på Kiin Kiins søsterrestaurant, Chaiwong, på Frederiksberg (og lavet den bedre selv).

Kun Tuborg hersker

Hvor mangfoldigheden hersker på både musik- og madscenen i Roskilde, hersker kun Tuborg (og moderselskabet Carlsberg) på ølfronten. Som hovedsponsor for festivalen er Danmarks største bryggeri i stand til at holde alle andre bryggerier ude. Når BRUS – som er navnet på den fremragende nye brewpub på Nørrebro fra landets for tiden måske mest spændende bryggeri, To Øl – optræder på festivalen i år, er det således kun med deres sodavand!

Eftersom øl er det perfekte match til både rock og food court-mad, ville det klæde både festivalen og Tuborg at komme pluralismen i møde med et tøbrud på denne front.

Jeg fik således lejlighed til at smage grundigt på årets økologiske festivaløl fra Carlsberg Jacobsen, Food Court Ale, brygget i begrænsede 11.000 liter – ud af et samlet Roskilde Festival-forbrug på over én million liter øl. Det er en belgisk amber ale på 5,5 %, som ifølge traditionen skulle have været brygget med kandis, men endte op med sirup og karamelmalt, fordi brygmester Michael Rahbek ikke kunne finde øko-kandis på markedet. En ravfarvet øl med noter af netop kandis og mandarin (fra humlen) og lovlig meget sødme efter min smag.

Men ikke desto mindre – som udtænkt – en glimrende ledsager til bøf-i-bolle-maden fra food court’en.

Som aftenen skred frem, røg der også et par liter Tuborg Rå gennem systemet. Rå er bryggeriets nye ufiltrerede økopilsner, som blev født til sidste års festivaler. Faktisk lidt af en genistreg, eftersom forbrugeren ikke er i tvivl om, at brygget med sit uklare look er et andet og mere »naturligt« produkt end den konventionelle Grønne Tuborg. Og vigtigst af alt så smager Rå bedre og af mere end den svovlduftende, anæmiske Grønne.

Ikke desto mindre kunne jeg godt have tænkt mig at supplere mit ølindtag med anderledes bryg – fra et par haner fra de bedste danske håndværksbryggerier!

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.