Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Farveglade slogans mod terror

Københavnske skolebørn har iklædt terrorsikringens betonklodser slogans og farver.

Børn fra Christianshavn skole med nogle af de dekorerede betonklodser ved Gammel Torv i København. Foto: Eva Ring/Billedskolen.
Børn fra Christianshavn skole med nogle af de dekorerede betonklodser ved Gammel Torv i København. Foto: Eva Ring/Billedskolen.

Stensikker. I vejen - på vejen. Sure Now. Det er nogen af de som oftest stærkt farveklædte budskaber, som præger de nymalede betonklodser på Strøget i København omkring Gammel Torv. De malede såkaldte betongrise, er et led i Københavns kommunes forsøg på at gøre terrorsikringen mere »københavnervenlig«, og derfor skal nogle males og andet skiftes ud med granitplinte og blomsterkummer.

De første 14 betongrise er blevet dekoreret af elever fra Billedskolen i København, hvor tre 4.-6.klasser fra Christianshavns skole, Damhusengens skole og Katrinedals skole, har udstyret betonværnene med et slogan og en udsmykning. Oplægget til børnene var at tænke på klodsernes funktion, men ikke skabe frygt. »Vi skulle hellere skabe glæde i stedet, men det skulle handle om, hvad stenene er der for,« fortæller Bertel fra Christianshavns skole, der har været med i en klods, der »Rocker sig ikke«, og sammen med de andre unge kunstnere var med ved præsentationen torsdag.

En gruppe piger har satset på de gode enhjørninge mod det onde i »Unicorn Power«, mens en regnbuefarvet klods kombinerer »Go Away« med »Together«. I alt 90 betonværn skal males, men det er ikke planen, at børn skal ind over de resterende betonklodser, som får professionelle malere og mindre opsigtsvækkende motiver end de 14 klodser, der blev præsenteret torsdag under en fernisering, hvor der var kø til burger-vognen og dans til »Despacito« på Gl. Torv.

I den mere afdæmpede udgave af terro-forskønnelse er Zeeshan Ahman her ved at male beton klodserne der udgør terrorsikring af Nyhavn.
I den mere afdæmpede udgave af terro-forskønnelse er Zeeshan Ahman her ved at male beton klodserne der udgør terrorsikring af Nyhavn.

»Unicorn Power« mod terrorister. Piger fra Katrinedals Skoles bud på en udsmykning af betonværn på Strøget. Foto: Eva Ring/Billedskolen.
»Unicorn Power« mod terrorister. Piger fra Katrinedals Skoles bud på en udsmykning af betonværn på Strøget. Foto: Eva Ring/Billedskolen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.