Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Fantastiske fanteorier

Nettet er fyldt med fanteorier, der får film til at give mening på en helt ny måde, og som i mange tilfælde gør dårlige film væsentligt bedre. De er en påmindelse om, hvor lidt der skal til for at se verden på en helt ny måde.

En af de mere vidunderlige ting, som det der »indernet« har bragt med sig, er fanteorier. Der er et væld af dedikerede fans, der forsøger at redde film fra åbenlyse plothuller eller give skuffende film fornyet styrke.

»E.T.« er for eksempel historien om en strandet »Star Wars«-jedi-mester, hvilket man kan se, da E.T. i filmen tydeligvis genkender Yoda i skikkelse af en udklædt dreng, og E.T.s art er repræsenteret i et kort klip fra senatet i »Star Wars«. Med andre ord er der en forbindelse mellem universerne.

Det menes, at science fiction-forfatteren Larry Niven stod bag den første fanteori, da han i 1969 skrev essayet »Man of Steel, Woman of Kleenex«, der ud fra biologi, fysik og kryptonieres adfærd i tegneserierne spekulerer over Supermans sexliv og evne til at reproducere sig selv. Det menes, at tankerne siden har sneget sig ind i senere historier om Superman.

Det fascinerende ved teorierne er, at de næsten altid er plausible. Selv om de måske bliver kogt ned til, at hele Harry Potter-universet kun findes i Harry Potters hoved, eller at Disney-filmene »Frost«, »Tarzan« og »Den lille havfrue« foregår i et og samme univers, hvilket Quentin Tarantinos film i øvrigt også gør, så er der altid en valid tankerække bygget på detaljer fra filmene bag.

Man kan snige sig til at påstå, at religionsfortællinger er blandt de første fanteorier, der får løst forbundne begivenheder i det samme univers til at passe ind i én fortælling, der får enkeltdelene til at give ny mening. Men i modsætning til for eksempel Det Ny Testamente udmærker en fanteori sig ved altid at overholde filmuniversets love og regler. I et socialrealistisk hverdagsdrama kan man ikke søge forklaringer i guddommelig indgriben.

Teorierne er en påmindelse om, hvor lidt der skal til for at anskue verden på en helt ny måde. Her følger nogle af de mest fascinerende teorier, gendramatiseringer og forklaringer på huller i det oprindelige handlingsforløb.

The Shining

Instrueret af Stanley Kubrick (1980)

»Here's Johnny«. Det ikoniske klip fra »The Shining«, hvor Jack Torrance (Jack Nicholson) bevæbnet med en økse bryder gennem døren til sin kone og sit barn. PR-foto.
»Here's Johnny«. Det ikoniske klip fra »The Shining«, hvor Jack Torrance (Jack Nicholson) bevæbnet med en økse bryder gennem døren til sin kone og sit barn. PR-foto.

Ifølge konspirationsteoretikeren Jay Weidner lavede Stanley Kubrick i virkeligheden sit klaustrofobi-mesterværk »The Shining« som en forsikring mod at blive likvideret af den amerikanske efterretningstjeneste for at have været med til at fabrikere månelandingen. Med hemmeligheden »skjult« for øjnene af alle, ville det være langt vanskeligere for myndighederne at sende bedrageriet i graven med instruktøren. Blandt de mange tegn i »The Shining« er det tydeligste, at drengen Danny har en sweater med månelandingsrumskibet Apollo 11 på, og at mønstret på gulvtæppet ud for det forbudte værelse 237 er formet som NASA-affyringsramper set oppefra. I Stephen King- forlægget er det forbudte værelse nr. 217, mens Kubrick har ændret det til 237, hvilket næsten svarer til de 237.000 miles, Jorden var fra Månen under optagelserne (som vist helt præcist dog var 238.857 miles). Der er en række andre spor som for eksempel, at hotellet, som USA selv, er bygget på døde indianere – her i fysisk forstand – der alle peger mod Kubricks hemmelighed.

Star Wars-sagaen

Instrueret af diverse (1977-?)

Carrie Fisher som Princess Leia i Star Wars (1977)
Carrie Fisher som Princess Leia i Star Wars (1977)

Fanteorier er ikke kun alternative handlingsforløb, men også forbedringer af instruktørens oprindelige vision. Det afgørende øjeblik i den oprindelige »Star Wars«-trilogi – som er episode fire, fem og seks ud af de planlagte ni – er, da Luke Skywalker opdager, at Darth Vader er hans far i et af de største twists i filmhistorien. Men hvis man ser episode et, to og tre, der blev lavet senere, afslører de det hele med historien om, hvordan Anakin Skywalker blev Darth Vader. Derfor har en fan udtænkt en alternativ måde at se filmene på, hvor man helt dropper den forfærdelige episode et. I hans rækkefølge begynder man med episode fire og fem, hvorefter man springer tilbage til episode to og tre, for så at afslutte med episode seks, så rækkefølgen er 4, 5, 2, 3, 6. Episode fem slutter med, at Luke kæmper med erkendelsen af, at hans far blev til Darth Vader, og i episode to og tre kan vi følge Anakins udvikling mod mørket, der kulminerer i episode seks. Dermed bliver Luke Skywalker sagaens omdrejningspunkt i stedet for Anakin Skywalker. Herfra kan man fortsætte med at se episode syv, mens den nye »Star Wars«-film, »Rogue One«, foregår kronologisk før episode fire, men ikke er en del af den officielle »Star Wars«-saga.

Indiana Jones-serien

Instrueret af Stephen Spielberg (1981-2008)

Burde Indiana Jones egentlig ikke smage sin egen pisk for med sin nævenyttighed at have reddet Hitler og dermed beseglet millioner af ulykkeliges skæbner? Foto: PR
Burde Indiana Jones egentlig ikke smage sin egen pisk for med sin nævenyttighed at have reddet Hitler og dermed beseglet millioner af ulykkeliges skæbner? Foto: PR

I et afsnit af komedieserien »The Big Bang Theory« spolerede bifiguren Amy Indiana Jones for en generation af filmelskere ved at konstatere, at Indiana Jones er overflødig i den første Indiana Jones-film. I filmen kæmper han forgæves mod nazisterne om at få fat i Pagtens Ark. Nazisterne vinder, og da de åbner den, bliver alle udslettet på nær Indiana Jones og filmens heltinde, der ved, de skal kigge væk. Altså præcis som det ville være sket, hvis Indiana Jones ikke var med i filmen. Det skabte kaos i nørdverdenen, så derfor har fans siden forsøgt at nærstudere, hvor Indiana Jones har indflydelse på historien, og det viser sig, at han faktisk bare gør ondt værre. For nazisterne ville egentlig have åbnet Pagtens Ark foran Hitler, hvilket ville have sat en brat stopper for jødeudryddelserne og Anden Verdenskrig, men det forpurrer Indiana Jones ved at ødelægge flyet, der skal transportere den til Berlin, så nazisterne i stedet åbner den på en isoleret ø. Indiana Jones ved både fra Biblen og en slettet scene, at arken er dødbringende, så i bedste fald er Indiana Jones overflødig i sin egen film, eller også er filmen historien om det fjols, der i 1936 reddede Hitler fra den sikre død og dermed er skyld i millioner af andres ulykke. En anden teori, som også bliver understøttet af valide indikationer fra filmene, går på, at det hele bare er noget, Han Solo, der også spilles af Harrison Ford, drømmer, mens han er nedfrosset i »Star Wars«-sagaen.

Ringenes Herre-trilogien

Instrueret af Peter Jackson (2001-2003)

Ét spørgsmål har plaget »Ringenes Herre«-fans siden dag et: Hvorfor fløj Frodo ikke til Mordor på kæmpeørnene i stedet for at trave hele vejen og udsætte missionen for alskens farer? Foto: PR
Ét spørgsmål har plaget »Ringenes Herre«-fans siden dag et: Hvorfor fløj Frodo ikke til Mordor på kæmpeørnene i stedet for at trave hele vejen og udsætte missionen for alskens farer? Foto: PR

I slutningen af »Ringenes Herre« kommer Gandalf flyvende til det endelige opgør på ryggen af en kæmpeørn, og det ødelægger dybest set hele historien. For hvorfor skal Frodo og de andre hobitter rejse tværs over Midgård og kæmpe mod edderkopper, orker, magi og døde menneskekonger, når de bare kunne have fløjet hele vejen til Mordor på ryggen af en ørn? Det er et af de huller i plottet, der ødelægger hele historien. Så derfor har fans længe tænkt over en rationel forklaring, og den har de nu fundet (på). For ifølge teorien var det hele tiden planen, at de skulle flyve til Mordor. Ørnene bor ved Tågebjergene, og Gandalf har aftalt med dem, at de skal møde dem der på den anden side af bjergene, når de når frem. Han holder det hemmeligt for de andre i selskabet for at være sikker på, at fjenden ikke får nys om det. Den eneste vej gennem bjergene er via Morias Miner, hvor Gandalf bliver trukket ned i dybet af Balroggen. Men det sidste han råber til sine venner, inden han falder, er »fly, you fools!«, hvilket kunne være old-engelsk for »flygt«, men nok nærmere skal tages bogstaveligt. Frodo har dog så travlt med at hyle over Gandalfs fald, at han misser pointen og trasker hele vejen til Mordor, mens ørnene venter forgæves.

Karate Kid

Instrueret af John G. Avildsen (1984)

Martin Kove (tv.) Ralph Macchio og Pat Morita i »The Karate Kid« fra 1984. Foto: Columbia Pictures
Martin Kove (tv.) Ralph Macchio og Pat Morita i »The Karate Kid« fra 1984. Foto: Columbia Pictures

Vi er mange, der har set 80er-mesterværket »Karate Kid« som en tidstypisk coming of age-historie om New Jersey-drengen Daniel LaRusso, der bliver hevet med til Californien, hvor han bliver mobbet så meget, at han begynder til karate for at forsvare sig og til sidst vinder både pigen og skurkenes respekt. Men ifølge youtuberen J. Mathew Turner handler filmen om den voldelige sociopat Daniel, der flytter til Californien, hvor han begynder at pine den lokale Johnny, der kæmper med kærestesorg og et image som en skidt knægt. Hvis man går i detaljer, er det tydeligt, at Daniel provokerer til samtlige voldelige sammenstød, som da han for eksempel ødelægger en strandfest, smadrer en klassekammerat, der tackler ham i en fodboldkamp, og ødelægger skolefesten for Johnny ved at oversprøjte ham med vand og efterfølgende er skyld i et massesammenstød af biler, som der muligvis var små børn i. Da Johnny og hans venner forsøger at hjælpe Daniel til at finde en indre ro, bliver de overfaldet af en voksen mand, der helt uprovokeret banker de udklædte skolebørn. Filmen slutter med, at Johnny endnu engang viser sin medmenneskelighed ved at overbringe Daniel den pokal, han selv har trænet for hele sit liv, men som Daniel vinder efter at have trænet karate i en montage på fem minutter, hvor han for det meste maler et stakit.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.