Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Fantastisk Picasso på Tate Modern: Sådan maler et lykkeligt geni

Som midaldrende fandt Pablo Picasso sit livs muse i en mange år yngre kvinde. Glæden kulminerede i 1932. Det samme gjorde hans kunst. På Tate Modern viser de både opturen og det, der fulgte. Uimodståeligt.

»Nøgen kvinde i en rød lænestol«, 1932: Den totale sammensmeltning a la Picasso.
»Nøgen kvinde i en rød lænestol«, 1932: Den totale sammensmeltning a la Picasso.

 

Af Søren Kassebeer soren@berlingske.dk

Marie-Thérèse Walter var bare 17 år, da Pablo Picasso fik øje på hende i den parisiske metro. Det var i 1927, det stadig mere berømte, spanskfødte geni var midt i fyrrerne, og hun og han indledte en kærlighedsaffære, som hun senere i livet beskrev som vild og hæmningsløs, som en kærlighed uden grænser, på enhver måde. Picasso dominerede hende, forstår man, psykologisk og seksuelt, men som hun sagde i et interview længe efter bruddet: »En kvinde modstår ikke Picasso.« Og Picasso selv, ja, han kunne heller ikke modstå Marie Thérèse, han var fascineret af og lykkeligt forelsket i hendes skulpturelle ydre og i hendes ungdom og i hendes sensualitet, og hans forhold til sin hustru, Olga Khokhlova, en tidligere balletdanser, var ikke længere så godt, at det gjorde noget, skønt hun engang havde været hans største inspiration. Mesteren forsøgte at finde balancen mellem sin ægteviede og sin hemmelige elskerinde, med større og mindre held og til sidst helt uden held. I 1935 blev Marie Thérèse gravid med deres fælles barn, og Olga Khokhlova fik alt at vide af en ven, og hun og Picasso gik fra hinanden, men blev aldrig formelt skilt. I 1937 fandt Picasso en anden elskerinde, maleren, fotografen, modellen og danseren Dora Maar. Nogle år efter Picassos død i 1973 begik Marie Thérèse Walter selvmord.

Pablo Picasso foran et af sine mange billeder af sin unge elskerinde Marie-Thèrése. Foto fra 1932.
Pablo Picasso foran et af sine mange billeder af sin unge elskerinde Marie-Thèrése. Foto fra 1932.

Historien om Picasso og hans kvinder rummer kort sagt det hele, både det bedste og det værste, både kærlighed og svigt, glæde og sorg, hvilket titlen på den uimodståelige Picasso-udstilling, der netop er åbnet på Tate Modern i London, da også klart indikerer: »Picasso 1932: Love, Fame, Tragedy« hedder den, og lyder titlen umiddelbart overdrevent dramatisk, sensationssøgende, så er den dog også samtidig på sin plads, for sjældent har vist liv og værk i den grad flettet sig sammen, som de til tider gjorde hos netop Picasso. Hans billeder og skulpturer er - eller er i hvert fald ofte - et spejl af hans jeg og af hans liv, og omvendt, og noget af det smukke ved udstillingen på Tate Modern er, at den, som titlen indikerer, fokuserer på kun et enkelt år, nemlig året 1932, der var ekstremt produktivt og af ekstrem høj kvalitet, selv efter Picassos sædvanlige høje standarder. Manden var ganske enkelt i topform, eller i hvert fald var han det i begyndelsen af året, hvor hans affære med Marie Thérèse endnu var for det meste lykkeligt. Han, der netop var fyldt 50, var ikke bare vildt tændt, han havde også fået cementeret sin status som én af sin tids største kunstnere, og han var i gang med at planlægge en stor retrospektiv udstilling, der skulle vise alle facetter af hans værk: Den blå periode, den rosa periode, den afrikansk inspirerede periode, den kubistiske periode osv., både i tegninger, grafik, maleri og skulptur og helt frem til det mirakuløse punkt, som han nu, i 1932, var nået til, eller nåede til, med billeder som »Drømmen«, »Nøgen kvinde i en rød lænestol« og »Pige ved et spejl«, som Tate Modern noget sensationelt har fået lov til at låne af The Museum of Modern Art i New York. Alle er de umiskendeligt malet af Picasso - lysende, legende, erotiske, desuden i perfekt balance - og de er skabt af en kunstner, der ikke behøvede mange timer eller dage til at gøre et billede færdigt, hvilket også dateringerne på udstillingens billeder viser. På blot en enkelt måned i 1932 kunne Picasso kreere mesterværker nok til at indbringe sin ophavsmand milliarder i nutidskroner, det gik bare ekstremt hurtigt, for hans erotiske og selvsikre overskud manifesterede sig, når han havde det bedst, direkte og uden mellemregninger på det lærred, han elskede. Og wauw, siger man bare! Det hele - processen såvel som de færdige resultater - fremstår så suverænt, at man skal til en Wolfgang Amadeus Mozart som bedst for at finde en lignende opvisning i hurtig kreativitet på højeste niveau, og alene »Drømmen« er en rejse til London værd. Mere sensuelt kan et billede ikke være, og det er selvfølgelig Marie Thérèse, der har siddet model, og om ikke i bogstavelig forstand (sådan arbejdede Picasso ikke!) så dog for den forelskede mesters indre forelskede blik. Stolens rødhed er en bund af kærlighed. De stiliserede, picassoske former er ikke af den grund mindre sexede. Den fallos-formede venstre del af kvindens ansigt er et sanseligt signal uden omsvøb, ligesom også de hænder, der søger nedad, men det hele er samtidig uden enhver vulgaritet - et nærmest renfærdigt billede på en kvindes forståelige længsel efter den totale forening. Og omvendt!

»Drømmen,« 1932: Den elskende kommer til sin elskede, mens hun sover ...
»Drømmen,« 1932: Den elskende kommer til sin elskede, mens hun sover ...

Sådan maler et lykkeligt geni, og selv om et billede som »Drømmen« i sig selv er nok til at gøre sin tilskuer lykkelig, så har udstillingen på Tate Modern som nævnt meget mere at byde på, nemlig billedet af et helt år i kunstnerens liv. I 1932 delte Picasso sin tilværelse mellem et slot i Normandiet, Château de Boisgeloup, som han havde købt for nogle af sine mange penge, og sit hjem i det centrale Paris. Han vekslede, sagt på en anden måde, mellem det kærligt kreative, derude på landet, og det for ham så besværlige hjemlige i hovedstaden, og spørgsmålet var, hvor længe den balance kunne opretholdes? Ikke længe! Vendepunktet kom, da Marie Thérèse blev alvorligt syg af en infektion hun pådrog sig, da hun svømmede i Marne og nær var druknet. Musen Marie Thérèse, Picassos livs muse, mistede det meste af sit smukke hår, hun var ikke længere den usårlige skønhed, som hendes elskede elskede, og i de billeder, han malede umiddelbart bagefter, blev hændelsen i floden til scener fyldt med angst og overgreb, som i billedet »Redningen«, hvis tema ligger indlysende tæt på det, der overgik elskerinden. Mørket afløste lyset, splittelsen harmonien, konkret og i overført betydning, og Picassos aktuelle personlige fortvivlelse blev i stigende grad suppleret af hans fortvivlelse over tragedier af verdenshistorisk målestok: Den økonomiske depression, den voksende fascisme og den truende verdenskrig. Nogle år efter det langt hen ad vejen lykkelige år 1932 malede han sit mest berømte billede, det kæmpestore »Guernica«, inspireret af forfærdelsen over Luftwaffes terrorbombning af den baskiske by af samme navn under Den Spanske Borgerkrig, og dermed var hans fokus for alvor flyttet fra privatsfæren og helt ind i det storpolitiske. Men kun for en stund, for dér blev det ikke. I sit 91 år lange liv vendte Picasso igen og igen tilbage til yndlingsmotivet kvinden, og han var ikke mindre erotisk på sine gamle dage end på sine midaldrende. Til gengæld var han, og det ser man så klart på Tate Modern, aldrig mere overbevisende og harmonisk lidenskabelig end i de bedste af sine billeder fra 1932. Kærligheden befrugtede kunsten. Banalt, ja, men sandt. Og slet ikke til at stå for.

»Redningen«, 1932: Efter at Marie-Thérèse Walter sidst på året havde været ude for en ulykke og nær var druknet, skiftede Picassos billeder radikalt karakter. Harmonien forsvandt, ind trådte splittelsen, angsten og mørket.
»Redningen«, 1932: Efter at Marie-Thérèse Walter sidst på året havde været ude for en ulykke og nær var druknet, skiftede Picassos billeder radikalt karakter. Harmonien forsvandt, ind trådte splittelsen, angsten og mørket.

Picasso 1932 - Love, Fame, Tragedy

Hvor: Tate Modern, London. Hvornår: Mandag - søndag 10 - 18. Til 9. september.

 

 

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.