Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Fanden fløjteme god

Bent Haller har skrevet en meget vidunderlig roman om og for livets små og store sinker.

»Sinkeklassen« har Bent Haller kaldt sin roman, og hånden på både den politiske og pædagogiske korrekthed: Må han vel det? Det er jo diskriminerende!

På den anden side: Sådan hed altså de dumme - de alternativt begavede - børn, der gik i skole i efterkrigsårene. Krigen spøger stadig i baggrunden, stedet er Bent Hallers foretrukne - Bangsbostrand ved Frederikshavn - og romanen består af en stak skrøner om en flok mestendels fattige snotdrenge, som slet ikke - naturligvis ikke - er så tossede endda.

Der er Børge V. Pedersen, romanens jeg-fortæller, der måske nok har svært ved at løse gåden om, hvad to plus femogtyve er. Til gengæld passer han godt og kærligt på klassens store dummernik,Gakhode, med det monstrøse hoved: »...da faren så sin søn første gang, gik han simpelthen sin vej og kom aldrig mere tilbage.«

Der er Kurt, der blot sidder og kigger ind i væggen og siger ingenting. En dag forkynder han i klassen: »...jeg ved ikke, hvorfor jeg absolut skal svare på spørgsmål, eller hvorfor det skulle være nødvendigt at spørge, jeg ved ingenting, jeg vil ingenting vide.« Herefter lægger klasselærer Frandsen sig syg.

Og der er alle de andre: Tvillingerne Poul og Per, hvoraf den første er mongol og den anden fungerer som broderens hoved. Der er barnespøgelset - den usynlige sidekammerat. Der er jødedrengen, der må skjule sit talent for at tegne. Og der er i det hele taget den ene skønne anekdote efter den anden. Alle sammen små historier - hylende morsomme eller bare rørende - der samler sig til et portræt af en skoletid og af en i sandhed flok originaler, der gemmer på hver sin lille hemmelighed.

Bogen er sine steder hæftet forkert sammen, således at der efter side 48 kommer siderne 65-80, hvorefter der så følger 49-64. Men det er måske en intelligensprøve for læseren?

Ellers er der bare tilbage at række hånden i vejret og bede om mere. Romanen egner sig perfekt til højtlæsning for både små og store sinker. Eller romanen er, for nu at sige det med Børge V. Pedersens yndlingsord:

Fanden fløjteme bare så skide god!

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.