Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Falske direktører har snydt danske virksomheder for 200 millioner kroner på et år

Arkivfoto. Statens Museum for Kunst er blevet ramt af CEO-fraud for 800.000 kr., men det beløb er i den lavere ende sammenlignet med andre tilfælde af »direktørsvindel« i Danmark.
Arkivfoto. Statens Museum for Kunst er blevet ramt af CEO-fraud for 800.000 kr., men det beløb er i den lavere ende sammenlignet med andre tilfælde af »direktørsvindel« i Danmark.

Statens Museum for Kunst er langt fra ene om at blive ramt af såkaldt CEO-fraud, hvor IT-kriminelle ved hjælp af falske mail udgiver sig for at være en virksomheds direktør og beder økonomiafdelingen foretage nogle hurtige pengeoverførsler.

Siden 2015 har CEO-fraud kostet danske virksomheder og institutioner nær ved 200 millioner kroner. Det viser en opgørelse fra Nationalt Cyber Crime Center under Rigspolitiet.

»Særligt fra midten af 2016 og frem til dette forår har vi set en betydelig opblomstring af CEO-fraud,« siger centerchef Kim Aarenstrup fra Nationalt Cyber Crime Center og fortæller, at der dog aktuelt er en opbremsning i antallet af tilfælde, hvilket hænger sammen med, at en meget aktiv svindlergruppe – blandt andet med dansk politis hjælp – er blevet stoppet.

»Men der er stadig andre aktive grupperinger. De opererer i hele den vestlige verden og har specialiseret sig i en række forskellige sprog – heriblandt dansk. Vi begyndte at se de første angreb af CEO-fraud på formfuldendt dansk i 2016,« siger Kim Aarenstrup.

Beløbene, som svindlerne har haft held til at få fingre i, kan være endog meget store.

»På dansk grund har vi set eksempler, hvor der er tale om tocifrede millionbeløb. Det aktuelle eksempel med Statens Museum for Kunst og godt 800.000 kroner hører til i den lavere ende,« fortæller Kim Aarenstrup.

Det er typisk private erhvervsvirksomheder, der bliver ramt, og svindelforsøg er da også hverdagskost i de danske virksomheder. Berlingske lavede tidligere på året en rundspørge blandt Berlingske ­Business’ toplederpanel, der omfatter de 1.000 største virksomheder i Danmark målt på omsætning. Af de 195 virksomheder, der svarede på rundspørgen, havde godt 65 procent oplevet forsøg på CEO-fraud. Og 67,5 procent af virksom­hederne meldte, at de havde ændret deres sikkerhedsprocedurer for at undgå netop denne type svindel.

»Vi ser ofte, at de IT-kriminelle skriver, at de har brug for pengeoverførsler i forbindelse med et hemmeligt opkøb af en anden virksomhed, hvilket slet ikke er noget usandsynligt scenarium. Hvis virksomheden beskæftiger sig med andre ting end opkøb, finder de en anden valid grund,« siger Kim Aarenstrup.

Svindlerne benytter sig ofte af en given virksomheds interne e-mailsystem, så det ikke er muligt for modtageren at se, at det i virkeligheden ikke er den pågældende virksomheds direktør, der er afsender af anmodninger om pengeoverførsler.

»Det virker meget overbevisende, og nogle gange ser vi også, at svindlerne skriver, at den pågældende medarbejder kan verificere hos et advokatfirma, men det er naturligvis også svindlerne, der står bag verificeringerne i de tilfælde,« siger Kim Aarenstrup og påpeger, at det i virkeligheden er ganske nemt at sikre sig mod CEO-fraud:

»Det bedste, man kan gøre, er at have en fast kontrolprocedure. Det kan være en kontrolopringning til chefen på hans private mobiltelefon eller til et andet direktionsmedlem. Så simpelt kan det gøres. Men hvis uheldet er sket, så er det bedste råd at kontakte banken med det samme. Politiet kan man altid kontakte senere. Tid er helt afgørende i forhold til muligheden for at få standset og tilbageført overførsler, for pengene bliver lynhurtigt sendt videre til andre konti og ender i lande, som vi ikke har aftaler med.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.