Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Fællessangen skal have vinger

Vi skal synge mere i fællesskab, mener Socialdemokraternes kultur­ordfører, Mogens Jensen, der ønsker et nationalt sangmanifest, hvor arbejdspladser og foreninger forpligter sig til fællessang. God idé, siger fagfolk. Flere store virksomheder har allerede gode erfaringer med at samles om sang.

Medarbejderne hos Rambøll synger fælles morgensang, mens byudvikler Agnethe Grøn spiller på virksomhedens flygel. I anledning af sommerferien er hun alene om at spille op. Normalt sørger fem ansatte for levende musik til fællessangen.
Medarbejderne hos Rambøll synger fælles morgensang, mens byudvikler Agnethe Grøn spiller på virksomhedens flygel. I anledning af sommerferien er hun alene om at spille op. Normalt sørger fem ansatte for levende musik til fællessangen.

Du danske sommer, jeg elsker dig, skønt du så ofte har sveget mig.

Klokken er ni og Rambølls medarbejdere har forladt deres kontorer for at synge morgensang. Det har de gjort en gang om måneden de seneste år. Det er medarbejdere, der står bag arrangementet og spiller op, og det var også de ansatte, der i sin tid tog initiativ til at indføre fællessangen, efter at de i en december måned sang julesange sammen og fik smag for at samles om musikken.

»Det har betydning for fællesskabet på flere planer. Man møder kollegaer på tværs af faglighed, alder og nationalitet. Jeg synes, at det er dejligt, at der er plads til at samles om andet end det strengt faglige. Jeg synes tit, at møderne efter morgensang er bedre end andre møder, fordi man lige er blevet løftet af sangen,« siger antropolog hos Rambøll Agnethe Grøn, som til daglig arbejder med byudvikling.

Og hvis det står til Socialdemokraternes kulturordfører, Mogens Jensen, skal mange flere af os til at synge sammen med vores kollegaer og i foreningsregi. I et debatindlæg i dagens udgave af Berlingske taler han varmt for en sangoprustning og foreslår, at der bliver lavet et nationalt sangmanifest. Han kaster nu ideen ud til musikkens organisationer og foreningslivet i håb om, at de vil tage den til sig og gå i gang med at udarbejde manifestet. Mogens Jensen håber også, at virksomheder og arbejdspladser vil bakke op og tilslutte sig manifestet på frivillig basis.

»Jeg oplever, at sangkulturen har betydning for mange danskere. Både fordi vi kan lide at synge, og fordi sangen skaber et fællesskab. Det at synge sammen binder mennesker sammen. Der opstår et helt specielt sammenhold, når man synger. Sangen har haft betydning for den måde, Danmark har udviklet sig på som et meget fællesskabsorienteret samfund. Det er sket via foreningslivet, hvor sangen har haft meget stor betydning, men det er desværre ved at forsvinde,« siger Mogens Jensen.

Hvis musikkens organisationer og foreningslivet ikke griber ideen om et nationalt sangmanifest, vil kulturordføreren overveje at indkalde til et møde om sagen.

»Sang taler både til højre og venstre hjernehalvdel – til både intellekt og følelser. Man udtrykker følelser og opnår lettere en stærk sindsstemning, når man synger. Sangen kan noget, som det talte ord ikke kan alene. Man har musikken med og bruger sin stemme. Men det vigtigste er, at når man synger i fællesskab, så skaber det en fælles forståelse om, at man er sammen om det, og at alle er med. Det er den samme fællesskabsfølelse, som man oplever, når Danmark spiller en afgørende fodboldkamp, eller når vi er med i Melodi Grand Prix. Det er stort,« siger Mogens Jensen.

Sang øger trivslen

Hos erhvervsorganisationen og arbejdsgiverforeningen Dansk Erhverv synes man umiddelbart godt om ideen.

»Så længe der er tale om et frivilligt initiativ, så synes vi, det er positivt, og så må det være op til den enkelte virksomhed at bestemme, om det er noget, de vil tilslutte sig,« siger underdirektør Stine Pilegaard Jespersen.

Og en del virksomheder har faktisk gjort sig positive erfaringer med fællessang, som ikke kun samler medarbejderne, men også kan bruges mere målrettet for at øge trivslen på arbejdspladsen. Sang- og stemmetræner Gitte Degn Calstrup har de seneste syv år arbejdet med danske virksomheder. De hyrer hende typisk til at sætte gang i enkeltstående begivenheder som et seminar eller til at gennemføre længere forløb med fællessang i forbindelse med personale- og organisationsudvikling.

»Sangen kan omsætte nogle af de fine ord, som virksomhederne bruger, til praksis. På arbejdspladser skal man ofte være forandringsparat, åben og samarbejdsorienteret. Det skal man også være, når man skal synge sammen. Mange mennesker befinder sig i en situation, som de ikke er helt trygge ved, når de bliver bedt om at synge højt sammen med andre mennesker,« siger Gitte Degn Calstrup, hvis liste over kunder blandt andet tæller Lundbeck, Danske Bank, FOA, Accenture, DONG, NCC, Danske Designere og en række større kommuner.

Lundbeck har flere gange benyttet sig af Gitte Degn Calstrups ekspertise. Den første gang var i 2009, da sanglæreren i en periode samlede tre afdelinger til morgensang.

»Vi ønskede at styrke sammenholdet på tværs af afdelingerne og skabe mere arbejdsglæde. Det lykkedes. Vi lavede en undersøgelse, som viste, at de medarbejdere, som havde deltaget, vurderede effekten meget positivt. Efterfølgende har vi i perioder haft et kor, og ansatte efterlyser nu jævnligt, at det bliver genetableret og et fast tilbud. Men det kan ikke rigtigt lade sig gøre rent økonomisk,« siger Susanne Thiil Thiilborg, der er leder af Lundbecks afdeling for analytisk udvikling og virksomhedens tovholder i forbindelse med sangforløbene.

Stor interesse for sang

Også i det professionelle sangmiljø synes man godt om ideen med et nationalt sangmanifest, som foreninger og arbejdspladser kan tilslutte sig.

»Men det er vigtigt, at det bygger på frivillighed. Man skal ikke presse det ned i halsen på folk. Da jeg tog initiativ til Sangens År og sagde, at »alle danskere kan lide at synge, de har bare glemt at gøre det«, oplevede vi en stor interesse. Danskerne kan faktisk godt lide at synge,« siger dirigent og leder af Copenhagen Opera Festival og initiativtager til Sangens År i 2008, Michael Bojesen.

Han er knap så pessimistisk som Mogens Jensen, når det gælder fællessangens udbredelse. Der findes ingen statistik, men han anslår, at halvdelen af folkeskolerne ugentlig har morgensang og også efterskolerne, som i disse år oplever en genoplivning, introducerer fællessange. Hertil kommer ungdomskor, som tæller omkring 10.000 unge. Til gengæld finder Michael Bojesen, at skolekorene efterhånden er ikke-eksisterende.

Men hvorfor er det overhovedet vigtigt, at vi sammen synger sange som »Kong Christian stod ved højen mast«, »Underlige aftenlufte« og »Kom, maj, du søde, milde«?

Af mange grunde siger Michael Bojesen. Både for at forstå os selv som folk og os selv som mennesker.

»Det er vigtigt at synge og være i berøring med sin sjæl, og den menneskelige stemme er det instrument, der ligger tættest på vores sjæl og hjerte. Derfor kan vi gennem sangen udtrykke noget, som vi ellers ikke kunne. Det er derfor, vi danskere har en tradition for at lave lejlighedssange. Vi er måske ikke så gode til at sige til en person, vi holder af: Jeg elsker dig. Men vi kan skrive en lejlighedssang om det. Og kigger vi på Norge efter Anders Breiviks terror, så var det, som samlede nationen, og det, som udtrykte nationens sorg, da man sammen sang »Kringsatt av fiender«, som vi også kan synge i Danmark. Vi bruger sangen til både glæde og sorg.«

Inge Marstal, musikpædagog og professor emeritus ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium synes også, at et sangmanifest er et godt forslag, selv om hun ligesom Michael Bojesen ikke er sikker på, at det står helt så dårligt til med fællessangen i Danmark.

Inge Marstal fremhæver, at sang er sundt. En svensk undersøgelse viste for nylig, at korsang styrker hjerterytmen og sænker stress-niveauet. Musik har også en helbredende virkning. Og fællessangen styrker både vores kultur og fællesskab. Når man synger sammen med andre, hæver man de dagligdags gøremål op på et højere niveau.

»Sangen er et rum for sjælen. Man synger, når man er glad, men ofte også når man er ked af det. Sang er følelsesforløsende, og sang kan udtrykke det, som ord ikke kan udtrykke. Og så er sang en måde at samle folk over sociale skel, alder og grænser. Alle kan forenes i sang. Det er en måde at kommunikere på tværs af kulturer,« siger Inge Marstal.

Vokset op på højskole

Folketingsmedlem Bertel Haarder (V) har nærmest fået den danske sangskat ind med modermælken, og når man taler om sang med ham, så ryster han den danske sangskats titler ud af ærmet. Han er vokset op på en højskole og har selv været både højskole- og seminarielærer. Også som politiker har han – bl.a. ved Venstres gruppe- og sommermøder – dyrket sangen. Han støtter forslaget om et sangmanifest.

»Jo mere, der bliver sunget, desto bedre. Hvis den idé kan flyve, så ville det være herligt. Jeg er sikker på, at DR gerne vil hjælpe. Det var jo Michael Bojesen, der med støtte fra mig som undervisningsminister stod bag Sangens År i 2008, som også DR var med i,« siger Bertel Haarder, som i juni sammen med partifællen Søren Pind stod bag et af de mest besøgte møder på Folkemødet på Bornholm. Der blev sunget i to timer, mens Lasse og Mathilde spillede for.

»Fællessang er på én gang både socialt, kulturelt og åndeligt. Det sociale kan alle se: Det er noget, man gør i fællesskab, og det er noget, alle kan være med til. Det kulturelle består i, at digtningen, f.eks. Thøger Larsens eller Helge Rodes digte, som ingen ellers ville læse, lever videre og bliver kendt af mange, fordi den synges. Åndeligheden handler om, at her er noget, som løfter sig og drejer sig om værdier, som rækker ud over hverdagen, fordi det handler om forståelse af tilværelsen, følelser og identitet,« siger Bertel Haarder.

Hos Rambøll er medarbejderne færdige med at synge netop Thøger Larsens »Du danske sommer«. Fremmødet kan variere en del. På grund af sommerferien er det i dag mindre end normalt, men over hundrede ansatte har taget plads på reposer i den syv etager høje bygning og kigger ned på stueplanet, hvor Agnethe Grøn sidder bag ved virksomhedens Steinway-flygel.

»Medarbejderne efterspørger både et dansk og internationalt repertoire,« siger Agnete Grøn og fortæller, at numre af The Beatles ellers er efterspurgte:

»Vi sang også »Imagine«, som faldt sammen med, at Barack Obama lige var blevet genvalgt. Omkring 800 sang med, og det synes jeg skabte en helt speciel stemning.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.