Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Facebook truer samfundsdebatten

Eksperter er bekymrede over Facebooks rolle i samfundsdebatten. Vi har mistet kontrollen over en væsentlig del af vores samfund og overdraget den til en privat amerikansk virksomhed. Flere store medier er enige og arbejder på at løsne deres bånd til det sociale medie.

»Det er en ny form for amerikansk kulturimperialisme. Vi har mistet kontrollen over en væsentlig del af samfundet,« siger Timme Bisgaard Munk, ph.d. i sociale medier bl.a. om Facebooks indflydelse. Arkivfoto: Manjunath Kiran/AFP
»Det er en ny form for amerikansk kulturimperialisme. Vi har mistet kontrollen over en væsentlig del af samfundet,« siger Timme Bisgaard Munk, ph.d. i sociale medier bl.a. om Facebooks indflydelse. Arkivfoto: Manjunath Kiran/AFP

»Velkommen til debatten,« skriver Jyllands-Posten under »Ordet er dit« på avisens website. Når man læser videre i debatreglerne, finder man dog hurtigt ud af, at man kun er velkommen, hvis man er på Facebook:

»Vi kræver, at du validerer dig med din Facebook-profil for at kommentere,« lyder det i reglerne.

Jyllands-Posten er langtfra alene om at lade Facebook stå for deres debatforum. Fyens Stifttidende, Fyens Amts Avis, Ugebrevet Mandag Morgen og Mediawatch har samme praksis, som betyder, at Facebook kan slette indlæg og bestemmer, hvad der er tilladt og ikke tilladt i debatten.

Facebook spiller også en betydelig rolle for mange andre medier i forbindelse med både debat og distribution af dagsordensættende artikler. Men her kan brugerne blande sig i debatten uden om Facebook. 

»Jeg vil opfordre de danske medier til at tænke sig grundigt om og sørge for, at de ikke er underlagt en amerikansk virksomheds regler. Medierne bør sikre, at en fri, åben og ucensureret debat kan finde sted. Det er dybt problematisk, at nogle medier kræver, at deres brugere skal have en Facebook-profil, hvis de vil deltage i en debat,« siger Mogens Blicher Bjerregård, formand for Dansk Journalistforbund.

Flere eksperter deler hans bekymring. Blandt de kritiske røster er Pernille Tranberg, forsker i netjournalistik på Syddansk Universitet.

»I modsætning til de store danske mediehuse har Facebook på ingen måde et publicistisk formål. Det er en kommerciel virksomhed, der arbejder efter 100 procent kommercielle kriterier. Det er fair nok, men det er ødelæggende for vores debat, fordi vi herhjemme har nogle andre værdier, end Facebook dikterer,« siger Pernille Tranberg.

Timme Bisgaard Munk, ph.d. i sociale medier, peger på, at Facebook deler værdier med den amerikanske middelklasse.

»Det er en ny form for amerikansk kulturimperialisme. Vi har mistet kontrollen over en væsentlig del af samfundet. Offentligheden eller samfundsdebatten har traditionelt set ligget hos nogle institutioner, vi har brugt mange år på at bygge op, men er nu flyttet til Silicon Valley, i et juridisk ingenmandsland, drevet frem af økonomiske interesser,« siger han.

Ingen ammende kvinde

Facebook spiller en stadig større rolle som digital diskussionsklub. Langt større end andre sociale medier – eksempelvis Twitter og LinkedIn – som ikke er nær så udbredte herhjemme. Alle store medier bruger i nogen grad Facebook til at få deres historier og holdninger ud. Det samme gælder politikere og interesseorganisationer.

Problemerne opstår, hvis man skriver noget, som strider mod Facebooks politik eller poster et billede, som virksomheden finder krænkende. Det har blandt andet forfatter og journalist Peter Øvig Knudsen oplevet. Han har i flere omgange fået karantæne fra Facebook og er blevet truet med at få lukket sin profil, efter han postede et dokumentarisk billede fra sine bøger om den danske hippiebevægelse.

Store danske medier har også oplevet, at Facebook har grebet ind. Eksempelvis fik Ekstra Bladet i juni fjernet et billede af en ammende kvinde, og da Berlingske viste det billede af de badende hippier, som Peter Øvig Knudsen ikke måtte poste, blev det også strøget fra avisens Facebook-side. Dansk Folkepartis værdiordfører, Pia Kjærsgaard, blev også sat i karantæne i vinter, efter hun havde omtalt Helle Thorning-Schmidt som »dum og naiv« på sin Facebook-side. Facebook beklagede efterfølgende indgrebet.

Uden for de danske grænser har et andet eksempel på Facebooks ageren for nylig vakt furore. I modsætning til en del af de danske eksempler, der er forudsigelige, da de alle drejer sig som nøgenhed, som er forbudt ifølge Facebooks retningslinjer, er det mere uklart, hvad der i slutningen af maj, fik Facebook til at gribe ind i en debat om autisme og genmanipulerede fødevarer. Det skete, da det sociale medie satte Andrea Lalama i Facebook-karantæne, efter hun havde delt et billede fra en demonstration mod USAs største producent af genmanipulerede fødevarer, virksomheden Monsanto. På billedet poserer hendes to autistiske sønner med bannere, der rejser krav om, at genmanipulerede fødevarer bliver mærket samt postulerer, at der er en sammenhæng mellem autisme og fødevarerne. Ifølge Andrea Lalama anså Facebook billedet for at være »krænkende«. Flere personer og organisationer, som også delte billedet, fik samme besked.

Ikke forelskede i Facebook

På Jyllands-Posten erkender man, at det kan være et problem at overlade debatten til Facebook.

»Vi er på ingen måde voldsomt forelskede i Facebook. Det var en praktisk og hurtig løsning på et tidspunkt, hvor vi ikke havde kontrol med, hvem der deltog i onlinedebatten. Når man kan være totalt anonym, føler nogle mennesker, at de har frit spil til at sige en masse uhyrligheder. Det problem løser Facebook, men det er ikke en optimal løsning,« siger chefredaktør Pierre Collignon. Han forklarer, at avisen arbejder på en anden løsning – selv om han ikke har kendskab til, at Facebook har modereret debatten på Jyllands-Postens side:

»Men jeg må sige, at den teoretiske mulighed foreligger, og alene det er naturligvis et problem. Hele balladen om Peter Øvig Knudsen har bare skærpet vores opmærksomhed og bekræftet os i, at det er en rigtig beslutning at gøre os fri af Facebook.«

På de to forbunde aviser Fyens Stifttidende og Fyens Amts Avis arbejder man også på at gøre sig fri af Facebook. På deres fælles gratis hjemmeside Fyens.dk er debatten styret af Facebook. Den løsning regner de ikke med at bruge på det betalingssite, de er i gang med at etablere.

»Principielt er det en farlig vej at gå at læne sig så meget op ad en privat virksomhed som Facebook. Den demokratiske debat, vi står for, vil jeg helst have foregår på nogle sites, som vi kender til og kontrollerer. Hos os kan læserne være sikre på, at det er det redaktionelle og publicistiske, der driver det. Det kan man ikke på Facebook,« siger Troels Mylenberg, chefredaktør på Fyens Amts Avis.

Også de andre medier, der i dag lader Facebook styre deres debatunivers, overvejer andre løsninger.

Ven og fjende

Berlingskes debatunivers er ikke styret af Facebook. Men det betyder ikke, at Facebook ikke er vigtig for mediehuset.

»Facebook er både ven og fjende for professionelle medier. Ven forstået på den måde, at der er en ny generation af mediebrugere, som i stor udstrækning bruger Facebook til at dele historier og gøre opmærksom på interessante artikler. Når jeg siger fjende, er det fordi der er rigtig mange betænkeligheder, man kan have ved Facebook,« siger Lisbeth Knudsen, Berlingske Medias koncernchef og Berlingskes chefredaktør.

Hun understreger, at der er adskillige grunde til som medie at være påpasselig med, hvordan man bruger sociale medier.

»Facebook drives efter nogle ikke særligt gennemskuelige kriterier; ting, man efter amerikanske etiske værdier ikke synes, er i orden, men som ikke nødvendigvis er i uoverensstemmelse med danske holdninger. I det hele taget er det kritisk, når nogle, der ikke er underlagt medieansvarsregler og vores juridiske regelsæt for injurier, får så stor indflydelse,« siger Lisbeth Knudsen, som trækker grænsen der, hvor det er Facebook, der bestemmer:

»Vi ønsker ikke at bruge Facebook som indgang til vores debatportal eller andet. Vi tænker meget over, hvordan vi kan bruge Facebook i en sammenhæng, hvor vores historier kommer i spil i forhold til de debatter, der foregår på Facebook, men hvor vi får så meget af trafikken over hos os selv som muligt.«

Krænker vores værdier

Facebooks censur er en trussel mod kerneværdierne i vores demokrati, mener Pernille Tranberg:

»Når Facebook fjerner billeder af for eksempel bare bryster, krænker det vores værdier og ytringsfrihed. Det er noget af det vigtigste i et demokrati.«

Knap så kritisk er Filip Wallberg, der er lektor i journalistik på Syddansk Universitet, ekspert i sociale medier og manden bag siden De virale nyheder, som kortlægger, hvordan historier fra de traditionelle medier bliver delt på de sociale medier.

Han fremhæver, at de sociale medier har demokratiseret samfundsdebatten og gjort det nemt for alle at deltage.

»Der er selvfølgelig visse udfordringer og problemstillinger, fordi vores forbrug af Facebook er så voldsomt, som det er i dag. Men vi skal huske, hvad det er, vi bruger Facebook til. Min forskning indikerer, at vi fokuserer på det skæve, sjove og underholdende, når vi deler, anbefaler og kommenterer indhold på Facebook. Ikke de store og svære emner,« siger han.

Dansk Journalistforbund håber, at en dialog med Facebook kan være vejen frem. Mogens Blicher Bjerregård vil tage emnet op med Facebooks nordiske policy-chef, Thomas Myrup Kristensen, på et møde efter sommerferien.

»Jeg synes, at det er ærgerligt, at et socialt medie som Facebook er blevet så dominerende, som det er tilfældet. Facebook er nødt til at forholde sig til sin position og den rolle, firmaet dermed får i forhold til eksempelvis debat. Vi skal stille krav til de sociale medier. De skal ikke bare stille krav til os,« siger Mogens Blicher Bjerregård, mens Filip Wallberg peger på, at det står alle frit for at forlade Facebook:

»Hvis et privatejet dansk medie havde så stort et publikum, at det blev dominerende, ville vi så stille krav til mediets strategiske beslutninger i forhold til indhold med henvisning til samfundsdebatten? Nej, for så ville der udbryde et ramaskrig. Men Facebook skal samtidig tage ansvaret alvorligt.«

Facebook svarer

Berlingske har forsøgt at få Facebook til at svare på flere spørgsmål om, hvordan firmaet forholder sig til sin position og politikere og mediers betænkeligheder over for Facebook i forhold til samfundsdebatten. Facebooks skandinaviske PR-bureau har oplyst, at det ikke er muligt at lave et telefoninterview med den nordiske Policy-chef, Thomas Myrup Kristensen. I en e-mail til Berlingske ytrer policy-chefen følgende:

»Facebooks mission er at gøre verden mere åben og sammenhængende. Vi har 1,1 milliard brugere på verdensplan, og vi skal have klare og implementerbare regler, der kan få et sådant fællesskab til at fungere. Vi lytter konstant til vores brugere og søger konstant efter måder til at forbedre brugeroplevelsen på Facebook. På det omtalte område opererer vi med et objektivt krav om, at nøgenhed ikke tillades på Facebook. Vi kalder hverken de omtalte hippiefotos for porno eller noget andet. Vi har en objektiv tilgang, der forhindrer, at Facebook skal være smagsdommer og bestemme hvornår noget er høj- eller lavkultur. Det, synes vi, er en fornuftig tilgang. Peter Øvig Knudsen og andre forfattere er meget velkomne til at skrive om deres bøger på Facebook, så længe det sker i overensstemmelse med fællesskabsreglerne på Facebook.«

DELTAG I DEBATTEN: Hvad mener du? Har eksperterne ret i deres bekymringer? Bland dig i debatten nedenfor eller på ... Facebook.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.