Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Få taget et billede i Kussomaten

Kvinder kan på kvindernes internationale kampdag få taget billeder af deres køn. Hvorfor? For at styrke søstersolidariteten.

I Kussomaten kan kvinder få taget et anonymt billede af deres køn, hvorefter det sammen med billeder af andre kvinders køn bliver lagt på nettet.
I Kussomaten kan kvinder få taget et anonymt billede af deres køn, hvorefter det sammen med billeder af andre kvinders køn bliver lagt på nettet.

Tynde og tykke kvinder kan på tirsdag tage unge og gamle kvinder i hånden på deres internationale kampdag og besøge Goethe-Instituttet i København for få taget et intimfoto af deres køn i den såkaldte Kussomaten. Om kønnet er busket eller barberet er lige meget.

Pointen med Kussomaten er nemlig at få taget så mange billeder som muligt af det kvindelige køn for at dokumentere, at det er lige så mangfoldigt som resten af kvindekroppen og ikke nødvendigvis ligner det billede, der bliver tegnet af det i bl.a. pornofilm.

Når billederne er taget, bliver de, anonymt naturligvis, uploadet til hjemmesiden kvindekenddinkrop.dk, hvor såvel mænd som kvinder kan stifte bekendtskab med dem. Det vil senere være muligt at blive fotograferet i Kussomaten andre steder i København.

Kvinder skal holde af sig selv forneden

Kussomaten er skabt af K. Vinders Fond, og ifølge bestyrelsesmedlem og læge Birgitte Rode Diness er der i 2011, trods årtiers kvindekamp og -frigørelse, stadig brug for, at kvinder lærer at holde af sig selv forneden.

»Formålet er at vise, hvor forskellige vi er,« siger lægen, der også er medforfatter til bogen »Kvinde kend din krop«, som bliver udgivet af K. Vinders Fond.



Men ved kvinder da ikke, hvor forskellige de er?

»Ikke alle. Der er en del kvinder, der har komplekser over, hvordan de ser ud, selv om de rent faktisk ser helt normale ud,« forklarer hun.

De mener, at de har for store skamlæber, for meget hår. Den slags?

»Hår har der allerede været snakket en masse om. Men et typisk kompleks er, at de små skamlæber stikker ud fra de store skamlæber. Altså de indre og ydre skamlæber. Men alene det, at de bliver kaldt de indre og de ydre, leder tanken hen på, at de indre burde være skjult af de ydre. Og sådan ser de da også ud på pornomodeller og på de stiliserede plancher, som medicinstuderende bliver præsenteret for,« siger hun:

»Det betyder, at de mange kvinder, der ikke er skabt sådan, tænker, at de er bygget forkert.«

For meget nøgenhed i 2011

Det lyder lidt som noget fra 1970erne, det her med Kussomaten. Nogle vil måske kalde det en anakronisme fra kvindefrigørelsens første tid. Er der virkelig brug for det i 2011, hvor der ellers er nøgenhed nok?

»I 1970erne blev der frihed omkring en masse ting. Kvinder fik mulighed for at dele en masse bekymringer og dermed også få dem fejet af banen. Men i dag får man så meget nøgenhed i hovedet, at man ender med at beskytte det personlige rum lidt mere som modtræk til al den nøgenhed,« siger hun.

Læs også: Facebook-billederne du ikke må se

Lederen af Goethe-Instituttets bibliotek, Beate Detlefs, erkender, at instituttet umiddelbart ikke virker som det mest oplagte sted at opstille en kussomat. Men, forklarer hun, det sker, fordi forfatteren til bogen »Vulva. Det usynlige køn«, Mithu Sanyal, besøger instituttet på tirsdag for at overvære åbningen af Kussomaten.

»Vi præsenterer bogen om det usynlige køn og giver samtidig kvinder mulighed for at gøre deres vulva synlig,« siger Beate Detlefs.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.