Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ernst Jünger: En sær preussisk anarkist

Soldaterbillede af den tyske forfatter Ernst JÔøΩnger.
Soldaterbillede af den tyske forfatter Ernst JÔøΩnger.

Den tyske forfatter Ernst Jünger har oplevet en opsigtsvækkende succes i de seneste år i Danmark. Siden 2010 har Gyldendal udgivet tre af Jüngers værker, og der er en omfattende debat om hans bøger og liv. En ny bog om forfatterskabet vidner om denne interesse. Det er de to litterater Anders Ehlers Dam og Adam Paulsen, der står bag antologien »Soldat, Arbejder. Anark.«

Jünger er bedst kendt for sin roman »I stålstormen« (1920 og på dansk i 2011), der er en delvis selvbiografisk skildring af Første Verdenskrig. Han fremstod allerede i 1920erne med en højreradikal politisk dagsorden, der ifølge Anders Ehlers Dam fik nazisterne til at fremstå som spejderdrenge. Jünger blev aldrig medlem af nazistpartiet, men han trak i uniformen igen og var det meste af Anden Verdenskrig udstationeret i Paris. Han tog tilsyneladende tidligt afstand fra nazisternes jødehad, selv om han dog ikke mente, at jøderne kunne indpasses i den tyske kultur.

Jünger blev 100 år og var til det sidste en omstridt skikkelse i tysk kultur. Venstrefløjen hadede ham, mens han nød stor respekt i andre dele af det tyske samfund.

Ernst Jünger var ikke blot en forfatter med et nationalistisk program, for han var en utroligt spændende forfatter, hvis tekster var en blanding af det surreelle og konkrete, som Anders Ehlers Dam og Adam Paulsen skriver.

Desuden blev hans tekster med tiden dybere. Han gravede i menneskesindet og den europæiske kulturhistorie, hvilket gør ham relevant i dag, hvor de vestlige samfund er ramt af søgen efter identitet som efter Første Verdenskrigs blodbad. Hans stigende popularitet har også en sammenhæng med socialismens endeligt og den fremvoksende kulturkonservatisme.

Professor Frederik Stjernfelt har bidraget med antologiens mest spændende indlæg. Stjernfelt forsøger at analysere den »sælsomme preussiske anarkist« med friske ideologiske briller befriet fra vores klichéprægede opdeling i en højre- og venstreskala. Jünger, skriver Stjernfelt, kan ikke båses inde som blot en radikal nationalist, og hans værker peger på de skjulte slægtskaber mellem højre- og venstrefløjen.

Jünger gik fra ekstrem nationalisme til en generel konservativ filosofi i 1930erne under indtryk af nazismen, og i denne periode udgav han tekster, der blev tolket som værende i opposition til nazismen, mens hvis dunkle indhold kunne tydes på flere måder. Han fik aldrig et godt forhold til demokratiet og legede til stadighed med tanken om et handlekraftigt diktatur. Hans idé, som han delte med andre førende konservative, var at indføre dybere, autoritære principper for samfundet »udvundet fra biologi, filosofi og teologi.«

Jünger var en konservativ revolutionær, der ønskede at udrydde den overfladiske borgerlige civilisation og erstatte den med noget dramatisk antiborgerligt og irrationelt instinktivt. Det ligner, skriver Stjernfelt, et klassisk romantisk ungdomsoprør.

Efter en kritisk gennemgang af Jüngers skrifter konkluderer Stjernfelt, at Jünger er nøglen til en dybere indsigt i de ideologiske forhold i det 20. århundrede. Det var således en myte, skriver Stjernfelt, at man under Den Kolde Krig stillede de borgerlige samfund over for de socialistiske. Jüngers »frådende antiborgerlighed« minder os om, fortsætter Stjernfelt, at denne modsætning ikke var reel, og at antiborgerligheden fandtes på begge sider af det politiske skel. Kun fortrængningen af fascismer og radikalkonservatismer efter Anden Verdenskrig har gjort det muligt at glemme denne sammenhæng.

Og Stjernfelt trækker en linje direkte op til vor egen samtid: »Jüngers delagtighed i det tyske ungdoms-oprør i 1910-20erne, fra vandrefugl til frikorps, der mundede ud i 1933, tillader os at se de samme livsfilosofiske figurers genkomst i ungdomsoprøret 1968, hvor det borgerlige samfund kunne sættes under angreb med nye totalitære skikkelser på fanerne...« Sådan skal kraftfuld litteraturforskning aktualiseres på indsigtsfuld måde.

Antologien rummer mange andre spændende kapitler om blandt andet Ernst Jüngers fotobøger med fascinerende fotogengivelser og om efterkrigstidens opfattelse af ham. Det er alt sammen udmærket, men denne anmelder mangler flere historiske indsigter i mandens liv. Var det således rigtigt, som Anders Ehlers Dam og Adam Paulsen påstår i deres indledning, at han som »den militære øverstbefalendes fortrolige blev involveret i modstanden mod Hitler«. Eller er sandheden nærmere, at det blev han ikke rigtigt, og at samme øverstbefalende, Otto von Stülpnagel, var en modbydelig krigsforbryder? Jünger skrev selv, at kredsen omkring Stülpnagel, som Jünger tilhørte, var loyal over for de ridderlige værdier. Der var intet ridderligt ved Stülpnagel, som efter mordet på en nazistisk diplomat i Paris i december 1941 skød 100 gidsler og deporterede tusindvis af jøder.

Antologien skulle have boret mere i det historiske grundlag.

Hvad: Soldat. Arbejder. Anark. Ernst Jüngers forfatterskab

Hvem: Anders Ehlers Dam og Adam Paulsen (red.).

395 sider, 328 kr., Museum Tusculanums Forlag

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.