Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Er tiden moden til interaktive biografer?

I filmbranchen har man gennem tiderne forsøgt lidt af hvert for at give en oplevelse, der er noget mere end bare at se en flad film.

”Late Shift” markedsføres som “verdens første ægte interaktive filmoplevelse”, men det er uanset det skægge i eksperimentet ikke så lidt af en overdrivelse. For eksempel forsøgte Morten Schjødt sig med ”Switching” her i Danmark allerede tilbage i 2003. Filmen med Laura Drasbæk og Rasmus Botoft i hovedrollerne var godt nok produceret direkte til DVD, og her kunne man sp vælge at gå den ene eller den anden vej i handlingen via sin fjernbetjening til dvd-maskinen. Akkurat som i ”Late Shift”.

Oprindeligt var en film noget, der blev vist på et filmlærred med samme mål som en gammeldags tv-skærm. Fire længder i bredden og tre længder i højden. Fladt og næsten firkantet. Siden trak man ved flere lejligheder billedet ud i bredden og kaldte det alt fra Cinemascope til Panavision, hvor det bredeste lærred var 2,39 gange så bredt som højden. Billedet er også forsøgt gjort større med Imax-formatet, hvor billedrammen er højere for ikke at nævne det halvkuppelformede Omnimax-format.

Billeder i tre dimensioner blev først forsøgt lanceret i 1950’erne. Selv om Alfred Hitchcock brugte det i en af sine film, gik det dog hurtigt af mode igen og blev mest brugt i skrækfilm og science-fiction-film. Siden er det kommet tilbage med de digitale lærreders indtog fra 2007. Antallet af biografsale med denne mulighed er vokset støt år for år til knap 90.000 på verdensplan. Men ser man på andelen af billetter til 3D film var den i USA og Canada kun på 14 pct. sidste år mod 21 pct. i 2010, da den nye bølge toppede ifølge statistikportalen Statista. Måske kan James Camerons ”Avatar” 2, 3, 4 og 5 lave om på det? De fire fortsættelser til verdens mest indbringende film er netop sat i produktion samtidig og målet er, at de bliver vist i et 3D-format, hvor det ikke er nødvendigt at bruge specialbriller.

Så meget for yderligere involvering af oplevelsen for øjnene. Der er også flere gange forsøgt at appellere til lugtesansen med både Smell-O-Vision eller Odorama, hvor man fik et kort med i biografen, og når der dukkede et nummer op på skærmen, skulle man kradse hul i samme nummer på et udleveret kort, og derefter lugtede det af sved eller hundelort i biografen.

Ingen af de nævnte initiativer har dog for alvor bidt sig fast, og det sker nok heller ikke for mobiltelefonerne fra ”Late Shift”. Men hvad byder fremtiden så på? Måske er det virtual reality film eller interaktive film, som Alejandro G. Innaritus ”Kød og sand”, der havde premiere i Cannes i maj måned og som blev beskrevet grundigt her i avisen eller noget endnu mere avanceret. Eller også er det rigtigt, det den amerikanske filmanmelder Roger Ebert konstaterede allerede tilbage i 1994: ”Interaktive film har ingen fremtid”.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.