Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
NEDTÆLLING

»Er i sminken og lægger makeup. Hænderne ryster kun lidt«

Torsdag aften var der premiere på komikeren og forfatteren Sanne Søndergaards nye show, »Sindssyg kælling«. Her skriver hun om døgnet op til premieren.

Onsdag

20.30

Går i seng. Seriøst. Har danset med en influenza i en uge og er vildt træt. Har prøvet at være oppe længere på grund af angsten for at vågne klokken fire i nat og være frisk og så komme til at ligge og stirre ud i mørket, mens premierenerverne langsomt æder sig ind på mig. Men opgiver nu at holde mig vågen.

Nat

Drømmer, at jeg får to kattekillinger.

Torsdag

7.50

Vågner. Har ingen kattekillinger. Er skuffet et øjeblik. Det er stadig halvmørkt. Måske kan jeg drømme om killinger lidt længere …

9.23

Nu er jeg rigtig vågen. Og vidunderligt udhvilet. Tjekker telefonen. Min manager har et spørgsmål angående gæstelisten til efterfesten i aften: »Hvorfor står Pernille Skipper ikke på listen?« Fordi jeg har glemt at invitere hende til showet. Har ellers inviteret de fleste af dem, jeg har optrådt sammen med i løbet af det seneste år, men hende har jeg misset.

9.44

Spiser en banan.

9.45

Henter computeren ind i sengen. Prøver altid at skabe hyggearbejder-i-sengen-stemning, når jeg har et vigtigt job om aftenen. Ellers er det en lang dag at være i gang, inden jeg reelt skal på arbejde.

10.16

Min veninde ringer og spørger, om jeg er klar til i aften. »Mja,« siger jeg. »Jeg føler mig klar, og jeg er ikke specielt nervøs. Dét gør mig til gengæld nervøs. Så har jeg sikkert glemt noget vigtigt. Eller der er noget af mit show, jeg ikke har øvet så godt, som jeg kunne øve det.«

»Du er altid nervøs for ikke at være nervøs nok,« siger hun. Det siger hun altid. Hun har været med på sidelinjen til mange premierer efterhånden. Det er betryggende at vide, at alt er, som det plejer. Der er også stadig næsten 10 timer til showstart. Nerverne skal nok dukke op.

11.55

Jeg spiser morgenmad, der består af havregrød og matcha-te, mens jeg kigger de sidste noter i manus igennem. Jeg har to nye jokes med om Donald Trump, som jeg ikke har prøvet på scenen før. Jeg kan godt lide, at der er noget i showet, som hverken jeg eller publikum kender udfaldet af. Så kan jeg også overraske mig selv. Eller sige noget, som dør ud i pinlig tavshed fra salen …

13.19

Det ringer på døren. En blomsterlevering. En anden veninde har sendt mig en buket og et »spark røv i aften«-kort. Jeg har de bedste venner. Stadig ikke specielt nervøs.

15.37

Går i Netto og køber bananer. Spiser en banan og en ostemad.

17.17

Spiser en banan. Pakker mit scenetøj og går hen til Bremen Teater. Jeg bor kun 700 meter derfra.

17.28

Ankommer til Bremen Teater. Mit navn står med store bogstaver på facaden. Nu begynder det at være alvor.

Smider mine ting backstage og går op i salen. Teknikeren har allerede lavet lys og sat min sparsomme scenografi op. Jeg griber mikrofonen og fortæller om mine strømper. Det er bare for at få en fornemmelse af lydniveauet. Jeg har et par jokes, hvor jeg skal råbe. Det tester jeg også. Salen er stor, så jeg skal ikke fjerne mikrofonen helt, når jeg råber, hvis det stadig skal kunne høres på de bagerste rækker. Noteret.

Lydprøven er hurtigt overstået. Jeg går om backstage og spiser thaimad.

18.32

Er i sminken og lægger makeup. Hænderne ryster kun lidt. Placerer forholdsvis kyndigt og i første forsøg et par kunstige øjenvipper oven på de naturlige.

19.00

En time til showstart. Begynder at mærke spændingen i maven. Spiser endnu en banan. Der er et formål med bananindtaget. Jeg skal altid tisse, når jeg bliver nervøs. Prøver at forhindre det ved at spise bananer. Min mor påstår nemlig, at bananer holder på vandet, og at de kongelige spiser bananer inden en statsmiddag. Hvis det fungerer for dronningens blære, bør det også fungere for min.

19.47

Showstart om 13 minutter. Jeg skal tisse. Og jeg har lige tisset. Måske skulle jeg ikke have indtaget bananerne oralt? Jeg må spørge dronningen, hvis jeg møder hende.

19.48

Tisser for fjerde gang.

19.49

Teknikeren kommer ned backstage og siger, at vi går gang om fem minutter.

19.50

Tisser for femte gang.

19.57

Står klar bag scenen. Kan høre publikum. De snakker og griner. Sniger mig til at kigge ud bag tæppet. Der er fire tomme pladser på første række. Det er ærgerligt, hvis de ikke bliver fyldt. Selvom der er over 500 mennesker i salen, er det de fire pladser, jeg kan se fra scenen.

20.01

De fire første rækker publikummer haster ind og sætter sig. Nu er salen næsten fuld. Nu går vi i gang lige om lidt. Nu fortryder jeg ret meget, at jeg har valgt en startjoke, hvor jeg skal komme ind på scenen med armene hævet over hovedet som Cæsar. Men der er ingen vej tilbage.

20.03

Musikken slukker. Lyset på scenen tænder. Introspeaken, som jeg selv har lavet, begynder: »Mine damer og herrer og jer midtimellem og jer, der ikke er nogen af delene...« Så er det nu.

22.11

Det gik godt. Det gik fuldstændigt fantastisk godt. Nerverne forsvandt efter de indledende jokes. Publikum grinede og klappede fra første sekund. Og da jeg gik af til sidst, klappede de mig ind igen og rejste sig. Jeg blev så rørt, at jeg var lige ved at begynde at græde.

Og nu er det ovre. Mine venner strømmer ind backstage med blomster og gaver. Jeg tager en øl. Den trænger jeg virkelig til.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.