Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Er han fremtidens mand?

Emmet Feigenberg skal stå i spidsen for Københavns nye superteater. Det rigtige valg. Men er det også det rigtige, spørger Berlingskes teaterredaktør.

 Foto: Natascha Thiara Rydvald/Østre Gasværk.
Foto: Natascha Thiara Rydvald/Østre Gasværk.

»Forhåbentlig finder teatret herhjemme og andre steder en plads til Emmet Feigenberg. Eller hvad med en teaterchefpost?«. Sådan skrev vi i et portræt her i avisen, da Emmet Feigenberg fyldte 60 for et par år siden.

Nu er profetien så opfyldt, for den erfarne teatermand skal stå i spidsen for Københavns nye superteater med et budget på ca. 34 mio kr - inklusive huslejetilskud.

Kommentaren var møntet på, at Feigenberg blev fyret som skuespilchef for Det Kongelige Teater tilbage i 2014. Der var tilsyneladende for meget, der adskilte ham og den nye teaterchef, Morten Hesseldahl. Feigenberg passede ikke ind i det moderniseringsprojekt, Hesseldahl varslede. Beslutningen var noget overraskende - havde Feigenberg ikke skaffet teatret succes med eksperimentalafdelingen Det Røde Rum, selv om den var ved at være lidt metaltræt? Havde han ikke højnet kvaliteten af det, der foregik på Skuespilhusets tre scener? Og havde han i øvrigt ikke også både skabt tillid til ledelsen blandt teatrets ansatte - uagtet, at han også nærmest over tid havde afviklet teatrets ensemble? Det kunne de færreste være uenige i.

Til gengæld havde teatret svigtet sin forpligtelse over for udviklingen af den nye, danske dramatik, ligesom programlægningen på den store scene for ofte var præget af eklatante fejlskud, der for ofte vidnede om manglende forståelse for, hvordan man får publikum i tale. Der var brug for en kommunikator, der ikke bare kunne sælge ideen om en nationalscene, men også lægge et repertoire, der var mere i øjenhøjde med publikum.

Til den opgave var det gennemsympatiske åndsmenneske Emmet Feigenberg ganske enkelt for lødig, for gedigent gammeldags, for litterær, for pæn. Han kan eksempel tale smukt og længe om teatrets nødvendighed, som han føler langt ind i sit hjerte, men kan han også appellere til en yngre skare eller et mere forudsætningsløst publikum? Kan han sælge billetter? Ment i både konkret og overført betydning? Det skal man kunne som teaterchef i dag.

I hvert fald må man forvente det af chefen for den scene, der nærmest bliver et helt lille københavnsk stadsteater med et gedigent budget. Men også med krav om at skræve over rigtig meget. Det er beskedent, hvad der er meldt ud, men vi ved, at både skal kunne levere store forestillinger til Gasværkets krævende rum med de frygtindgydende mange pladser. Og samtidig tage tråden op for Republique som Københavns Teaters eksperimenterende afdeling, der skal kaste nyt lys over scenekunstens muligheder.

Man har prioriteret Feigenbergs erfaring med ledelse, nu hvor to teatre med vidt forskellige virksomhedskulturer og profiler skal slås sammen. Men er han, groft sagt, den fremtidens mand, et nyt teater - ja, teatret i det hele taget - har brug for? Uagtet en vilje til at trække nye kræfter ind. Man har truffet et driftsikkert valg. Det rigtige valg. Som altså ikke nødvendigvis er det rigtige. Det er den sidste påstand, Emmet Feigenberg skal modbevise.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.