Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Er det ikke dommeren alene der kan uddele det røde kort?

Oven på lørdagens fodboldskandale ville justitsministeren og informationschefen ved Københavns Politi i går smide landholdsspilleren Christian Poulsen henholdsvis i fængsel og af landsholdet. Men det er utidig indblanding og populisme, vurderer politiledelse og eksperter.

Foto: Scanpix
Foto: Scanpix

En kollektiv national fodbold-ophidselse fik i går yderligere brændstof fra en uventet kant, da landets lovgivende og udøvende magt følte sig kaldet til at kommentere Christian Poulsens videre skæbne efter weekendens skandale i landskampen.

Justitsministeren og vicepolitikommissær Flemming Steen Munch stadfæstede hver sin dom i medierne - hhv. udelukkelse fra landsholdet og 30 dage bag tremmer - og påtog sig dermed rollerne som moralsk landstræner og dommer. Titler som ikke fremgår af deres visitkort, og som de ikke uden videre kan påberåbe sig, advarer eksperter, som anser udtalelserne for populistiske forsøg på at høste lavthængende frugter hos en frustreret fodboldnation.

Hele balladen begyndte med lørdagens fodboldkamp mod Sverige, som var afgørende for at nå EM-slutrunden. Her lod den danske landsholdsspiller Christian Poulsen sig i kampens 89. minut provokere i nærkamp med Markus Rosenberg og hamrede en knytnæve i maven på den svenske spiller. Dermed startede han den lavine, der først udløst et rødt kort tilham selv og derefter sendte en arrig fan i flæsket på dommeren, der afslutningsvis blæste den ellers uafgjorte kamp af til Sveriges fordel og med stor sandsynlighed sendte Danmark ud af EM-slutrunden.

Ikke politisag
Og så kom der ellers nye spillere på banen: Flemming Steen Munck, vicepolitikommissær og informationschef ved Københavns Politi, udtalte i går formiddags, at Christian Poulsen angreb på modspilleren var værre end tilskuerens angreb på dommeren. Og at Christian Poulsen bør sigtes for vold og umiddelbart står til 30 dage i fængsel. Samtidig sendte justitsminister Lene Espersen (K) et utvetydigt moralsk signal om, at den slags er uacceptabelt i sport. Og at Christian Poulsen bør smides af landsholdet og dermed afsættes som rollemodel for landets børn og unge.

Men allerede samme formiddag blev Flemming Steen Munch undsagt af politiledelsen i København, hvor Per Larsen, chefpolitiinspektør ved Københavns Politi, sagde til Ritzau:

»Det er absurd, hvis denne sag kører grassat, og vi har nok været for hurtigt ude. Det er ikke en sag, som vi ville have taget op selv. Fodbold er en kontaktsport, så udgangspunktet er, at sportens domstole kan klare det selv og uddele de karantæner, der i givet fald skal til.«

Moralsk indblanding
Johannes Andersen, lektor i samfundsfag ved Aalborg Universitet, opfatter Flemming Steen Muncks indblanding som galt afmarcheret og Lene Espersens som populistisk:

»Lene Espersen går ikke ind juridisk, men moralsk. Men det er i virkeligheden værre,« mener Johannes Andersen.

Og han anfører, at Flemming Steen Munck kommer med et strafferetligt indspark i fodboldverdenen, hvor man har egne regler og sanktionsmuligheder. Politisager og straffesager forekommer her i særlig grove tilfælde, men de konstante overtrædelser klares i reglen med udvisning eller anden sanktion. Logikken - og virkeligheden - er, at fodbold indebærer hård fysisk kontakt mellem spillerne. Og skal lørdagens kamp have et efterspil, bør man i stedet diskutere reglerne for den generelle adfærd på fodboldbanen og ikke fokusere på enkeltsager, mener Johannes Andersen.

»Alene det at sparke en anden person ned er jo en form for vold, som kan ødelægge et knæ. Men det er fodboldspillet, og det har sine egne regler, som man skal passe på ikke at ødelægge. Man skal selvfølgelig være opmærksom på, at der er sket en forråelse, men den begyndte for mange år siden. Det Poulsen laver er bare én ud af mange voldelige episoder, og så kommer jeg til min pointe: Syndebuksymbolikken,« siger Johannes Andersen.

Fjer i hatten
Lene Espersen derimod - anfører Johannes Andersen videre - går ikke ind i sagen som justitsminister, men som politiker og offentlig person i bred forstand. Hun kaster ikke en juridisk, men en moralsk dom.

»Hun får nogle pæne fjer i hatten på at udtale sig sådan her, men det er grundlæggende en form for populisme, hvor hun frigør sig fra at forholde sig til andet end enkeltsagen. Det spiller på en gammeldags, konservativ lov-og-orden logik: De mennesker, som også synes, at det her er for galt, vil tage imod mig med kyshånd, når jeg siger det her,« tolker Johannes Andersen justitsministeren.

Hvad bliver konsekvensen for fodbold, kampsport og anden sport, hvis man begynder at blande strafferet og sport?

»Vi skal holde fast i, at spillenes regler skal overholdes. At der ikke må begås uacceptabel vold. Og vi skal hele tiden diskutere adfærdsreglerne inden for sportsgrenene. Men bliver det sådan, at der ikke står en dommer, men en politibetjent til fodboldkampene og siger: »Der var sgu én til strafferetten«- så bliver det meget svært at afholde den form for fritidsaktivitet.«

Også Jørn Vestergaard, docent i strafferet ved Københavns Universitet, opfatter indblandingen som problematisk:

»Det forhold at Flemming Steen Munck er vicepolitikommissær, berettiger ham ikke til at blande sig i spørgsmålet om tiltale. Det er politiets opgave at holde ro og orden og at forholde sig til anmeldelser og eventuelle efterforskningsskridt. Flemming Steen Munck plejer at udtale sig som talsmand for Københavns Politi. Så det ligger helt uden for hans beføjelser at udtale sig om, hvad sagen bør ende med, og hvad straffen bør være. Det er utilbørligt og helt usædvanligt, at en ledende politiembedsmand på den måde afsiger en forhåndsdom, men han blev jo også hurtigt sat på plads af den øverste politiledelse,« siger Jørn Vestergaard.

Synkronløb
Vestergaard forklarer, at der inden for sporten gør sig særlige omstændigheder gældende ved den strafferetslige bedømmelse af vold: At der ofte er tale om opkørte situationer, som da Christian Poulsen og Markus Rosenberg kom i håndgemæng i kampens 89. minut. At der ofte er tale om tæt fysisk kontakt og gensidige provokationer. Og at der inden for sport og f.eks. fodbold og UEFA gælder et særligt straffesystem med bøder, karantæner osv. Men selvfølgelig er der en grænse, så et straffeansvar kan komme på tale, hvis man bevidst skader en spiller eller deler tæv ud til en tilskuer eller dommer. Men ifølge Jørn Vestergaard ligger den pågældende sag langt uden for, hvad strafferetten bør beskæftige sig med.

»Men det er ikke sådan, at Christian Poulsen bare kan lægge episoden bag sig. Han får en mærkbar straf inden for sportens eget disciplinære system. Desuden bliver han lagt for had i hele den fodboldinteresserede befolkning og langt ud over den, så behovet for en spjældtur er svært at fåøje på,« siger Jørn Vestergaard.

Derimod mener han, at Lene Espersen udelukkende udtaler sig som politiker og offentlig person. Hun er i sin gode ret til at have en mening om sportens verden, ligesom hun kan udtale sig om børneopdragelse, nøgenbadning og alt muligt og umuligt andet uden for sit ansvarsområde som minister.

»Det her er hverdagsdrama med appel til den brede befolkning. Alle taler om det hen over spisebordet, med naboen, med kollegerne, og hele pressen er fyldt med det. Mange af angrebene mod Christian Poulsen er et banalt udtryk for den almindelige interesse, som sagen påkalder sig. Men de er også udtryk for en meget kedelig tendens til, at der omkring enkeltsager er en kollektiv forventning om så meget dramatik som overhovedet muligt. Og dér samvirker pressen og offentlige personer i et synkronløb, der kan nærme sig en lynchstemning,« siger Jørn Vestergaard.

På websitet target="_new">www.youtube.com kan man søge på»Soccer Fights, Fouls and Injuries« og se et sammenklip af voldsepisoder og grove tacklinger i international fodbold.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.