Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Engang handlede det om rockmusik - nu handler de danske festivaler om gourmetmad

Mad er i stigende grad blevet en del af programmet på de danske festivaler. Komos er ingen undtagelse. Her laver kokke og gourmeter særlige mad talks. »Vi kunne aldrig finde på at stille os op på en scene og stege en kammusling,« forklarer en kok

De danske festivaler er blevet mere ambitiøse, når det kommer til mad. Closeup photo
De danske festivaler er blevet mere ambitiøse, når det kommer til mad. Closeup photo

Der var engang, hvor festivaler handlede om rockmusik, og menuen var det stykke rugbrød med makrelsalat, som man indtog mellem to lunkne dåseøl. Men det er længe siden.

I dag drikkes der både vin og årgangsøl på festivalerne, der også gerne byder på pop uprestauranter, gourmetoplevelser og konceptmiddage.

Når Komos Festival begynder 16. juni, er der sågar en særlig scene for food talks, hvor kendte kokke og konditorer som Bo Lindegaard og Mette Blomsterberg fortæller om deres arbejde.

»Du kan ikke længere være en seriøs festival uden også at have tænkt over dit madprogram,« som Marie Sainabou Jeng siger. I de seneste 13 år har hun arbejdet som madkommunikatør og fulgt festivalerne tæt. Det var Roskilde Festival, der indledte trenden tilbage i 2010, hvor danskerne netop var begyndt at tænke mere over deres indkøb og råvarer.

»Pludselig handlede det ikke bare om at mætte folk, inden de skulle videre til den næste koncert. Det handlede også om at underholde dem og give dem en oplevelse,« fortæller Marie Sainabou Jeng, der mener, at det års Roskilde Festival var et sandt nybrud.

»Man åbnede Food Court for iværksættere og organisationer, der havde lyst til at lave skæve koncepter. Kokken Christian F. Puglisi afprøvede sin idé om Manfreds, inden restauranten åbnede som et selvstændigt koncept i Jægersborggade. Jeg kan huske, at de solgte ærtesuppe på Roskilde. Hvem ville have troet, at man kunne få folk til at kaste sig over det på en rockfestival?,« siger Marie Sainabou Jeng.

Siden er der sket en hel del. Maden er blevet dristigere. For eksempel har folkene fra Roskilde Dyrskue solgt cowboytoast med hestekød for blandt andet at skabe opmærksomhed om dyrevelfærd og folks madvaner Og så er kokkene kommet op på scenen som en ny tids rockstjerner.

Ifølge Marie Sainabou Jeng er samtlige store, danske musikfestivaler kommet med på trenden. Både Heartland og Komos har deres food talks. Og når Northside åbner i weekenden, er det med et menukort, der er 100 procent økologisk. Og det giver mening, understreger hun.

»Kampagner virker ikke. Det har man erkendt.

Hvis du vil have unge til at tænke over, hvad de køber, og hvad de spiser, giver det langt mere mening at få dem til at deltage i nogle arrangementer på en festival,« forklarer MarieSainabou Jeng, der nævner Madkulturens telt på Roskilde Festival som et eksempel. Mod en flad 50er kan gæsterne få lov til at filetere en fisk eller tilberede nogle råvarer til et måltid.

Og fordi de gør det sammen med deres venner, bliver det en sjov oplevelse.

»På den måde er festivalerne en rigtig god platform til at møde bevidste og kritiske spisere,« siger Marie Sainabou Jeng.

To af de kokke, der optræder på Komos, er Bo Lindegaard og Lasse Askov, der til dagligt driver »I'm A Kombo« i Kødbyen. Også de har bemærket den stigende interesse for mad som kulturfænomen. Mad og kultur er buzz words, som Bo Lindegaard siger.

»Vi laver masser af foredrag på virksomheder, for alle vil gerne have en bid af kagen. Bare det handler om mad, så er der et publikum, og det kommer branchen rigtigt meget til gode, fordi det gør os mere bevidste og bedre til det, vi laver,« forklarer Bo Lindegaard, der især fortæller om den gode måltidskultur.

»Vi kunne aldrig finde på at stille os op på en scene og stege en kammusling og fortælle om det. Det er heller ikke dér, danskernes interesse ligger. Når de interesserer sig for mad, er det, fordi det handler om noget, man deler med sine venner. Om at se nye smarte steder og opleve andre ting,« siger Bo Lindegaard, der også mener, at der er kommet stigende fokus på værtskab.

»Selv i Netto siger de hej og velkommen. Det er meget nyt,« siger Bo Lindegaard, der også gerne vil inddrage publikum i sit show på Komos.

»Det kan f. eks. være med vores koncept Make-A-Cake, der er inspireret af en tur i Build-A-Bear. hvor alle får mulighed for at bage en kage ud fra nogle delkomponenter. Det lyder ret banalt, men det er enormt festligt, og det understreger vores pointe med at skabe fælleskab og et socialt rum omkring bordet«. Ifølge Marie Sainabou Jeng er festivalernes madfokus ikke bare sjov og ballade. Det er også med til at påvirke, hvad vi køber og spiser.

»Før i tiden kunne du ikke opdrive et sortkål i et dansk supermarked. Ligesom ramsløg er det historien om, hvordan vi i stigende grad interesserer os for nye råvarer, og det er festivalernes madaktører også med til at ændre.«.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.