Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Historisk

En stor fynbo

Fritz Syberg var en af de fremtrædende Fynbomalere. Ligesom Skagensmalerne er Fynboerne blandt de mest populære danske kunstnere. Nu viser Ordrupgaard en udstilling med Syberg – med løfte om et mere nuanceret syn på den såkaldte bondemaler.

Fritz Syberg: Foråret (1891-93).
Fritz Syberg: Foråret (1891-93).

Det var sådan set meget nærliggende at kalde Fritz Syberg og Johannes Larsen og et par andre kunstnere for Fynboerne.

De stammede fra Fyn.

Johannes Larsen kom fra Kerteminde, hvor man i dag kan besøge hans smukt beliggende museum indrettet i hans og hustruens, Alheds, store hjem på Møllebakken. Fritz Syberg (1862-1939) blev født i Faaborg. De to mænd, der skulle blive venner for livet, gik i slutningen af 1880erne på Zahrtmanns skole i København. Med sig som motiv havde de den smukke fynske natur. Den præference havde nu nok også noget med tilnavnet at gøre.

Zahrtmanns skole var en afdeling på Kunstnernes Studieskole, der var blevet åbnet i 1882 som et alternativ til Kunstakademiet, hvis kunstsyn og undervisning, mange fandt var utidssvarende og reaktionær.

Kristian Zahrtmann spillede en endog meget stor rolle i slutningen af 1800-tallet. Hans Edvard Nørregård-Nielsen har kaldt ham den tredje af de store pædagoger i dansk kunst – de to andre er C.W Eckersberg og Aksel Jørgensen – og i årene frem til 1908 underviste han en række af de malere, der repræsenterede det nybrud, som Fynboerne skabte og heriblandt altså Fritz Syberg.

Syberg og hans kammerater stod for en djærv og rødmosset realisme. Han var optaget af naturen som motiv – men også det nære liv med hjem og børn. Nok havde generationen af guldaldermalere foreviget mange af de naturskønne steder rundt om i riget, og ganske vist var Skagensmalerne taget så langt væk fra København, som man næsten kunne.

Men alligevel blev Fritz Syberg og hans ligesindede blandt navnlig mere symbolistisk og litterært orienterede, københavnske kunstnere affærdiget som bondemalere. Det resulterede i den berømte bondemalerstrid.

Stridens genstand – Fynbomalerne – følte sig i det store hele ikke kaldet til at forsvare deres kunstsyn. Men det gjorde forfatteren Johannes V. Jensen, der uden besvær kunne se kvaliteterne i deres jordbundne beskrivelser af livet på landet. Måske oplevede han deres karske billeder som spejlinger af egne litterære idealer?

Svært for unge malere

I hvert fald opstod der et venskab mellem forfatteren og nogle af Fynbomalerne – og det førte også en række samarbejder med sig. Johannes V. Jensens berømte digt, »Ved frokosten« – det, der handler om sex, tømmermænd og dansk smørrebrød – inspirerede Fritz Syberg til et maleri forestillende fire stykker smørrebrød, glasset med fadøl og det fyldte snapseglas:

»Men nu skælver mit Bryst imod Snapsen / som jeg har skænket mig af den iskolde Flaske. / Se den spiller, den ler klart, / jeg holder den op som en stor levende Diamant, / Kornbrændevin, kort sagt, Danmark!«

Fritz Syberg debuterede på Charlottenborgs juleudstilling i 1885, og han deltog også i forårsudstillingen samme sted 1887-92.

Det sidste var ellers ikke så let. En længere række bedagede malere havde fortrinsret, der var udtalt mangel på plads, og det var i reglen de unge billedkunstnere, der blev frasorteret. Og følte sig holdt ude. Det resulterede så i 1891 i stiftelsen af Den Frie Udstilling, som Fritz Syberg blev medlem af.

Da Grønningen, der i år kan markere sit 100-års jubilæum, blev dannet ved, at en gruppe medlemmer forlod Den Frie, var Fritz Syberg blandt dem – men det varede dog kort. Så vendte han tilbage til Den Frie, hvor han udstillede frem til sin død. Det gjorde han nu også andre steder. Blandt andet i Kunstforeningen i København og – retrospektivt, i 1928 – på Charlottenborg.

Af voldsom stor betydning for Fynboerne var det også, at en af de glade givere, som Knud W. Jensen, Louisianas grundlægger, kaldte landets museumsstiftede, konservesfabrikant Mads Rasmussen, oprettede Faaborg Museum.

Det blev grundlagt i 1910, og en meget vellykket bygning af arkitekten Carl Petersen stod færdig i 1915. Samme Carl Petersen tegnede i øvrigt den interimistiske bygning, Indianerhytten, hvori Grønningen udstillede i sammenslutningens tidligste år.

En voksende børneflok lagde ved til Fritz Sybergs hjemlige motivverden – men han havde også sorger, som da hustruen, Anna Syberg, døde i 1914. Anna Syberg, selv en fin maler, der i 2013 blev genstand for en udstilling på Ordrupgaard, var datter af malermesteren Peter Syrak Hansen, der i Sybergs barndom havde hjulpet unge Fritz på vej mod at realisere drømmen om at blive maler på trods af en fattig barndom. Familiemennesket Peter Syberg svigtede da heller ikke, og året efter Annas død, gifter han sig med hendes søster, Marie.

Udstillingen om Fritz Syberg vises på Ordrupgaard fra 20. februar til 10. maj.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.