Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Gamle Aarhus

En smudsig og pestagtig by

Store Torv ca. 1890. Fra: Connie Jantzen og Tove Engelhardt Mathiassens »Aarhus flashback«.
Store Torv ca. 1890. Fra: Connie Jantzen og Tove Engelhardt Mathiassens »Aarhus flashback«.

Den britiske romanforfatter kaptajn Marryat havde et eventyrligt liv. Han sejlede på de syv have og sloges i både Asien og Amerika. Men til Aarhus kom han aldrig. Det gjorde til gengæld hans bror, Horace Marryat, som var præst, men som desværre også i 1850erne var blevet så begejstret for en højadelig og særdeles indtagende dame, at han bortførte hende. Forståeligt nok, men upassende for en kirkens mand i dronning Victorias England. Dommen lød på tre års landsforvisning, og så ville skæbnen, at de nygifte af alle steder kom til at holde hvedebrødsdage i den jyske hovedstad.

Præsten var en glimrende skribent, og opholdet i Danmark resulterede i et tobindsværk med titlen »Jutland and the Danish Isles«. Om landet havde han i almindelighed meget godt at sige, men beskrivelsen af Aarhus er ikke flatterende, som det fremgår af et par løsrevne citater:

»Aarhus er en snavset, smudsig, pestagtig by, men den har måske nok en skønnere beliggenhed end nogen anden jysk by. Dårlig kloakeret er den – ja måske har den slet ikke kloakker, bestandig er byen den første til at blive angrebet af tyfus eller kolera, og aldrig drager den lære af sine hjemsøgelser. Vi bor i et propert hotel lige ved domkirken. Fra mit vindue kan jeg over rådhuset, der er under nedbrydning, se Sct. Clemens´ mærke på domkirkens tårn: Et skjold med et anker.«

Hårde ord, og i dag er Aarhus jo en helt anden by. Men mærket på tårnet sidder der endnu som et vidnesbyrd om en fjern fortid, da byen først og fremmest var bispesæde. I Roskilde-krøniken fra omkring 1140 kan man læse, at der allerede i 900-tallet blev bygget en kirke ved ågabet, som nogle kaldte Aros, før navnene Aars og Arhws med og uden h dukkede op. Bygherren var ærkebiskoppen af Bremen, men om der virkelig kom en Aarhus-bisp ved den lejlighed, er tvivlsomt. Sikkert er det imidlertid, at Aros blev bispesæde, da Svend Estridsen omkring 1060 fik skik på de kirkelige forhold i riget, og man havde allerede på det tidspunkt fået opført en domkirke nær ved vadestedet Immervad og det nuværende Lilletorv.

Den kirke er borte for længst, men et murstykke af den er bevaret i Frue Kirke. Aarhus-bispernes anseelse voksede hurtigt, og det krævede en ny og større katedral, som på behændig vis blev finansieret ved, at pave Celestin III i 1197 udstedte et gavebrev på 40 dages aflad til dem, der ydede økonomisk hjælp til byggeriet. 40 dage er lang tid i skærsilden, og allerede efter få år stod domkirken færdig. Den er siden hen ombygget og udvidet mange gange og er i dag landets længste kirkebygning, og Sct. Clemens-ankeret, som pastor Marryat kunne se fra sit logi, sidder stadig på sin plads. Men ellers ville den engelske gæst næppe være i stand til at genkende ret meget af den smudsige og pestagtige by.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.