Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»En aften med en særlig stemning«

Madkunstneren Mette Martinussen har knoklet med sit hidtil største madteaterprojekt, teaterudgaven af Søren Vinterbergs »Festen« på Teater Republique, hvor 120 gæster hver aften inviteres på en femretters middag. Ved premieren sad hun selv med til bords. Her fortæller hun om timerne før, under og efter.

Mette Martinussen foran Republique, der lørdag havde premiere på forestillingen »Festen som madteater.«
Mette Martinussen foran Republique, der lørdag havde premiere på forestillingen »Festen som madteater.«

7.10

I modsætning til de forudgående tre uger, hvor jeg hver morgen er vågnet ved halv fem-tiden, sov jeg faktisk til lidt over syv. Forpremieren aftenen før gik så godt, at jeg for - tror jeg – første gang i min karriere gav mig lov til at nyde premieredagen. Normalt er jeg altid med bag kulisserne til premieren, men denne gang besluttede jeg at sætte mig og spise sammen med publikum for at få hele oplevelsen med.

7.30

Som altid, når jeg skal gøre noget godt for mig selv, cyklede jeg til Charlottenlund Søbad, gik i vandet og bagefter i sauna. Det er en dejlig måde at lande i kroppen på efter nogle hektiske uger, hvor man er træt og har hovedet fuldt af tanker.

8.30

Cyklede tilbage til Østerbro. Købte på vejen blegselleri og gulerødder til morgenmad. Når jeg i en periode har budt kroppen lidt mere, end den har lyst til, er det dejligt at spise noget sprødt. Ikke for at være særlig helseagtig, det er bare en rar fornemmelse. Blødkogt æg og ristet toast fik jeg også.

9.45.

Jeg sammenfattede dagens program, som jeg altid gør, til kokke, tjenere og og de guider, der skal lede publikum gennem forestillingen. Jeg var glad og meget forvetningsfuld, og det prøvede jeg at udtrykke i mailen, så vi alle gik ind til dagen med samme gejst, som vi havde dagen forinden.

10.30

Endnu et bad og så en tur i Fælledparken. Et dejligt fristed efter de seneste uger nærmest at have været døgnet rundt inde i den sorte teaterboks uden at se lyset.

NedtÔøΩlling, Mette Martinussen
NedtÔøΩlling, Mette Martinussen

13.30

Mail fra Lisbeth Juhl, presseansvarlig og del af bestyrelsen på Republique. Jeg havde lovet hende at skaffe noget gavevin til om aftenen, og det havde jeg fuldstændig glemt. Så jeg måtte starte bilen og køre til vinhandler Sune Rosfort under Knippelsbro efter syv flasker magnum. Der er altid hyggelig lørdagsstemning hos Sune, så der blev jeg hængende lidt.

15.15

... gik jeg hen på teatret og hjalp til med at dække bord. Jeg kunne mærke nervøsiteten begynde at røre på sig, så jeg gik lidt fra den ene opgave til den anden og færdiggjorde ikke noget af det, snakkede med kokkene i køkkenet, smagte på flødekaramellerne til kaffen efter forestillingen og tjekkede med køkkenchefen, Peter, at alt var klar.

17.30

Jeg har altid en fælles samling med guider og kokke og tjenere for at få alle aftaler på plads til om aftenen – hvilken dør skal de ind ad hvornår, på hvilket que skal der hældes sovs på tallerknerne o.s.v.

18.30

Samling med spillerne, hvor vi lige kiggede hinanden i øjnene og sikrede, at alle var klar. Noget af det mest fantastiske ved at lave madteater, er, når forskellige faggrupper står med ild i øjnene og er klar til hver på sin måde at give publikum en fin oplevelse. Lige netop lørdag var der ikke mindre end fire anmeldere. Normalt i kokkebranchen kommer der en anmelder hvert tredje år, så der fik kokkene lige en ekstra oplevelse.

NedtÔøΩlling, Mette Martinussen
NedtÔøΩlling, Mette Martinussen

19.00

Klædte om og gik ud i foyeren og var publikum resten af aftenen. Vi fik drinks og blev opdelt i hold, der skulle sidde sammen aftenen igennem.

19.10

Vi gik alle ind i salen og satte os ved langbordet. I modsætning til andre madfortællinger, jeg har skabt, levner denne historie ikke meget plads til sniksnak eller samtale med hinanden – vi var alle meget fokuserede på historien, og Christians tale til sin far satte en helt særlig stemning, som man fik lyst til at forfølge. Efter 30 års tavshed er den grufulde sandhed ude, derfra pakker vi ikke længere noget ind. Det var interessant at opleve publikums meget forskellige reaktioner. Nogle sad fuldstændig stille, nærmest sunket ind i sig selv. Andre havde brug for lige at slå en latter op – måske for at bryde den modbydelige stemning i rummet.

Selv prøvede jeg at lade være med at holde øje med, om alting fungerede, og bare lade mig forføre af historien.

23.00

Forestillingen var slut, og hele holdet – vi har været 98 mennesker på denne produktion – samledes til champagne og sagde tillykke til hinanden.

23.30

Teatrets direktør, H.C. Gimbel, holdt en timelang takketale til nærmest hver enkelt menneske eller faggruppe, som havde været på. Han sagde, at han sjældent havde set sådan en produktion med så mange mennesker, som havde præsteret på den måde, som vi havde alle sammen. Det var også H.C.s sidste store forestilling på teatret. Derfor var det en særlig aften med en særlig stemning. Også for ham. Jeg har lavet tre forestillinger med H.C. – og jeg håber, jeg får lov til at lave flere.

04.30

... gik jeg hjem. Det var begyndt at blive lyst.

 

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.