Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Elsker politikerne også min by?

Jeg er en af de få originale københavnere i en by præget af tilflyttere, så måske er det hjemmefødningens snæversyn, der gør, at jeg betragter vores hovedstad som den smukkeste i Europa, måske i hele verden.

I mine øjne lyser intet smukkere end kirsebærtræerne i Nordvest, ingen julepynt er flottere end den, der hænger over Østerbro. Men mest af alt elsker jeg Amager eller »lorteøen«, som vi så folkeligt har kaldt den. Med tiden er den gamle dame tilmed begyndt at knejse med nakken.

Bjarke Ingels har forvandlet forbrændingsanlægget til en arkitekttegnet skibakke, gamle værkstederne på Prags Boulevard er blevet til nye gallerier og selv på Holmbladsgade sælges der gourmetpizza og økologisk vin. Alle de små territoriale markeringer, som hipstergenerationens åbne pengepung trækker gennem byen, er særligt tydelige her.

Men tag ikke fejl. Amager er stadig Amager. Vi praler af at huse hovedstadens første byggeri af gasbeton, og her er en stor rest af dem, som man sociologisk benævner »hjemskaberne«. Det er segmentet for de umoderne, dem, der holder af ro og orden og perlegrus i indkørslen.

Som Pernille Steensgaard skrev i bogen »Københavnerne«, skal du ikke stå mange minutter på Amagerbrogade, så kommer en rest af det gamle, upolerede og rapkæftede København gående i skikkelse af en kvinde. Med bred kæft og et ordforråd, der får de fleste til at rødme.

Vi er også glade for silikone herude, og for spray tan og tandsmykker. Og hvad er der egentlig galt med en kamphund?, som min genbo spørger. Han siger tingene, som de er. Det er ikke kønt, men det er godt ment.

Trods de glaskare cafeer og bydelens nye liv i bydelen, er vi enige om, at Amager har brug for mere kærlighed end vi kan give. Design og nye, dyre ejerlejligheder gør det ikke alene.

Her er tydelige problemer med integrationen, Amagerbro Station er uhyggelig efter mørketid og mod min vilje går datteren i privatskole. Det kommunale alternativ var til at få mareridt af.

På den måde er Amager også et billede på det København, vi er del af. I høj grad fotogen og turistvenlig, men også lidt forsømt og forslået. Der er mange opgaver at løse, meget at gribe fat i.

Min genbo ryster på hovedet. Han er rød som en postkasse, og glæder sig over, at venstrefløjen fik 73,7 procent af stemmerne ved Kommunalvalget. Man han synes ikke, at de virker arbejdsivrige nok derinde på Rådhuset. »Hvorfor har de ikke fordelt de borgmesterposter?«, spørger han mig.

»Hvorfor slås de ikke om at tage ansvar for de tunge poster som Beskæftigelse og Integration? Og hvorfor er Enhedslisten, de eneste, der har sat sig på en post - nemlig Teknik og Miljø?«. Jeg foreslår forsigtigt, at det måske er politisk sindighed og håndværk, der ligger bag. Men jeg ved det ikke.

Det kan genbo ikke bruge til noget. »Kom nu ind i kampen,« som han siger om de folkevalgte. »Ellers får I et los bagi«. Det er ikke kønt, men han mener det godt. Det hele kommer af kærlighed til vores fejlfyldte og fantastiske by. Vi håber begge, at de deler det inde på Rådhuset. København har virkelig brug for det.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.