Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ekspert: YouTube er blevet en politisk arena for ekstremister

Videoer med hadefulde budskaber er i høj grad tilgængelige på videostreamingtjenesten YouTube, selv om det er imod tjenestens eget reglement. Vi gør vores bedste for at fjerne det dårlige indhold, understreger kommunikationschef hos Google Danmark, der anerkender problemet.

Grab fra YouTube.
Grab fra YouTube.

Videodelingsportalen YouTube, ejet af Google, har mere end en milliard unikke brugere om året. Disse brugere kan på siden se alt fra sjove hjemmevideoer filmet med en mobiltelefon til professionelle musikvideoer fra internationale kunstnere. Grænserne er få og mulighederne mange på den yderst populære internetside.

Og netop dette har gjort YouTube til en oplagt platform for yderligtgående grupper og enkeltpersoner, der bruger siden til at udbrede deres budskaber til større grupper af mennesker, fortæller Rikke Peters, der er lektor ved Aarhus Universitet og har forsket i højreekstremisme.

»Det er vigtigt for marginaliserede grupper og fællesskaber, som jo ellers ikke har adgang til mainstream nyhedsmedier, at finde alternative måder at mediere sig på. Og det har de nu fået mulighed for, for eksempel på YouTube, som, jeg mener, at man godt kan sige, er blevet en politisk arena for de ekstreme bevægelser,« siger hun.

Mange typer af yderligtgående indhold

På YouTube kan man blandt andet finde musik med erklærede nationalsocialistiske bands og med eksplicit racistiske tekster. Frit tilgængeligt ligger for eksempel det amerikanske hatecoreband Angry Aryans »Browntown Burning Down« fra albummet »Too White For You« fra 2000, hvor der bliver sunget om, at farvede kan forvente »extreme white racial violence«, hvis de bosætter sig i de amerikanske byer. Der ligger også nyere nationalsocialistisk musik af nordisk oprindelse, for eksempel sangen »Antisemit« af det svenske band Tors Vrede og det danske band Hvid Ungdoms »Under Hagekorsets Flag«.

YouTube bliver også flittigt brugt til udbredelse af materiale, der forbindes med andre typer af radikalisme. Der ligger for eksempel videoer med J Linny, bedre kendt som Jihadi John, fra hans rapkarriere, før han blev IS-kriger, ligesom den yderste venstrefløj også er rigt repræsenteret på tjenesten med numre som for eksempel »Good Night White Pride« af bandet Loikaemie og Propaghandis »The Only Good Fascist Is A Dead Fascist«.

»Der er endnu ikke evidens for at sige, at brugen af YouTube direkte har gjort det lettere for radikale grupper at rekruttere, men YouTubes opbygning gør det i hvert fald mere sandsynligt tilfældigt at støde på musikken, selv om man ikke på forhånd er en del af miljøet eller subkulturen omkring,« siger Benjamin Raphael Teitelbaum, som er etnograf med speciale i moderne europæisk radikalisme, leder af nordiske studier på University of Colorado og aktuel med bogen »Lions of the North: Sounds of the New Nordic Radical Nationalism«.

»Takket være den måde, YouTube præsenterer videoer på, kan nationalistisk vikingerock havne i sidebaren sammen med apolitiske vikingemetalnumre. Ligeledes kan politisk neofolk som Von Thronstahl eller Death in June dukke op ved siden af apolitisk neofolk. Det kunne lede til, at nye lyttere bliver eksponeret for nationalistisk musik,« siger han.

YouTube: Ikke i orden

Hos Google Danmark tager man afstand fra de ekstremistiske musikvideoer:

På YouTube og Google Play kan man nemt og enkelt få adgang til højreekstremistisk og nynazistisk musik og videoer. Hvad er jeres holdning til, at I er platform for udbredelse af både racistiske og nazistiske holdninger gennem musikken?»Det, synes vi, bestemt ikke er i orden, og det er da også derfor, at både YouTube og Google Play eksplicit har regler mod indhold, der opfordrer til had eller vold. Det er ikke altid, vi er hurtige nok til at fjerne indhold, der ikke lever op til reglerne, men vi gør vores bedste. Vi fjerner rigtig meget, rigtig hurtigt, men man må også forstå den ufattelige mængde indhold – der uploades over 300 timers video i minuttet på YouTube. Men ingen tvivl: Den slags har ingen plads på vores platforme,« siger Christine Sørensen, der er kommunikationschef for Google Danmark.I YouTubes retningslinjer står det blandt andet, at YouTube ikke støtter »indhold, som fremmer eller ser igennem fingre med vold mod individer eller grupper på baggrund af race eller etnisk oprindelse, religion, handicap, køn, alder, veteranstatus og seksuel orientering/kønsidentitet, eller hvis primære formål er at anspore had på baggrund af disse kerneegenskaber«.

YouTube forbeholder sig ret til at fjerne indhold, der overtræder tjenestens retningslinjer, men Christine Sørensen understreger samtidig, at censur ikke løser hele problemet:

»Vi bliver hele tiden bedre til at fjerne det dårlige indhold fra platformene, men vi må også være ærlige og sige, at der er grænser for, hvor langt man kan komme med censur. Derfor arbejder vi også proaktivt med at fremme effektive modhistorier ud fra den idé, at den bedste måde at drukne »hate speech« på er med mere »positive speech«,« siger Christine Sørensen.

Børn skal være kritiske

Regeringen fremlagde i september 2014 en handlingsplan imod onlineradikalisering, hvor man blandt andet vil fokusere på at uddanne børn og unge til at være kritiske over for de budskaber, de møder på nettet. Men socialminister Manu Sareen (R) understreger, at vi endnu ikke ved med sikkerhed, hvad der virker bedst i forhold til at begrænse radikalisering via nettet:

»Nogle peger på, at censur kan stå i vejen for overvågningen af ekstremistiske miljøer og styrke ekstremisters selvforståelse af, at de fører en legitim kamp. På den anden side har vi for nylig oplevet, at det skabte frustration blandt nogle ISIL-tilhængere, da Twitter lukkede deres konti, fordi de delte henrettelsesvideoer. Det kan altså også virke som en stressfaktor og skabe frustration i ekstremistiske miljøer. Derfor er det her et område, som vi har brug for yderligere viden om,« siger han.

Tobias Gemmerli, der arbejder med onlineradikalisering ved Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS, mener, at det er en god idé at fokusere på de unges tilgang til de budskaber, de støder på online:

»Når vi endnu ikke helt forstår, hvordan onlineradikalisering er sammensat, er det også svært at forstå, hvad man skal gøre ved den. Men jeg synes da, at det er fornuftigt, at regeringen i deres handlingsplan har lagt op til, at man vil uddanne unge mennesker bedre til at være kritiske på sociale medier og være opmærksomme på manipulation af information,« siger han.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.