Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Eks-dramachef: Jeg havde sagt op, hvis det ikke var blevet »1864«

Flere andre producenter end Miso Film med Ole Bornedals »1864« bød ind på DRs historiske serie, men der var ikke uenighed om udfaldet, siger daværende kulturdirektør Morten Hesseldahl.

Ingolf Gabold - DRs dramachef indtil 2012 - var villig til at sætte sin stilling ind på at få Bornedals "1864" på skærmen.
Ingolf Gabold - DRs dramachef indtil 2012 - var villig til at sætte sin stilling ind på at få Bornedals "1864" på skærmen.

DRs magtfulde dramachef indtil 2012, Ingolf Gabold, var parat til at sætte sin stilling ind på, at det blev Ole Bornedals »1864« og intet andet, der skulle være DR Dramas store historiske satsning.

»Jeg havde et meget stort ord at skulle have sagt som dramachef, og hvis jeg var blevet underkendt her, og det ikke var blevet »1864«, havde jeg sagt mit job op,« siger han til Jyllands-Posten.

Allerede et år inden DR ved medieforliget i 2010 fik 100 mio. kroner til en historisk serie, havde Gabold indledt forhandlinger med Miso Film og Ole Bornedal om »1864«. Derfor kom det ikke belejligt, da DRs daværende kulturdirektør Morten Hesseldahl insisterede på at sende serien i udbud hos de øvrige producenter.

»Jeg ville være sikker på, at vi gjorde det efter bogen og så efter, om der var andre projekter rundt om i miljøet,« siger Hesseldahl til Berlingske.

Lykke-Per og Leonora Christine

Og der kom en hel stribe forslag, bl.a. bød Nordisk Film ind med en serie om optakten til Første Verdenskrig og om Martin Andersen Nexøs »Pelle Erobreren II«. Zentropa foreslog en serie om Leonora Christine og Corfitz Ulfeldt. Og Cosmo Film tilbød serier om Det Stockholmske Blodbad og Henrik Pontoppidans »Lykke-Per«.

»Der var nogle rigtig gode forslag imellem og gode menneskelige historier. Men slet ingen, der havde den tyngde som national fortælling som »1864«. Så det blev besluttet helt stilfærdigt,« siger Morten Hesseldahl og afviser, at der på nogen måde var uenighed om udfaldet, eller at Ingolf Gabold skulle have »bosset« noget igennem.

»Det havde han slet ikke pondus til. Det var i sidste ende mig, der havde det øverste ansvar for indholdssiden,« siger han.

Minister hørte kun om »1864«

Ifølge daværende kulturminister Per Stig Møller (K) var det, politikerne sagde ja til, »en serie om danmarkshistorien«.

»Det eneste konkrete projekt, jeg blev præsenteret for, var »1864«, jeg har ikke hørt om de andre muligheder,« siger han.

»Vi troede først, serien skulle omhandle et længere historisk forløb. Men det viste sig ret hurtigt, at DR havde tænkt at koncentrere sig om 1864. Og det var også OK, forudsat, at man tog forløbet fra 1848, London-traktaten i 1852 og hele det politiske spil frem til 1863, hvor man brød London-traktaten, med - for uden det ville historien jo blive uforståelig,« siger han.

Per Stig Møller understreger, at han endnu ikke har haft mulighed for at se serien og derfor heller ikke kan sige, om resultatet lever op til hans forventninger.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.