Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Efter X Factor-exit: Jeg synes jeg kan være stolt af mig selv

15-årige Oliver blev fredag aften sendt ud af "X Factor" af dommer Remee.

København. Stemmen knækkede, og tårerne pressede sig på, da 15-årige Oliver fredag aften sang for sin overlevelse i "X Factor". Men i sidste ende valgte Remee at sende den unge deltager hjem.

- Det bliver ren tortur, hvis du skal gå videre på denne her måde hver gang, sagde Remee med henvisning til, at Oliver også i sidste uge stod i farezonen.

På scenen var Oliver også tydeligt berørt, da han leverede aftenens sidste sang, og mange følelser overvældede ham i øjeblikket, fortæller han.

- Der var så mange blandede følelser på én gang. Jeg fik øje på min familie og Sanne, der havde tårer i øjnene. Jeg tror, det var derfor, jeg også fældede en tåre, siger Oliver umiddelbart efter aftenens afgørelse.

Han havde forud for showet forberedt sig på, at han igen kunne ende i farezonen, og derfor var han også afklaret med Remees valg.

- Jeg har det egentlig fint. Selvfølgelig er det træls, og jeg er ked af, at jeg er røget ud, men sådan er det jo. Det er spillets regler.

- Jeg synes, jeg kan være stolt af mig selv. Jeg gjorde det bedste, jeg kunne, men det var ikke nok. Folk stemmer på dem, de har lyst til, og sådan er det, sagde han.

Fredag aften stod han i farezonen mod Thomas Blachmans ældste duo, der består af ægteparret Anne Mette og Tomas.

"X Factor" sendes hver fredag aften klokken 20.00 på DR1.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.