Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Efter X Factor-exit: Det har været en dannelsesrejse

Vita er ude af "X Factor", men hendes mentor Sanne Salomonsen har stor tiltro til hendes videre færd.

København. Det femte liveshow i årets "X Factor" blev også det sidste for unge Vita.

For anden uge i træk røg hun fredag aften i omsang, og dommer Thomas Blachman valgte at sende Sanne Salomonsens unge deltager hjem og i stedet beholde Jamie Talbot i konkurrencen.

Efterfølgende var det en afklaret Vita, som mødte pressen.

- Jeg er selvfølgelig ked af det, men jeg har det okay. Alle er sindssygt dygtige, så der er ikke nogen af dem, jeg ikke kan unde at vinde, sagde Vita efter aftenens show.

"X Factors" to mandlige dommere, Remee og Thomas Blachman, rettede igen fredag aften en kritik mod samarbejdet mellem Vita og Sanne Salomonsen, som de mente var uforløst.

Den kritik havde Vita og Sanne Salomonsen efter aftenens show ikke meget tilovers for.

Vita erkendte dog, at det kan være svært at vælge den rette sang fredag efter fredag.

- Der er uendelig mange numre derude, og det er svært at ramme plet, når jeg ved, at de numre, jeg synger bedst, er dem, jeg selv skriver.

- Men det har været en dannelsesrejse på rigtig mange måder. Jeg er kommet tættere på at finde mig selv, og det vil jeg tage med mig, sagde hun efter sin sidste optræden i "X Factor".

Sanne Salomonsen spår sin unge deltager en stor karriere i fremtiden.

- Vita skal nu i gang med at spille sin egen musik. Hun har været nødt til at træde ud over sin integritetsgrænse i "X Factor", hvor man ikke må spille sine egne sange.

- Det bliver fedt at se hende blomstre ude i branchen - i den virkelige branche, sagde Sanne Salomonsen.

Fire deltagere er nu klar til semifinalen i "X Factor". De fire er Jamie Talbot, Rasmus, Sigmund og Place on Earth.

Semifinalen sendes fredag den 30. marts på DR1 klokken 20.00.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.