Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Efter massiv utilfredshed: DR-ansatte får stor økonomisk bonus for at flytte til Jylland

Der var stor utilfredshed blandt DR’s ansatte, da det i starten af april blev offentliggjort, at adskillige arbejdspladser skulle flyttes til Aarhus og Aalborg. Nu er det blevet besluttet, at de berørte medarbejdere får en stor, kontant bonus.

Arkivfoto.
Arkivfoto.

9 millioner kroner. Så meget kommer DR potentielt til at betale i flyttegodtgørelse til deres medarbejdere i forbindelse med udflytningen af flere redaktioner.

Efter at det den 6. april kom frem, at flere af DR’s redaktioner skal flyttes ud af København, har DR’s ledelse, DJ og andre faglige organisationer nu indgået en aftale om flyttevilkårene.

I aftalen står det beskrevet, at de af DR’s medarbejdere, som siger ja tak til udflytningen, kan se frem til at modtage et såkaldt ’opstartstillæg’ på 5000 kroner i 12 måneder.

I alt vil en medarbejdere, der skifter adressen i København ud med en adresse i Aarhus eller Aalborg altså få en flyttegodtgørelse på 60.000 kroner. Det skriver Mediawatch.

Samlet set er cirka 150 af DR’s medarbejdere blevet bedt om at flytte fra hovedstaden. Hvis alle de 150 ansatte takker ja til udflytningen, kommer DR til at betale i alt 9 millioner kroner i flyttegodtgørelse.

Mulighed for ekstra bonus

Oveni det månedlige ’opstartstillæg’ refunderer DR flytteudgifter efter statens regler, og der er tilmed mulighed for, at medarbejderne kan få en ekstra økonomisk bonus.

"DR vil efter behov og under hensyn af opretholdelsen af DR's drift i konkrete tilfælde anvende fastholdelsesbonus," står der ifølge Mediawatch i aftalen.

Desuden får de medarbejdere, som flytter til Jylland, en form for sikkerhed for deres ansættelse. I aftalen står der, at der er sikret ’økonomisk volumen for områder, der flytter til Aarhus to år efter flytningen, og tilsvarende i tre år for områder, der flytter til Aalborg.’

’Det giver sikkerhed for, at der er opgaver i de nævnte perioder, og det er derfor både DR's forventning og intention, at varslede medarbejdere, der vælger at flytte til Aarhus eller Aalborg, vil spille en vigtig rolle på deres respektive områder,’ står der derudover i aftalen.

DR forpligter sig endvidere til ikke at fjerne faste løntillæg i de første 12 måneder efter medarbejdernes flytning.

15.000 kroner til opsagte medarbejdere

DR's ansatte har frem til august til at beslutte sig for, om de vil sige ja til udflytningen. DR Sporten har dog fået helt frem til midten af november grundet en travl sportsommer med blandt andet OL.

De medarbejdere, der siger nej til tilbuddet, bliver betragtet som opsagte. DR giver disse medarbejdere et beløb på 15.000 kroner, som de kan bruge til at købe efteruddannelse eller rådgivning.

Desuden vil DR sikre, at de opsagte medarbejdere får en samtale med chefer i DR, når en stilling bliver slået op. DR understreger dog i aftalen, at tilbuddet om ansættelsessamtaler ikke betyder, at DR garanterer ansættelse.

De redaktioner, som bliver berørt af udflytningsplanerne, er kulturredaktionen, ’Kontant’, ’Madmagasinet’, et nyt center for videnskab, skole og gymnasium, P1-videnskabsprogrammer samt DR Sporten, DR Vejret og et center i Aalborg ved navn Hjernekassen.

Inden medarbejderne træffer deres beslutning, har DR forpligtet sig til at arrangere ture til Aalborg og Aarhus, så de ansatte har mulighed for at se deres eventuelt kommende arbejdsplads an.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.