Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Efter aflyste koncerter: Syg Elton John takker fans

Sangstjernen Elton John har modtaget masser af ønsker om god bedring, og nu takker han sine fans for støtten.

Popikonet Elton John fyldte 70 år den 25. marts. Reuters/Mike Segar
Popikonet Elton John fyldte 70 år den 25. marts. Reuters/Mike Segar

Kærligheden og støtten er strømmet ind til det engelske popikon Elton John, efter at han har måtte skuffe sine fans og aflyse flere planlagte koncerter.

Mandag kom det frem, at musikeren, der kunne fejre sin 70-års fødselsdag i marts i år, er blevet ramt af en alvorlig infektion, og derfor har han tilbragt flere dage på hospitalet.

Nyheden om Elton Johns alvorlige infektion har fået trofaste fans og følgere til at sende beskeder i massevis til sangstjernen, der nu takker for den store støtte, han har oplevet i kølvandet på sin sygdom.

På det sociale medie Instagram har han delt et billede af sig selv iført en glitrende jakke og de karakteristiske runde briller, mens han sidder hjemmevant ved sit klaver og mikrofon.

- Jeg vågnede denne morgen til en lavine af venlighed og ønsker om god bedring. Jeg er overvældet af taknemmelighed.

- Mange tak til alle for at række ud. Jeg hviler, og jeg bliver stærkere hver dag. Jeg ser frem til at komme tilbage på turné i juni, skriver han til billedet.

"Rocket man"-sangeren blev syg på et fly, da han var på vej hjem fra Chile efter en turné i Sydamerika, og efterfølgende blev han indlagt på hospitalet i Storbritannien.

Elton John blev ifølge det engelske medie Mirror udskrevet fra hospitalet lørdag, efter han havde modtaget intensiv behandling. I øjeblikket hviler han sig for at komme sig over infektionen.

På grund af sygdommen har sangeren, der er kendt for hits som "Candle in the wind" og "Can you feel the love tonight", set sig nødsaget til at aflyse flere planlagte koncerter i USA i april og maj.

Ifølge Mirror forventes det, at Elton John kommer sig helt over den alvorlige infektion, og at han vender tilbage for at spille sine planlagte koncerter i juni.

Se Elton Johns takkehilsen her:

https://www.instagram.com/p/BTTdmpKh-BH/?taken-by=eltonjohn

/ritzau/FOKUS

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.