Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Edward Snowden taler på Roskilde Festival

Der er fokus på lighed og menneskerettigheder på Roskilde Festival i år, hvor Edward Snowden vil tale til festivaldeltagerne via en direkte satellitforbindelse fra sit eksil i Moskva.

Tidligere NSA-agent Edward Snowden afslørede i 2013 de amerikanske myndigheders brug af overvågning.
Tidligere NSA-agent Edward Snowden afslørede i 2013 de amerikanske myndigheders brug af overvågning.

Roskilde Festival sætter i år og de kommende to år fokus på lighed. Årets parole er: Stand Up for Your Rights, og der vil på festivalen blandt andet blive diskuteret digital overvågning, ytringsfrihed, retten til privatliv, ligestilling og flygtningesituationen.

Den digitale verdens svar på en rockstjerne - Edward Snowden - vil være blandt talerne på festivalen. Han vil dog ikke være tilstede i kød og blod, men deltage via en direkte satellitforbindelse fra sit eksil i Moskva, når han tirsdag den 28. juni toner frem på storskærmen i Rising City på festivalpladsen i Roskilde.

»Edward Snowden har om nogen gjort os i den vestlige verden opmærksomme på, at menneskerettighederne udfordres. Det gælder også i Danmark, hvor overvågning i de offentlige rum og sociale medier udfordrer retten til privatliv, hvor flygtningestrømme sætter spørgsmål ved retten til fri mobilitet, og hvor retten til at ytre sig frit debatteres jævnligt. Så hans tanker og erfaringer vil med garanti vække både eftertanke og inspiration blandt tilhørerne på festivalpladsen,« udtaler Roskilde Festivals talskvinde Christina Bilde i en pressemeddelelse.

Blandt de øvrige begivenheder på festivalen, der sætter fokus på lighed og menneskerettigheder er lyttelokummer med fortællinger om et liv på røven, et flygtningepolitisk modeshow og Comeback-battle, som er en dyst i kvikke svar på sexistiske tilråb.

 

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.