Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Dum, dansk og dogmatisk

   Det er ganske vist. Det danske sprog er en værdi. Godt, at vi har fået dét på plads. Nu gik vi ellers lige og troede, at det danske sprog bare var sådan noget, der tilfældigvis blev brugt til at kommunikere med af danskere og til at skrive bøger med af danske forfattere og sådan, men, nej, så simpelt er det ikke. Det danske sprog er en værdi. Intet mindre. Det ved vi nu, for det fremgår af Danmarkskanonen, der som bekendt blev præsenteret i denne uge. Nu har vi den ypperste, regeringssanktionerede sagkundskabs ord for, at det danske sprog er en værdi. Ovenikøbet en dansk værdi. Yes.
Nå, spøg til side. Helt ærligt synes denne klummeskriver ikke særlig godt om Danmarks­kanonen. Hvilket ikke skyldes, at han ikke synes, at der er værdier, som det er værd at værne om, men at han synes, at hele projektet af flere årsager, men især én, er problematisk.
Det værste er ikke, at man ender med »10 værdier for fremtidens samfund«, som vi - på nær nogle nuanceforskelle - har tilfælles med alle andre samfund, vi normalt sammenligner os med, hvorfor det er uklædelig national selvfedme at tale om en Danmarkskanon. Det væste er heller ikke, at man ved at pege på »10 værdier for fremtidens samfund« samtidig udelukker X antal andre værdier, som man altså så åbenbart, hvis man skal tage hele den dumme juleleg alvorligt, skal anse for at være mindre værdifulde.
Nej, det værste er, at man overhovedet kan få tusinder af danskere til at komme med deres bud på kanonisér-egnede værdier og sluttelig få nogle kloge mennesker til at vælge 10 af disse. Det er udtryk for et dannelsestab.    Det er  løsagtig omgang med begreberne. 
Hør her: Ordet »kanon« dækker i sin oprindelse over den af nogle magthavere indstiftede og uimodsigelige samling af en religions hellige skrifter. En kanon er altså i selve sin natur udtryk for en ekstremt autoritær tankegang, og her har vi så det aktuelle projekts store og til himlen skrigende selvmodsigelse: At man laver noget så dogmatisk som en kanon over en række værdier for et frit samfund!
   Det eneste, man i den situation kan trøste sig med, er, at Danmarkskanonen med stor sandsynlighed vil blive lige så glemt som alle danske kulturminister-initierede kanoners moder, kulturkanonen fra 2006.  Er der mon stadig nogen, der husker dén?
Ikke? Nå, men geniet P.S. Krøyer blev ikke fundet værdig til en kanonisering. Til gengæld var den amerikanske Anders And-tegner Carl Barks repræsenteret. Den slags meningsløsheder gjorde kulturkanonen dobbelt meningsløs. Meningsløs i sin idé, meningsløs i sit indhold. Fortjent samlende støv, et sted derude i cyberspace.
Ligesom Danmarks­kanonen forhåbentlig også snart gør det.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.