Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Klumme

Du er tidens nåleøje

Gertrud Højlund, journalist
Gertrud Højlund, journalist

Vi måler tiden i håbet om at forstå den. Som om de rytmiske klik fra sekundviseren og beskrivelsen af et års dages timers minutters sekunder gør det begribeligt, hvordan livet blusser op og svinder ind i alt organisk materiale. Livet er en bedre måleenhed: Celler, der genskaber sig eller nedbrydes, men det kan man jo ikke bygge en Mayland eller iCal op over. Når dit legeme har nået en henfaldenhed på så og så meget, har du en tandlægeaftale og et forældremøde i 4.A. Den går ikke.

Så vi deler tiden op i andre måleenheder, som kan føles arbitrære, men som dog er i overenstemmelse med årets cirkulære natur, så du når fra død til genopstandelse i hver enkelt cyklus. Det er trods alt gavmildt sådan at have fundet plads til både håbet og håbløsheden i hvert et enkelt Herrens år.

Universets tid er uendelig, men mennesket »har sin tid, for alt hvad der sker under himlen er der et tidspunkt«. Vores tid er en tråd, der løber gennem et nåleøje, som er dig eller mig i ethvert givet »nu«. Fortiden bliver længere, efterhånden som fremtiden glider gennem dig, mens den bliver tilsvarende kortere, uden at du dog kan vide, hvornår den slipper op. Kan du huske legen »mus«, hvor man må tage et stykke slik fra bordet, indtil der ikke er flere, eller indtil du tager det, som de andre har udvalgt til musen? Hver gang du tager et stykke, uden at fælden klapper, så falder den procentvise chance for, at du kan gentage kunststykket i dit næste træk. Sådan kan livet også føles: For hver dag og hvert år du fik lov til at leve sorgløst falder chancen for, at du får lov til at gentage successen. En dag er der nogen, der råber »muuuuus« – og så får du ikke mere for din 25-øre, hvis du kan huske, hvordan sådan en ser ud.

Så sorgløse tider kan være lidt nervøsitetsfremkaldende. »Det går over,« sukker vi længselsfuldt, når livet er ved at klemme livet ud af os med genvordigheder. Det samme gælder dog, når vi i perioder får serveret nådegaverne på et sølvfad hver morgen. Også det skal en dag gå over.

Det er ikke muligt at slippe helskindet gennem livet. Det er ikke muligt at elske uden at miste, faktisk er hele præmissen for det, du samler dig gennem livet, at du skal miste det igen, for vi kommer lige tomhændede ind og ud af den dør, som vi ved, Gud heller ikke forstår os det mindste på.

Og det kan være lidt skræmmende, når man står her – statistisk set under halvvejs i livet, men hvem kender længden på sin snor? – med hænderne fulde af ting, man aldrig vil give slip på. Fordi det er alt for soleklart, at jeg bare låner livets gaver for en stund, så min sjæl har et redskab, hvorpå den kan øve sig i at turde elske det, som den siden skal mestre at miste.

Det er halsløs gerning at lade tiden glide gennem sig og således nærme sig det »nu«, hvor alting glider af hænde, nålen falder af tråden, og samtid er det hele livets essens. Således ordene fra en fødselar.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.