Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

DSB vil rive kendt biograf ned: »Det virker jo fuldstændig historieløst«

Eksperter langer hårdt ud efter planen om en nedrivning af Palads Teatret og kalder den "fuldstændig historieløs".

Palads (arkivfoto)
Palads (arkivfoto)

Det er bygningen som sådan.

Det er også billedkunstneren Poul Gernes' stærke farver.

Men det er først og fremmest alle dele på én gang - huset, farverne og hele historien bag.

Planerne om en nedrivning Palads Teatret på Axeltorv midt i København har fået de store følelser frem.

Bygningen har siden 1929 været ejet af Nordisk Film og fik i 1989 de nuværende pangfarver ved Poul Gernes' udsmykning.

Men grunden ejes af DSB. Og det er DSB, der i samarbejde med private til have huset revet ned og erstattet af et moderne højhus.

Flere eksperter i både bygningskunst og billedkunst melder sig nu som kritikere af nedrivningen.

»Man skal sørge for at undersøge det kulturhistoriske først,« siger Grethe Pontoppidan - arkitekt med speciale i kulturarv fra det 20. århundrede.

»Man skal spørge sig selv: Hvad er det for en bygning, man fjerner? Har den ikke nogle værdier, man vil bevare?«

Hvilke værdier har Palads i den retning?

»Jeg synes, Poul Gernes har lavet et stærkt værk. Han kan noget med at knytte arkitektur og farver sammen. Det er et hus, der gør noget ved vores miljø - som på sin egen måde har gjort noget ved hele byrummet og været med til at give Vesterbro identitet.«

Grethe Pontoppidan gør også opmærksom på Palads' baggrund som stationsbygning. Hvis man gør huset til fortid, går den fortælling tabt.

»Man risikerer at gentage fordums fiaskoer og fjerne for mange spor.«

Hun bakkes op af Anders Kold, museumsinspektør og kurator på Kunstmuseet Louisianas store udstilling af Poul Gernes' værker sidste år.

»Jeg ville kalde det hus umisteligt,« siger Anders Kold.

»Der findes simpelthen ikke noget lignende fra tresserne. Palads er udtryk for en tid på samme måde som Thorvaldsens Museum eller Amalienborgs palæer.«

Poul Gernes lagde afstand til eksempelvis Louisiana og kastede sig over det offentlige rum i stedet for, fortæller Anders Kold. Den danske kunstner arbejdede efter devisen: Ligesom en cykelsmed kan lappe dæk, kan kunstneren reparere vores sind.

»Palads er derfor også et folkeligt værk,« siger Anders Kold.

»Rejsende til hovedstaden lægger jo mærke til Tivoli og Palads som det første. Alle taler om elite i dag. Lige præcis Palads er et kunstværk, der ikke kræver nogen som helst forudsætninger. Man kan mene om de der bolsjefarver, hvad man vil - men Poul Gernes har virkelig taget bladet fra munden og skabt et hus, der tiltrækker alle mennesker,« siger han.

»Det er slet og ret en karakterfuld bygning. At rive den ned virker jo fuldstændig historieløst.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.