Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Dronningen hylder Ghita Nørby

Dronning Margrethe blev modtaget af teaterchef Kasper Wilton og bestyrelsesformand Uffe Ellemann Jensen, da hun søndag eftermiddag ankom til Folketeatret i København for at overvære fejringen af Ghita Nørbys 60-års skuespillerjubilæum i forestillingen »Sarah«.
Dronning Margrethe blev modtaget af teaterchef Kasper Wilton og bestyrelsesformand Uffe Ellemann Jensen, da hun søndag eftermiddag ankom til Folketeatret i København for at overvære fejringen af Ghita Nørbys 60-års skuespillerjubilæum i forestillingen »Sarah«.

Med dronning Margrethe som æresgæst bliver dansk teaters ukronede dronning - 82-årige Ghita Nørby - søndag eftermiddag hyldet for sit 60-års jubilæum som skuespiller. Det foregår på Folketeatret i København, hvor hun spiller hovedrollen i forestillingen »Sarah«, der ifølge teatret vil være hendes afskedsforestilling. Eneste anden medvirkende i stykket er Preben Kristensen.

Som den sidst ankomne af de godt 500 gæster til hyldestforestillingen ankom dronning Margrethe få minutter før stykkets start kl. 15 i en sort BMW X5. I døren til Folketeatret blev hun modtaget af stykkets instruktør, teaterchef Kasper Wilton, samt teatrets bestyrelsesformand, tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann Jensen. Efter de obligatoriske håndtryk hankede Dronningen op i sin sorte håndtaske, smilede kortvarigt til de tilstedeværende fotografer og gik i stilhed ved siden af Uffe Ellemann Jensen gennem teatrets foyer.

Efter den omkring halvanden time lange jubilæumsforestilling vil Ghita Nørby efter planen blive hyldet med blomster, klapsalver og taler på scenen i en halv times tid, hvorefter der vil være en mindre sammenkomst for særligt indbudte på Snoreloftet på teatrets førstesal.

Jubilæumsforestillingen »Sarah« handler om den legendariske franske skuespillerinde Sarah Bernards stormfulde liv. I sommeren 1922 dikterer hun sine memoirer til sin loyale
kammertjener og sekretær, George Pitou. I forsøget på at huske alle detaljer, beder hun Pitou spille alle birollerne i sit livs drama, og hun genoplever sine største teatertriumfer og intense
møder med bl.a. mænd som Oscar Wilde og Bernhard Shaw.

Forestillingen "Sarah" spiller på Folketeatret til og med søndag den 21.maj.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.