Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

DR vil hjælpe børn med takt og tone på nettet

En række programmer på DR Ultra sætter fokus på børn og unges omgang med internettet - blandt andet med »Ultras Like-eksperiment« og fem nye afsnit af »Klassen«.

Portræt af Rasmus Brohave, som blev kendt via sin youtube-kanal.
Portræt af Rasmus Brohave, som blev kendt via sin youtube-kanal.

Hævnporno og hadske kommentarer er hverdag for børn over hele verden.

Unge mennesker lever deres halve tilværelse på internettet og kan føle sig meget alene med dets værste sider.

En række tiltag på DR Ultra vil fra 22. januar handle om de digitale medier og hjælpe børn og unge med udfordringerne.

Indsatsen vil have tre ting i fokus:

At man selv er ansvarlig for det, man skriver, modtager og deler.
At man ikke bare må videresende et hvilket som helst materiale uden tilladelse.
Og at man skal tænke lidt over sin tone på de sociale medier - for menneskene bag skærmene derude er rigtige mennesker med rigtige følelser.

Knap halvdelen af danske børn taler ikke med nogen, hvis de har oplevet noget ubehageligt på nettet - det viser en undersøgelse fra organisationen Børns Vilkår.

Børn i alderen syv til 12 år skal gøres interesseret i en refleksion over deres digitale adfærd.

For eksempel over hvordan digitale platforme kan lokke børn og alle andre mennesker ud i negative fællesskaber. Og at man sommetider kan håndtere kommunikationen på internettet lidt bedre og dermed løse udfordringerne - helst før de måske bliver til alvorlige problemer.

»Det gør vi ved at lave nogle underholdende og fascinerende tilbud til dem om emnet, hvor de forhåbentligt kan genkende sig selv,« siger Jonas Kryger Hansen fra DR Ultra.

Indsatsen bliver til i samarbejde med Styrelsen for IT og Læring samt Red Barnet, Børns Vilkår og KL.

Programmerne er for børn og med børn - men forældrene må gerne se med.

Man kan for eksempel se »Ultras Like-eksperiment« med Rasmus Brohave som vært og hele fem nye afsnit af successerien »Klassen« om digitale dilemmaer.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.