Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

DR-redaktør: Brug af skjult kamera var ikke hensigtsmæssig

Lytternes og seernes redaktør i DR konkluderer, at 21 Søndag ikke skulle have brugt skjult kamera i kontroversielt TV-indslag. Jacob Mollerup frikender DRs øvrige dokumentation.

Lytternes og seernes redaktør i DR, Jacob Mollerup, kritiserer 21 Søndags brug af skjult kamera på institutionen Nexus. Foto: Bjarne Bergius Hermansen
Lytternes og seernes redaktør i DR, Jacob Mollerup, kritiserer 21 Søndags brug af skjult kamera på institutionen Nexus. Foto: Bjarne Bergius Hermansen

Den seneste tid har der været blæst om den journalistiske metode i 21 Søndags dækning af institutionen Nexus og håndteringen af de bosiddende unges hashproblem. Lytterne og seernes redaktør, Jacob Mollerup, er endnu ikke klar med sine endelige konklusioner om sagen, men lufter på forhånd kritik af TV-programmet 21 Søndags brug af skjult kamera.

»Skjult kamera skal kun anvendes som sidste mulighed for at dokumentere en historie. Set i bakspejlet kan man sige, at historien kunne laves uden skjult kamera. Det var ikke nogen hensigtsmæssig beslutning. Det er let at se i dag og måske ikke så let at se, da DR satte det i gang,« siger Mollerup.

Jacob Mollerup fortæller videre, at han har et principielt problem med skjult kamera på bosteder, især når det er medarbejdere, som laver optagelserne. Erfaringsmæssigt har det vist sig at være svag dokumentation, da det er svært at sige præcist, hvad de enkelte optagelser i virkeligheden dokumenterer.

»Klog beslutning« ikke at vise optagelserne

Indslaget om Nexus rullede over skærmen 26. maj og fortalte, at institutionen vender det blinde øje til de unges hashforbrug. Som dokumentation havde DR en ekstern tilsynsrapport og cirka 100 siders logbøger om de berørte unge, som DR bad eksperter udtale sig om. Dertil havde DR vidnesbyrd fra i alt fem tidligere og nuværende medarbejdere, hvoraf en stod frem med navn.

Al den dokumentation ser Jacob Mollerup ikke svagheder ved, og han slår fast, at det har en samfundsmæssig relevans at afdække problemstillingen med hash på Nexus.

Jacob Mollerup kalder det videre en »klog beslutning«, at DR ikke viste de skjulte optagelser til offentligheden. Men bifalder omvendt ikke DRs mellemløsning med at vise optagelserne for de to lokalpolitikere i København, som kommenterede optagelserne:

»Det skaber en uklarhed, at de kommenterer noget og dermed udlægger teksten set fra deres synsvinkel. Men hovedsagen for mig er, at DR ikke viser optagelserne, da det viste sig unødvendigt for dokumentationen.«

Medarbejderkritik vokser

I DR-radioprogrammet Mennesker og medier svarede DRs nyhedsdirektør, Ulrik Haagerup, fredag på, hvorfor DR valgte at bruge skjult kamera.

»Vi skal altid tænke os godt om, når vi bruger skjult kamera. Det er en alvorlig krænkelse hver gang. Vi valgte at gøre det, fordi vi mente, at det var den eneste måde, vi kunne dokumentere forholdene på. Vi hørte mange gruopvækkende ting, og vi vurderede ikke, at vi kunne gå ind ad fordøren for at få det afdækket,« sagde Haagerup.

Han fortalte videre, at DRs samarbejdspartner efterfølgende valgte at gå til Københavns Kommunes whistleblower-ordning med sine optagelser, og at kommunen derfor lavede et eksternt tilsyn:

»Jeg er ikke sikker på, at der var lavet en revisionsrapport, hvis ikke Københavns Kommune havde fået optagelserne. Vi kunne heller ikke vide, at så mange ansatte kunne fortælle om de ledelsessvigt og den kritisable opbevaring af de unge. Vi endte med at få så meget materiale, og derfor viste vi ikke optagelserne,« sagde Ulrik Haagerup.

Han tilføjede i programmet, at i alt seks nuværende og tidligere medarbejdere bakker op om kritikken af Nexus.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.