Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

DR og Kulturministeriet kritiseres for at forsøge at undgå undersøgelse om DR-lønforhold

Statsrevisorerne har bedt Rigsrevisionen undersøge DRs lønforhold, men DR og Kulturministeriet forsøger ifølge statsrevisor Peder Larsen (SF) at undgå undersøgelsen. Peder Larsen siger: »Det er jo ikke dem, der bestemmer, hvordan undersøgelsen skal forløbe.«

»Det er jo ikke dem, der bestemmer, hvordan undersøgelsen skal forløbe. DR og Kulturministeriet kan mene, hvad de vil,« siger formanden for Statsrevisorerne, Peder Larsen (SF).
»Det er jo ikke dem, der bestemmer, hvordan undersøgelsen skal forløbe. DR og Kulturministeriet kan mene, hvad de vil,« siger formanden for Statsrevisorerne, Peder Larsen (SF).

Den 6. september 2017 bad statsrevisorerne om, at Rigsrevisionen undersøger lønforholdene i Danmarks Radio for perioden 2012-2017. Baggrunden var den offentlige debat, der opstod i forbindelse med løn til DRs mangfoldighedskonsulent og aftrædelsesløn til bl.a. den nuværende kulturminister Mette Bock (LA), da hun trådte af som programdirektør i DR i 2009.

Statsrevisorerne bad i deres notat til Rigsrevisionen om en grundig undersøgelse af forskellige aspekter af DRs lønpolitik, herunder Kulturministeriets kontrol af DRs lønforhold og bad om en færdig redegørelse i marts 2018.

DR er en selvstændig offentlig institution og statsrevisorerne mente, at DR burde følge retningslinjerne gældende for selvstændig offentlig virksomhed, der sikrer, at virksomheden ikke er lønførende i forhold til private sammnenlignelige selskaber. Imidlertid har DR og Kulturministeriet forsøgt at undgå denne undersøgelse, ved at hævde, at DR ikke er omfattet af statens ejerskabspolitik, og at en revision af DR’s lønforhold ikke generelt kan tage udgangspunkt i de retningslinjer, som følger heraf. Det fremgår af et notat fra Statsrevisorerne fra 7. november

Statsrevisorerne fastholder imidlertid i deres notat, at DR skal følge de retningslinjer, der gælder for selvstændig offentlig virksomhed:

»Uanset at DR ikke umiddelbart måtte være omfattet af Statens ejerskabspolitik, finder Rigsrevisionen, at DR som en licensfinansieret offentlig institution bør sikre, at DR ikke er lønførende i forhold til sammenlignelige virksomheder,« lyder det.

Formand for Statsrevisorerne Peder Larsen (SF) siger: »Det er jo ikke dem, der bestemmer, hvordan undersøgelsen skal forløbe. DR og Kulturministeriet kan mene, hvad de vil. En ting er, at DR og ministeriet håber at slippe for en undersøgelse, men Rigsrevisionen gennemfører undersøgelsen uanset modsigelsen. Der er er et fortilfælde fra 1990erne, hvor TV2 forsøgte at undslippe en sådan undersøgelse, og det slap TV2 ikke godt fra.«

Økonomidirektør i DR, Nikolas Lyhne-Knudsen, siger til Berlingske: »Det er en misforståelse, at DR skulle forsøge at undgå undersøgelsen. DR har ikke på nogen måde ytret ønske om, at undersøgelsen ikke skal gennemføres, men blot påpeget det objektive faktum, at DR er en selvstændig offentlig institution, der ikke er omfattet af Statens Ejerskabspolitik, men er reguleret ved særskilt lovgivning mv. Den statslige ejerskabspolitik i sin helhed kan derfor efter DRs opfattelse ikke udgøre revisionsgrundlaget. DR har imidlertid samtidig overfor Rigsrevisionen erklæret sig enig i, at DR ikke skal være lønførende i forhold til sammenlignelige virksomheder, og at det er et relevant revisionskriterium.«

Kulturministeriet oplyser i et skriftligt svar: »Det er ikke korrekt, at Kulturministeriet har ”forsøgt at undgå denne undersøgelse ved at hævde, at DR ikke er omfattet af statens ejerskabspolitik, og at en revision af DRs lønforhold ikke generelt kan tage udgangspunkt i de retningslinjer, der følger heraf”. Ministeriet har alene påpeget det faktuelle forhold overfor Rigsrevisionen, at DR formelt set ikke er omfattet af statens ejerskabspolitik.”

I forbindelse med DR-chefer, der har fået store summer i fratrædelsesgodtgørelser, selvom de er fratrådt efter eget valg, som tilfældet var med Mette Bock, anfører DR ifølge Statsrevisorernes notat af 7. november, »at det i forbindelse med fratrædelsesaftaler sker, at den pågældende chef udtaler til offentligheden, at vedkommende selv har valgt at stoppe, uanset at dette ikke er tilfældet.«

Statsrevisorerne skriver videre i notatet, at man vil basere denne del af undersøgelsen på de fratrædelsesaftaler, som DR oplyser er indgået med ledere, som selv har ønsket at fratræde deres stilling.

Da Mette Bock i 2009 fratrådte og fik 2 millioner kr. i fratrædelsesløn understregede hun bl.a. overfor Politiken, at hun selv sagde op: »Jeg har, fra jeg blev ansat, gjort det klart for mig selv, at jeg ikke ville være en del af magtkampe i DR. Og det er ikke derfor jeg stopper«, siger hun og fortsætter: »Jeg har besluttet at opsige min stilling, fordi den var mere driftsorienteret, end jeg havde forventet.«

Mette Bocks sag fra 2009 falder udenfor undersøgelsen, men da den i sin tid vakte offentlig debat, har den været en del af årsagen til undersøgelsen. Ifølge statsrevisorernes formand Peder Larsen (SF) var det socialdemokraten Henrik Sass Larsens ønske, at undersøgelsen kun gik fem år tilbage og altså ikke omfattede perioden, hvor Mette Bock selv sagde op og fik 2 millioner kr. alligevel: »Mine kollegaer i Statsrevisionen ønskede ikke at gå så langt tilbage, så Mette Bocks sag blev ikke medtaget.«

Peder Larsen mener, at den slags sager om fyring eller frivillig fratrædelse vil være svære at afklare:

»Det er i høj grad afhængig af, om der foreligger skriftligt materiale og det vil der gøre, hvis man har sagt en medarbejder op. Hvis det er løgn, hvad medarbejderen så siger til offentligheden, så er det en utroligt svært at gennemskue, hvad der er sket, for hvis medarbejderen ikke selv havde sagt op ville vedkommende måske være blevet fyret. Det er lidt af et figenblad at bruge, for hvis vedkommende blev fyret og så skulle vedkommende have ret til fratrædelsesgodtgørelse.«

Generelt om administrationens holdning til undersøgelser af Rigsrevisionen siger Peder Larsen:

»Problemet er, at at man i administrationen ikke har noget imod undersøgelser af Rigsrevisionen, bare revisionen undersøger nogle andre. Så kommer de ikke selv i skudlinjen og det er denne ømfindelighed, hvor man på alle mulige måder prøver at undgå at blive undersøgt, vi ser. Hvis man havde rent mel i posen, så ville der ikke være problem med at blive undersøgt og jeg er ikke overrasket over, at DR og ministeriet gerne ville have været denne sag foruden, men det må de leve med.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.