Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

DR Nyheder raser mod ledelsen

Onsdag fik 145 DR-medarbejdere besked på at vælge imellem at flytte til Jylland med deres stillinger eller blive opsagt. DR Nyheder erklærer tilliden til ledelsen for alvorligt svækket.

»Tror I, at vi er imbecile? Regningen for denne symbolpolitiske manøvre vil ramme medarbejderne i nakken, som en boomerang med 100% træfsikkerhed,« hed det onsdag i en udtalelse fra medarbejderne på DT Nyheder, Foto: Scanpix
»Tror I, at vi er imbecile? Regningen for denne symbolpolitiske manøvre vil ramme medarbejderne i nakken, som en boomerang med 100% træfsikkerhed,« hed det onsdag i en udtalelse fra medarbejderne på DT Nyheder, Foto: Scanpix

»Der er medarbejdere, som er rigtig vrede, og det har jeg stor forståelse for.«

Sådan siger tillidsrepræsentat Anne Serlev fra DR Nyheder i kølvandet på, at ledelsen i Danmarks Radio onsdag formiddag gav medarbejderne besked om, at 165 stillinger skal flyttes til Aalborg og Aarhus.

DR Sporten, DR Vejret, »Madmagasinet« på DR1 og »Kontant« på DR1 flytter alle fra DR Byen i København til Aarhus som et led i at sprede DRs aktiviteter bedre geografisk. I alt regner DR med at styrke positionen i Jylland med 165 stillinger, hvoraf 145 forventes att blive besat af udflyttede medarbejdere.

»Det er klart, at det ikke er alle, som har mulighed for at flytte til Aalborg, og det er ikke så lige til, når ægtefællen også skal til at finde et nyt job. For hvis en medarbejder skal flytte, er det en omvæltning for hele familien. Derfor er nogle blevet meget chokerede,« siger Anne Serlev.

Ledelsen meddelte onsdag de ansatte, at hvis man takker nej til udflytningen, kan man blive opsagt. Torsdag morgen vil tillidsfolkene gå i gang med at forhandle på med­arbejdernes vegne, og her er håbet, at man helt kan undgå fyringer.

»Vi vil forhandle i hvert enkelt tilfælde, og hvis vi ikke kan finde andre løsninger, er der en risiko for, at nogle vil blive opsagt, men det er den yderste konsekvens,« siger tillidsrepræsentanten.

Utilfredse sportsmedarbejdere

På DR Sporten var utilfredsheden til at spore hos de ansatte, som i en fælles udtalelse anfægter ledelsens beslutning.

»Vores store bekymring er kvaliteten af den sportsdækning, DR fremover vil kunne levere til danskerne, for selv om mange begivenheder finder sted ude i landet, må vi også sande, at langt størstedelen af de idrætsforbu­nd, som vi dagligt er i kontakt med, har til huse i hovedstaden,« lyder det i udtalelsen.

Sporten er en af de DR-redaktioner, som i forvejen er meget til stede ude i landet, og derfor mener de ansatte, at udflytningen er »alt andet end »DR i hele Danmark«, som er direktionens mantra«. Tværtimod for­udsiger medarbejderne, at Sportens position i hovedstaden vil blive svækket, og at det vil være et tab for den samlede dækning.

»Vi vil med denne udflytning blive den eneste nationale sportsredaktion, som ikke er til stede i København. Nu kommer der en stor millionregning til en udflytning, som ikke giver en hverken bedre eller bredere dækning af dansk sport, men som ude­lukkende er sympolpolitik, hvor regningen bliver sendt til licensbetalerne,« skriver de i udtalelsen.

Forargede og rystede

Medarbejderne hos DR Nyheder vedtog på et møde onsdag en fælles udtalelse, hvor de giver udtryk for at være »forargede og rystede«.

»Tror I, at vi er imbecile? Regningen for denne symbolpolitiske manøvre vil ramme medarbejderne i nakken, som en boomerang med 100% træfsikkerhed, i form af en ny fyringsrunde om et par år når økonomien vakler. Hvis ikke det på grund af skuffelse og vrede er fysisk svært, så kan man kun trække på smilebåndet over DR-ledelsens argumenter for at f.eks. DR Sporten og DR Vejret skal flyttes er at vi skal signalere mere synligt DR ude i landet. DR Sporten og DR Vejret er da om nogen i forvejen to redaktioner der i den grad er til stede uden for København,« skriver de.

DR Nyheder afslutter udtalelsen med at erklære tilliden til ledelsen for alvorligt svækket.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.